Jeg arbejder på et website, som bliver en salgskanal for en online service jeg snart lancerer. Og i den forbindelse har der rejst sig et spørgsmål.
Jeg ser flere og flere virksomheder benytte et enkelt single-page website, som nærmest virker som en landing page, istedet for et traditionelt website med masser af undersider.
Er der nogen der har erfaring med at benytte disse enkle sider, evt. lavet split test på det?
Jeg kan godt lide ideen med et super enkelt website. På den anden side tænker jeg også på om det kan koste på konverteringen at der er mindre information. Og der vil jo også være mindre tekst Google kan opsuge.
Det er umuligt at give et generelt svar, da det i min optik handler om det produkt og den service du sælger. Jeg ville vælge en 1-side, hvis:
- Produktet er meget nemt at forstå - Produktet er billigt - Det er et troværdigt brand/firma
Hvis det er noget der kræver mere overtalelse og troværdighed, så ville jeg skulle bruge nogle flere sider på det. Så er der selvfølgelig også SEO-delen, som bliver en smule svære, hvis du blot har én side. Det gode ved det, er så at det vil kræve en del mindre vedligeholdelse osv.
Kan du løfte sløret om dit produkt eller din service? Eller er det hemmeligt? :)
Hmm... Gode pointer, kan godt følge din tankegang. Som nystartet virksomhed er det jo nok alligevel bedst at have et mere traditionelt site med uddybende information. Jeg har sådan set også et færdigt site med omkring 20 sider klar, så jeg holder mig nok til det. Jeg har bare set nogle single page sites med et fedt design, og kom til at tænke på om det var vejen frem.
Det er sådan set ikke en hemmelighed, og andre kan jo alligevel bare kopiere løs når jeg har lanceret. Det er en service til at overvåge sine indsatser på sociale medier med. Når man logger ind, kan man se grafer og statistikker over sin virksomheds profiler på sociale medier. Man kan se udviklingen i likes, shares, retweets, pins, plusser, kommentarer etc. og sammenligne resultater på kryds af de forskellige medier. En slags Google Analytics for sociale medier.
Der kommer en gratis version, en betalingsversion og en enterprise version. Gratis versionen er næsten klar :-)
Min umildbare opfattelse er at single page mest bliver brugt til produkter, hvorimod traditionelle hjemmesider bliver brugt til en ydelse. Dog er dette en tendens jeg synes er ved at forsvinde mere og mere, da jeg efterhånden ser mange sider med single page design.
I realiteten tror jeg ikke der er specielt stor forskel på om du bruger det ene eller det andet, hvis det bare er kreeret professionelt nok.
Personligt kan jeg bedst li' at bruge traditionelle sider, fordi jeg har svært ved at lave en single page 'catchy'. Dét synes jeg er lettere med en traditionel forside, hvor man så lokker brugeren til at klikke sig videre. Men tror det er en smagssag. I bund og grund handler det jo "bare" om at få brugeren til at blive på siden, om man gør det på den ene eller anden måde tror jeg ikke har noget at sige.
Og lige til sidst - Super god idé. Du har allerede en kunde her