Som udgangspunkt regulerer markedsføringsloven, hvordan og hvornår du må bruge breve og e-mails i din markedsføring. Og der er stor forskel på reglerne for breve og e-mail.
Markedsføringsloven forbyder som udgangspunkt markedsføring via e-mail, automatiske opkaldssystemer og telefax, med mindre modtager har givet sit samtykke.
Hvis en erhvervsdrivende ved salg af varer eller tjenesteydelser har modtaget kundens e-mail-adresse er det dog tilladt, at anvende e-mailen til at markedsføre tilsvarende produkter eller tjenesteydelser. Hertil skal den erhvervsdrivende dog være opmærksom på, at kunden både let og gebyrfrit skal kunne framelde sig henvendelser fra den erhvervsdrivende. Det gælder både ved den oprindelige afgivelse af e-mail-adressen, samt ved senere markedsføring.
Erhvervsdrivende skal være særlig opmærksomme på, at direkte markedsføring til bestemte personer er omfattende reguleret. Det betyder at erhvervsdrivende ikke via post eller telefonisk må henvende sig til bestemte fysiske personer, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:
- Den pågældende har frabedt sig henvendelse fra den erhvervsdrivende.
- Det fremgår af "Robinson-listen" at den pågældende har frabedt fra henvendelser i markedsføringsøjemed. Listen udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, så det er den erhvervsdrivendes ansvar at kontrollere, om personen har tilmeldt sig denne.
- Hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR bliver opmærksom på, at personen har frabedt sig sådanne henvendelser.
Ydermere skal den erhvervsdrivende være opmærksom på, at der i relation til telefonisk henvendelse er særlige indskrænkninger i lov om visse forbrugeraftaler.
Det skal bemærkes, at begrebet "direkte markedsføring" som er reguleret ved denne bestemmelse, ikke omfatter adresseløse forsendelser, såsom tilbudsaviser, tv-reklamer eller lignende, der sendes til en ubestemt kreds af modtagere. Erhvervsdrivende er derfor berettiget til at sende reklamer via posten til både forbrugere og andre erhvervsdrivende, så længe de ikke sendes til bestemte personer.
Endelig skal den erhvervsdrivende være opmærksom på, at den første gang der rettes henvendelse til en bestemt fysisk person, fremgår det af loven, at den erhvervsdrivende på en tydelig og forståelig måde skal oplyse om hvordan personen vederlagsfrit kan frabede sig disse henvendelser.
"§ 6. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden via elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.
Stk. 3. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvendelsen fra den erhvervsdrivende.
Stk. 5. Første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse som nævnt i stk. 3 til en bestemt fysisk person, der ikke er anført i fortegnelsen fra CPR, skal den erhvervsdrivende tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 3 fra den erhvervsdrivende. Den pågældende skal samtidig gives adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne henvendelser.
Stk. 6. Der må ikke kræves betaling for at modtage eller notere meddelelser om, at en anmodning efter stk. 1 tilbagekaldes, eller at henvendelser som nævnt i stk. 3 frabedes.
Stk. 7. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsdrivendes informationspligt efter stk. 5 og om pligten til at give adgang til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 3."
Bliv gratis medlem
Opret bruger