Tak for respons. Det kan godt være, at investorer ikke er indstillet på at investere så meget i et projekt. Det kan man jo så bare ikke se... Jeg er glad for at høre, at du er aktiv på Kapital, så er der vel også andre, der er det. Måske er der bare en kultur, jeg ikke forstår? |
Jamen det er ganske givet. Jeg har måttet lære det på den hårde måde; hårde måde forstået på den måde, at jeg måske nok har spildt nogens tid med for dårligt materiale.Stine Winther:Måske er der bare en kultur, jeg ikke forstår?
Jeg/vi var imidlertid i god tro; god tro forstået på den måde, at set med vore øjne måtte vores beskrivelse virke som en rød klud på en tyr i arenaen. Det var vi slet ikke i tvivl om. Det blev vi dog, men først efter de samme skuffelser, som du har oplevet. Enten slet ingen reaktioner, eller ingen tilbagemelding efter at have fremsendt vort brilliante "prospekt". En enkelt var dog undtagelsen. Da jeg var på fortvivlensens rand, spurgte jeg om han ville have ulejlighed med at fortælle, ganske kort, hvorfor han ikke fandt vort oplæg interessant (regnskaber var medsendt). Jeg fik et imponerende langt og yderst detaljeret og kompetent svar og pludselig så jeg, med al ønsket tydelighed, hvor langt vi var fra at være appetitlige for en udlåner (i vort tilfælde ikke en aktiv investor).
Nu har vi jo betalt for annoncen og vi har efterfølgende redigeret annoncen. Der kommer flere nye henvendelser om ugen og nu har jeg lært lidt om hvordan investorer tænker. Det er, skal jeg hilse at sige, milevidt fra den opfattelse jeg havde i starten, så ja ... iværksættere (og vi andre der iværksatte for mange år siden, men fortsat ønsker at vækste og "iværksætte"), er nok lidt forblændede af egen fuldkommenhed og har, som udgangspunkt, ingen indsigt i, eller forståelse for, den måde som folk med penge i overskud tænker på.
Vi står jo med hatten i hånden og ingen eller intet tvinger en investor til hverken at begrunde et afslag eller overhovedet at svare ... ud over almindelig høflighed, naturligvis. Om det er et særkende for denne gruppe, at det sidste halter lidt, skal jeg ikke kunne sige. Det kan jo også være, at de har travlt og konstant bliver bombarderet med mere eller mindre useriøse ansøgninger og så bliver de nok lidt tilknappede hen ad vejen.
At låne i banken nu om dage, er jo nærmest umuligt for en iværksætter eller en vækster. Af uransagelige grunde er de totalt fikseret på sikkerhed i form af fast ejendom. De har endnu ikke fattet det og lært noget af historien. Jeg ville personligt aldrig låne penge ud med "sikkerhed" i mursten. Så snart en Fanny Hill eller en Freddy Bræk kollapser og de hysteriske kællinger på børserne går i panik, er mursten den sikre vej til tab.
For vores vedkommende synes vi (håbløst naivt, naturligvis) at vi kan tilbyde en betydeligt bedre sikkerhed i det faktum, at vi i mange år har haft to adresser i København City. En samling af aktiviteterne i samme bygning har fjernet en månedlig omkostning på 30.000 - pudsigt nok lige præcist det beløb vi tilbyder at afdrage på en likviditetstilførsel, så vi igen kan blive gældfri og selvfinansierende at have drevet virksomheden i mere end 30 år uden at have en kassekredit. Når vi har kunne betale 30.000 om måneden i 20 år, kan vi nok også de næste tre år, skulle jeg mene
Vi synes det er lidt synd for os (just kidding), at ikke enhver torsk kan se, at de uhyrlige summer vi mistede i to (i oplægget beskrevne) tilfælde, hæmmer os lige nu, hvor vi gerne vil sætte fuld speed på især en forstærket indsats på websalg. At ingen blev fristet af den forrentning vi var villige til at give (læs: er pisket til at give, da banken er dum som en dør og tør som en sten), forstod jeg bare ikke. Vi mente, i vores åbenbart himmelråbende naivitet, at en forrentning på den positive side af det som aktier i Novo Nordisk kaster af sig i gennemsnit, måtte være attraktivt. Det er det ikke, kan jeg hilse at sige
Vi piver ikke. Vi har stiftet bekendtskab med en kultur, som vi ikke kendte og har lært at man må danse efter den musik der nu en gang bliver spillet. Mit bedste råd er at følge nogle af de an- og henvisninger andre har givet i denne tråd og at opstille dit projekt i et, for investorer, forståeligt sprog.
Held og lykke. Projektet lyder spændende