Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

SEO løsninge, Facebook annoncer og online markedsføring vs. fysisk markedsføring

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Sep 13
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 22:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej aminoer,

Jeg er ejer af www.suitsyou.dk som er en onlinehjemmeside med salg af skræddersyet jakkesæt til mænd. En ny hjemmeside er under udvikling og praktisk talt færdig og klar til 1. oktober. Jeg står dog og vil gerne indskyde lidt ekstra i udviklingen, for at få markedsført det ud til så mange som muligt. Jeg står dog i et dilemma om jeg skal lave en internetløsning, hvor jeg udvikler min sides SEO, Facebookannoncering mm., eller om jeg skal angribe det anderledes og komme ud fysisk til messer, modemekkaer mm., hvorfor jeg håber i kan hjælpe mig lidt med vejledning og om denne pris jeg har fået fra min webudvikler er accetabel (20.000 for en hjemmeside til såvel Norge og Danmark) eller om dette kan gøres billigere. 

Således er hans mail her:

"Oplæg til SEO-optimering for SuitYou DK og NO

 
Kort indledning:
Strategien er at opbygge en langsigtet SEO-effekt, så jeres sider formår at holde deres placeringer højt oppe i Googles rankings.
Der er ingen garantier når det handler om placeringer i Google, og SEO folk der lover f.eks. en top-ti placering, er ofte enten desperate eller uvidende om søgerobotternes nuværende adfærd.
 
Der er sket mange ting i måden hvorpå især Google værdisætter indhold i forhold til ranking.
Den primære forskel fra tidligere er at Google bevidst har gjort baglinks og meta-søgeord mindre værdifulde, og for meget linkbuilding og tekst-optimering vil i mange tilfælde give en ranking-straf, og Google kan i visse tilfælde banne et site pga. for ”hidsig” SEO.
 
Det Google idag lægger mest vægt på  er det de kalder ”Kvalitetsindhold”.
”Kvalitetsindhold” er for mange et vidt begreb, men når det handler om Googles tolkning handler det specifik om at ens indhold på siden skal være bygget ordentligt op, være brugbar information og fremstå ”naturligt”, dvs. det må ikke vække mistanke om at være system-genereret.
Man må heller ikke kopiere for meget tekst/billeder fra andre sider, og hvis man gør skal man sørge for at henvise til kilden samt supplere med eget indhold.
 
Det er dog ikke nok at ens indhold er unikt. Det skal desuden fremstå som gavnligt/interessant overfor en menneskelig læser.
Google-botterne er specielt udviklede og optimerede til at tolke indhold så menneskeligt som muligt.
Der er nogle helt klare retningslinjer der skal følges, hvilket jeg kommer mere ind på når jeg giver jeg en guide til SEO-vedligeholdelse.
 
Mit primære bidrag, når det kommer til SEO´en bliver i form af HTML-strukturering med Rich Snippets samt automatisk udgivelse af jeres nyhedsartikler. Her laver jeg et system der automatisk udsender et artikelbillede samt intro-tekst til Twitter og Facebook, hver gang I publicerer en ny artikel på siden.
 
 
Her er min konkrete arbejdsplan for de 2 domæner (disse punkter skal laves for hvert domæne.
Følgende er baseret på et budget på 20000,- og vil altså gælde for optimering af DK samt NO-domænet.
 
 
1.       HTML-optimering. 
·         Finjustering af artikelopbygning på HTML-tags og andre elementer.
·         Finjustering af HTML-tags på produktsiderne.
·         Rich snippets optimering. Her implementeres Rich Snippets som er i overensstemmelse med Googles aktuelle retningslinjer.
Rich Snippets gør blandt andet at jeres søgeresultater i Google vil vise bruger-bedømmelser/ratings samt forfatter-information på artikler.
·         Justeringer af meta-data. Her for jeg lavet alle meta-beskrivelser så de matcher jeres ønsker til indhold.
 
2.        Automatisk nyhedsudgivelses-system.  Dette system vil som forklaret sørge for at jeres nyheder automatisk udsendes på Twitter og Facebook med en intro-tekst samt artikelbillede.
 
3.       Linkbuilding. Her vil jeg sørge for at der kommer links til siden fra de mest vigtige kilder.  
 
4.       Overordnet hjemmesideoptimering til optimale loadinghastigheder.
 
5.       Bing og Google webmaster opsætning med sitemaps osv."
Fra København Ø
Tilmeldt 15. Sep 11
Indlæg ialt: 166
Fra  SEO Nørden Tandblegning 365 Skrevet kl. 22:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Puhh den er svær... Vil sige det kan være en god pris, en passende pris og en overpris. Det kommer i høj grad an på hvor mange sider der skal ordnes og hvad og hvor meget linkbuilding projektet består af... Det er nogle meget standard knapper og prisen kan være helt reel i forhold til indholdet men det kommer an på de to ubekendte faktorer...

Partner - KH-Online.dk

Tilmeldt 2. Feb 13
Indlæg ialt: 1194
Fra  Riveronline.dk Skrevet kl. 22:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jacob 

Det står så småt jeg dårligt kan læse det :-) Men jeg er bange når der står udvikler og SEO i samme sætning, men alt lyder meget fint, grunden til at jeg siger det, er som jeg også læser det, han nævner Google's retningslinjer meget, dit og dat. Men Googles retningslinjer stemmer nu ikke altid overens med den virkelige verden :)

Så vidt jeg læser det så skriver han "baglinks"? Nyt fagudtryk eller? Og Meta-Søgeord har ingen værdi da Google ikke læser dem.

Jeg vil ikke kommenter på prisen, da jeg ikke føler at jeg vil udtale mig om en "konkurrent" håber du forstår :)

Fra Århus
Tilmeldt 9. Feb 08
Indlæg ialt: 1761
Fra  Boligadvokater.info Connect Media Skrevet kl. 12:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det handler mere om, hvor dine kunder befinder sig og ikke hvor godt SEO tilbuddet er. (som andre kommenterer på)

Jeg kender ikke niche området, men gætter på, det er forholdsvist nyt.

Skal du til at opdyrke et nyt marked, så vil SEO i første omgang være mindre vigtig.

Det latente behov skal gøres aktivt,  det gør du ved at øge kendskabsgraden til din nye løsningsmodel og der er offline faktisk ofte bedst.

Det jeg ville gøre var:

- Brug pengene primært Offline
- Udnyt affiliate marketing og annoncering på nettet.

I takt med opdyrkningen af markedet, kan du løbende forbedre søgemaskineoptimeringen, så det hele spiller, når forbrugerne begynder at søge mere efter dit produkt.





18 års erfaring med hardcore SEO / søgemaskineoptimering - Alt fra Tier2 linkbuilding til CTR manipulation - Få en SEO ekspert på dit projekt, Læs om SEO og Connect Media

Fra Aarhus
Tilmeldt 14. Jun 13
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 12:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for de fine svar allesammen :-)

Jonas, kan du udbyde - min kendskabsgrad til seo mm., er meget lav.

Fra Århus
Tilmeldt 9. Feb 08
Indlæg ialt: 1761
Fra  Boligadvokater.info Connect Media Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvis vi forestiller os (som jeg antager) at markedet er ukendt - altså få kender til muligheden, at få et skræddersyet jakkesæt online, vil der være få der søger efter det online.

Derfor vil du umiddelbart i første omgang ikke få meget gavn af topplaceringer på relevante søgeord.

Hvis du derimod får kendskabsgraden op, vil der begynde at være søgninger.

Det tunge læs med at gøre løsningen "kendt" vil altså ligge på dig som pioneer indenfor området i de 3 lande.

Med mulighed for voldsom investering, er der ingen tvivl om, at det vil være fornuftigt, at få din position online på plads med det samme, så synergierne fra alt offline markedsføring ryger direkte til dig.

Du kan vælge at brande dit produkt, så det bliver synonym med løsningen og den vej billigere få synergierne med det samme.
F.eks ved at kalde dit produkt noget, som du ranker nr. 1 på, hvor beslægtede produkter ikke kommer frem overhovedet (jakkesæt online etc.)

Brander du på f.eks "køb jakkesæt online" offline, vil du være med til at skabe søgninger og salg, til alle andre placerede på søgeordet i Google, hvilket kan være uhensigtsmæssigt - specielt hvis dit eget site ikke er højt placeret på søgeordet.

En anden strategi, der vil kræve massive SEO udgifter, er at øge kendskabsgraden, ved at få topplaceringer på beslægtede søgninger indenfor nichen, så de brugere der ikke kender din løsning, bliver præsenteret for den automatisk, når de egentlig søger efter noget andet.

Der søges efter Armani jakkesæt og dit site ligger nr.2. Brugeren der er interesseret i Armani vil få kendskab til dit alternativ.


18 års erfaring med hardcore SEO / søgemaskineoptimering - Alt fra Tier2 linkbuilding til CTR manipulation - Få en SEO ekspert på dit projekt, Læs om SEO og Connect Media

Tilmeldt 21. Sep 06
Indlæg ialt: 2606
Fra  StreetPatrol.com StreetPatrol.dk Skrevet kl. 15:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Der kan være rigtigt meget at hente på teknisk SEO, så med Emils udtalelse: "udvikler og SEO i samme sætning" er jeg sikker på han mener at det fordi flertallet af webudviklere ikke kan det (også af dem der skriver SEO på CV'et). Det kan netop være en fordel at være webudvikler, hvis man skal arbejde med den tekniske del af SEO.

Det bekymrer mig lidt at der ser ud til at være stor fokus på HTML og at reducering af duplikeret indhold ikke er nævnt.

Nu har jeg så ikke set webshoppen, så det kan da være at I har været heldige at det er SEO-mæssigt lavet ordentligt med hensyn til duplikeret indhold fra starten denne gang. Det er dog et sjældent syn.

Kvalitetsindhold er fint, men kvalitetslinks skal du nok regne med tæller mere endnu.

Jeg er helt enig med Jonas i at sætte fokus mere på at produktet er rimeligt ukendt og at satse på markedsføring der hvor de potentielle kunder er. Det behøver ikke kun være mænd, der skal nåes ud til. Jeg har engang læst at i flere tilfælde er det kvinder, der køber tøj ind til mænd. Og det er heller ikke utænkeligt det er lidt det samme med eksempelvis konfirmander.

Sparetips på Sparefeber.dk

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)