Kan i fortælle mig hvad en pris på en Grafiker og en programmør er?
Det afhænger af hvem du får fat i og hvor dygtige de er. Den højeste timepris jeg har fundet (og det var på programmører) var 1.800,- ekskl. moms - det var et større bureau. Jeg har også set freelancere ned til 100,- (om det er med moms eller ej melder historien ingenting om).
Men både grafikere og programmører har forskellige kompetencer og priser derefter.
Er vi enige om at grafikeren laver designet, og at programmørern opstiller webshoppen?
Ikke nødvendigvis. Nu ved jeg ikke hvad 'opstiller' dækker over - men jeg selv, som programmør, laver ikke en PSD til HTML. Det får jeg leveret eller får en i mit netværk til at lave for mig (det er oftest billigere for mine kunder). Men jeg sætter gerne en shop/debatforum/wordpress/cms/etc. op til enten fastpris eller på medgået tid. Medgået tid er oftest hvis der er nogle særlige ønsker eller krav.
Nogle er lidt 'all-round' og tilbyder lidt af det hele; men jeg tror de fleste vil medgive at hvis man kan lidt af det hele, kan man ikke være ekspert i alle tingene.
Priserne hos både grafikere og programmører afspejler oftest erfaring og kompetencer.