Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvorfor kan kunderne ikke lide vores hjemmeside?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Apr 07
Indlæg ialt: 110
Fra  FlexAir A/S Skrevet kl. 16:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino´s

Jeg har behov for jeres hjælp.

Vi fik ny hjemmeside pr. 1 marts 2013, og siden er det gået ned af bakke med siden - se www.flexair.dk

Det er en B2B side uden web-shop mv. der henvender sig til det industrielle segment.

I perioden Marts til September 2013 - sammenlignet med perioden 2012 - har vi haft 10 % færre besøg, 30 % færre sidevisninger, 22 % færre sider pr. besøg, 7 % kortere besøgstid og 20 % højere afvisningsprocent.

Noget er galt, men jeg har svært ved selv at gennemskue problemet objektivt.

Jeg har prøvet at optimere tekst mv. men synes bare det bliver ved med at gå den forkerte vej.

Så jeg vil være taknemmelig for jeres gode råd og konstruktive kritik.

Skal siden skippes til fordel for en ny, så bliver den det, men jeg er pt. lidt rådvild om det næste træk herfra.

Og hvad er det i jeres øjne der ikke fungere og som ville få jer til at søge videre på nettet?

Takker på forhånd for hjælpen.

Mvh, Jacob

Fra Agadir
Tilmeldt 11. Apr 13
Indlæg ialt: 176
Fra  Altomargan.dk Skrevet kl. 17:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Jacob:

Og hvad er det i jeres øjne der ikke fungere og som ville få jer til at søge videre på nettet?

Takker på forhånd for hjælpen.

Jeg ville gøre produktsiden som landingpage uden teksten i toppen.

Det ville jeg fordi jeg tror at dem der havner på siden, de ved hvad de leder efter og derfor kan man ligeså godt guide dem i den rigtige retning med det samme og ikke præsentere dem for oversized billeder på forsiden.

Tilmeldt 23. Oct 12
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 17:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Dias på forsiden er helt klart for stort. Derudover er linket "Gå til produktoversigt" også for stort og ligner noget fra de mange irriterende reklamer, der ellers dukker op ude på nettet. 

Jeg synes man skal læse en hel del igennem, for at finde frem til det, man måske søger.

Derfor:

- Hav produktoversigten på forsiden.

- Gør det nemmere for potentielle kunder at downloade jeres brochure (linket er pt. i bunden af siden, så man skal læse en masse, måske for kunden ligegyldig information.

- Benyt punktform! Evt. en kort beskrivelse/overskrift efterfulgt af et link. Eks.: "Hvem har behov for centralstøvsuger -> kort beskrivelse af, hvem der har brug for centralstøvsuger -> link med teksten "læs mere.." eller lign. 

Cut to the chase. Folk skal nok klikke på links som "læs mere..", hvis de føler behovet er der.

Giv dem muligheden for at tage en beslutning hurtigt.

Nu ved jeg ikke så meget om branchen, men måske var det muligt at sætte nogle priser på siden eller lign.?

Det var mine umiddelbare tanker - håber de er konstruktive Smile 

Fra Karlslunde
Tilmeldt 2. Jan 08
Indlæg ialt: 467
Fra  Little Green Orange Aps (LGO) Skrevet kl. 17:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jacob,

Der kan være rigtig mange grunde til at dine "data" er faldet - og jeg er sikker på at der er mange "eksperter" her på Amino, som nok skal give dig feedback på hvad der er "rigtigt" og "forkert" på dit site - fred være med det - og så tag et pragmatisk syn på selvudnævnte specialister!

Som jeg så mange gange tidligere har skrevet her på Amino, så tror jeg at det som er vigtigt er at finde ud af hvilken målgruppe du vil tale til. Eftersom du arbejder med et b-to-b segment, så vil de data du referer til nok være lidt konjunktur afhængige også - og du kan måske følge det i forhold til din omsætning/resultatet - om der er nogen sammenhæng. Mange markeder er jo fortsat i frit fald, så det kunne jo være en forklaringer - for hvis dine statistik/besøgstal fra tidligere periode var med et website, som er det samme som nu - så er det jo næppe kun udseende, placeringer, størrelser, tekster osv. som er afgørende! Omvendt, så hvis du henvender dig til en niche, som jeg fornemmer du gør, kan det også være at besøgstallet er faldet, fordi der IKKE er sket forandring - det er under alle omstændigheder noget som for os andre vil være svært at analysere på!

Du kan måske også se om du har fået nogen nye konkurrenter, som måske tager netandele eller forretningsandele fra dig og sammenhold så dette med hvad du ønsker at opnå.

Uden overhovedet at kende din branche, så tænker jeg at en b-to-b kunde måske har brug for information, som er mere "applikationsafhængig" og mere løsningsorienteret og mindre produktorienteret?

Det er en øvelse, som mange falder i - nemlig at markedsføre produkter, fremfor løsninger.

Et enkelt eksempel: Du skriver f.eks. http://www.flexair.dk/produkter/centrale-stoevsugeranlaeg.aspx "Hurtig, grundig og effektiv rengøring af industrielle områder og værksteder - vælg en centralstøvsuger fra Flexair."

Jeg tænker at man skal da vide ret meget og være temmelig interesseret i dette for overhovedet at læse en sådan tekst. Hvad med bare at skrive "Induestriel støvsugning - hurtigt, grundigt og effektivt" og så gå direkte til dine KPI'er. Når man som b-to-b- kunde investerer er feature én ting, men lønsomhed, ROI osv. en anden ting - og i disse tider måske vigtigt?

Jeg ville ihvertfald overveje helt generelt at finde ud af hvad der er vigtigst for kunderne, for derefter at sikre at du kommunikerer præcis det som de har brug for.. og ja, hvorfor ikke tekniske tegninger, CE certifikater, Tekniske data og alt det, som jeg tænker en kunde vel har brug for inden han trykker på "køb".

Et reklamebureau kunne nok gøre meget ved sitet og jeg tror det ville virke godt.. Vi har (uden at være reklamebureau) produceret www.ird.dk, som er en meget tekniske kunde (men det kan du se på deres website).. Jeg synes at bureauet er sluppet super fedt afsted med design, kommunikation osv. og som naturligvis går igen på alt fra visitkort til produktblade m.v.

Nå, men held og lykke.. 

/Morten

“Man opdager ikke nyt land, uden at være villig til at miste kysten af syne i meget lang tid”, André Gide

Tilmeldt 9. May 11
Indlæg ialt: 932
Skrevet kl. 19:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er enig i det som er skrevet om dine slides, og jeg synes faktisk du skal droppe dem helt.

Og ligeledes din helt ekstreme call to action-knap på forsiden :) nøj, den er stor, og som andre også er inde på, giver den associationer til reklame-landingpages, som er ude efter en hurtig tilmelding til 'et-eller-andet', men som ikke har noget reelt indhold. Den virker useriøs.

Men ellers synes jeg din side ser pæn og seriøs ud, og jeg tror faktisk, at du kommer langt blot ved at gøre noget ved de par svipsere som er nævnt her i tråden.

Ja, det var så mit hurtige bud. ikke fra en selvbestaltet ekspert, men fra en som brænder for mediet, og som har fået stor hjælp på Amino, og gerne vil give lidt igen. Du får tilgengæld ingen sange fra de varme lande (varm luft) herfra Cool

Tilmeldt 25. Apr 07
Indlæg ialt: 110
Fra  FlexAir A/S Skrevet kl. 20:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak til jer der har brugt tid og energi på at svare.

Jeg er enig med flere af de ting som der bliver nævnt, og kan også godt se at de store billeder og call to action knapperne kan virke voldsomt.

Jeg vil sætte dem på en to-do liste og prøve at tilrette siden.

Flere input er velkomne... på forhånd tak.

Mvh, Jacob

Fra kbh
Tilmeldt 20. Jul 13
Indlæg ialt: 368
Skrevet kl. 20:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hmm

hvis i har betalt for at få lavet den hjemmeside

skulle i lige få rettet nogen fejl

den vises helt forkert i nogen browsere i eks ie er den helt galt med menuen over slideren

 

Dansk linkbuilding
Seo Ekspert Lars Andersen

Fra Vordingborg
Tilmeldt 28. Sep 08
Indlæg ialt: 211
Fra  BOATERS Skrevet kl. 21:34
Hvor mange stjerner giver du? :

På http://www.flexair.dk/ - sælger i billeder? :) 

Det der falder mest i øjnene er rod. Ganske enkelt. Nu har jeg kigget på flere forskellige sider, og jeg kan ikke finde noget system i måden at læse siderne på. Det går lidt op, så lidt ned, lidt til siden og så skal man rundt. :o) 

På produktsiderne er der kæmpe billeder, og de flyver lidt til højre og venstre. På siden montage og service, der ser det anderledes ud. Det gør det så også på tilbud. Så er der referencer = nyt layout. På siden http://www.flexair.dk/referencer/centrale-stoevsugeranlaeg.aspx er der en kæmpe gul boks med tekst. Den ser man først, uden at vide hvad man læser om, ser man blot en masse navne - jeg troede at jeg læste om støvsugeranlæg. :o)

Grundlæggende er der alt for meget fokus på hvad i sælger, og for lidt fokus på hvordan i hjælper jeres kunder og deres ansatte.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)