Hej Amino'er Nu stiller jeg et spørgsmål, som mange før mig har gjort, men efter at have søgt i debatterne og på google, synes jeg ikke at jeg kan finde et klart svar. Alle steder, står der noget forskelligt. 1) Hvis jeg køber varer hjem, skal jeg så betale moms af det fulde beløb, inklusiv fragten, eller KUN varerne? 2) Når jeg sælger noget, er der så moms på det fulde beløb, inklusiv fragten, eller KUN varerne? Nogle steder har jeg læst at med Post Danmark, skal man ikke betale moms, og andre steder, at man skal. Synes det her moms er noget af en jungle, men der er lidt over en måned til jeg skal indberette første gang, så nu skal jeg have fundet hoved og hale i det her. Mvh Anne |
Anne:1) Hvis jeg køber varer hjem, skal jeg så betale moms af det fulde beløb, inklusiv fragten, eller KUN varerne?
Jeg går ud fra, at du mener ved køb momsfrit i udlandet?
Du afregner importmoms af både varer og fragt, men du kan jo fradrage momsen igen med det samme, og momsen bliver derfor ikke en udgift for dig.
Anne:2) Når jeg sælger noget, er der så moms på det fulde beløb, inklusiv fragten, eller KUN varerne?
Der er altid moms på fragt (ikke at forveksle med porto).
Der er som udgangspunkt også moms på porto, men du har mulighed for at anvende reglerne om udlæg, og kan på den måde videresælge porto momsfrit til dine kunder. Det kræver, at dit bogholderi og dine faktura opfylder særlige krav.