Vi skal nok hjælpe dig uden beregning. Hvis du ringer på vores hovednummer 88 826 826 ml. kl 10-14, og spørger efter Søren, står han parat til at hjælpe dig. Han er informeret :-)
Jeg kender kunder, der har benyttet det uden den store succes (læs tilfredshed), men det er da interessant at høre, at andre har haft mere positive erfaringer med at prøve dem af.
Med venlig hilsen Robin Roy Krigslund-Hansen
GoSocial.dk - Ingen luftkasteller og tom snak - effektiv eksekvering på de sociale medier. Europas største annoncør på Facebook i 2010.
Jeg vil da lige dele vores erfaring med Ibill/Viabill, og komme med en advarsel. Som en anden også har nævnt i dette indlæg med udeblevet svar fra dem, så har vi været ude for det samme, så snart emnet var udbetaling af vores penge. Efter flere dage måtte vi udgive os for at være en ny kunde for at få kontakt, så svarede de da også en time efter. Det hele ligger i at vi for noget tid tilbage fik en ordre på omkring 10.000,- med dengang Ibill som betaling. Noget af ordren var ikke på lager, så den blev ikke sendt samme dag, men nogle dage senere. Da ordren var sendt, og vi skulle capture betalingen, gik det ikke igennem. Det viser sig nemlig at Ibill/Viabill fortsætter med at tjekke op på kunden, efter at de har givet dig ok til at sende ordren. I dette tilfælde synes de altså ikke længere at kunden var kreditværdig og blokerede ham. Alt dette uden at fortælle os noget som helst om det, og det står heller ikke i deres betingelser.
De skylder altså os ca. 10.000,- som de nægter at udbetale.
Jeg har haft prøvet det i en periode uden mersalg, og har derfor valgt at pille det af igen.
Der var en del kunder der forsøgte at købe - men de blev alle afvist af viabill.
En enkelt handel gik igennem i løbet af en måned, men kunden kunne ikke få leveret til ønsket adresse, da den ikke stemte overens med folkeregisteradresse, og derfor måtte den også slettes. Der skal altså bruges tid på at kontakte en kunde for at fortælle at leveringsadressen ikke er ok.
Usikkerheden om hvor mange afviste kunder man mister opstår jo også, da en afvist kunde sikkert ikke gider prøve igen.
Prisen synes jeg sådan set er fair nok - men alt i alt for bøvlet og uden effekt for mig.