Jeg tror, at du får svært ved at komme igennem dit krav i USA. For det første ud fra det du oplyser i den første del lyder det ikke til, at der er indgået en egentlig købsaftale fra hendes side. Hun er jo blevet stillet i udsigt, at hun mod at lægge navn til dine uddannelser fik personlig træning og behandling gratis. Hun har efter dine oplysninger valgt, at annullere aftalen ved ikke at besvare dine henvendelser. Har du nogen steder i jeres kommunikation nogen form for skriftelig dokumentation eller en regulær kontrakt omkring, hvordan i begge står stillet hvis aftalen eller en kontrakt afbrydes før tid med hensyn til at kunne komme til at hæfte for betaling ? Med hensyn til statsborgerskab så kan hun jo godt have fået en opholdstilladelse eller være familiesammenført i Danmark og have adresse og bopæl i Danmark ? Dette bør du nok afklare med den kommune hun opholder sig i eller Udlændinge Styrelsen, da sagen så angivelig ville kunne føres i Danmark under forudsætning, at der reelt er tale om hun har har indgået en aftale om betaling for de ydelser hun har modtaget. Dette ville jeg afsøge nærmere, hvis det var mig inden jeg satte en sag i gang i enten Danmark eller USA, som jeg måske ville tabe hvis dokumentationen ikke var i orden og jeg så skulle til at betale dyre sagsomkostninger hvis hun stadigvæk ikke ville betale eller lave en aftale om betaling eller aflevere kursus matrialet. Det var så blot et par vejledende råd og vink. Held og lykke med det. |
Hej Pia
Jeg har vist ikke fortalt det tydeligt, så tillad mig at gøre det nu, da du har galt fat i flere fakta:
Personen er oprindeligt dansker, og har efterfølgende fået amerikansk statsborgerskab. Af hensyn til hendes diskretion vil jeg ikke oplyse yderligere her, men det letter processen en hel del.
Der er ingen formel kontrakt omkring handelen, da aftalen byggede på gensidig tillid. Dog er den implicitte købsaftale ifølge advokaten i orden for så vidt, at jeg har faktureret det normale beløb for den påbegyndte uddannelse. Det følger af Aftaleloven, at hun skal leve op til sin del af aftalen - ellers har hun de facto handlet jævnfør almindelige priser og handelsvilkår, som fremgår af den hjemmeside, hvor uddannelsen er beskrevet. Så selv om der ikke oprindeligt er skrevet et stykke papir med ordet "kontrakt" på, er aftalen i form af digital kommunikation dokumenteret, og begge parters forpligtelse beskrevet.
I øvrigt påbegyndte hun faktisk uddannelsesforløbet og modtog personlig træning over flere dokumentérbare møder i begyndelsen. Hun modtog også manualen og er begyndt at arbejde med materialet. Først efterfølgende begyndte hun at misligholde sin del af aftalen ved at ignorere mine henvendelser og senere annullere aftalen. Mit eneste modkrav er, at hun tilbageleverede manualen. Hun har ignoreret dette krav og dermed besluttet at beholde manualen og således købe uddannelsen på normale vilkår, da hun ikke vil levere den lovede modydelse.
Formelt set står tilbudet om gratis uddannelse stadig ved magt, hvis hun står ved sin del af aftalen - så afbrydelsen er sket fra hendes side, og ikke min.
Hendes frist udløber i næste uge, og så går sagen til Fogedretten - i Danmark :o)
Tak for dit lange input i øvrigt :o)