okay, så du læser heller ikke avis på nettet?, det bliver jo helt tomt ellers.. Men tak for feedback ;)
Hej Cce Apps!
Du beder om feedback - og det får du. Take it or leave it :) Du kan ikke påvirke vedkommende der giver dig feedback, da det er hans mening, og da han er potentiel læser, ville jeg nok lytte til hans kritik, som jeg mener er konstruktiv nok. Forskellen på din side og de store aviser, er netop at din side er lille, og de store aviser netop er det de er - STORE. EB.dk har vist 500.000 læsere om dagen eller noget i den stil, og derfor kan de "tillade" sig at have rigtig mange sindssygt irriterende reklamer - fordi de har rigtig mange loyale læsere.
Din side er ny, og derfor er du nødt til i første omgang at fokusere på INDHOLD - har du mange reklamer på en ny side, hvor der ikke er særlig meget indhold (endnu), så mister læseren både tillid og tålmodighed. Reklame er ikke nødvendigvis godt bare fordi det overdrives - reklame er derimod godt hvis det benyttes effektivt. Her kan affiliate marketing måske hjælpe dig på vej.
Undskyldningen med at der ellers er tomt i siden, giver jeg ikke meget for - reklamer er ikke ment som fyld, men som en måde at tjene lidt penge på. Ude i siden kan du evt. have en oversigt over forskellige sektioner, kategorier, nye billeder eller lignende. Du behøver altså ikke at fylde hele siden ud med indhold. Husk, at "less is more" :) Det gør det også lettere for øjnene at fokusere på det relevante indhold - nemlig dine artikler.
Husk også at brug de rette enheder når du skriver en artikel - din første artikel har overskriften "Apple´s App Store har ramt 50 billioner downloads" - her vil de fleste nok tænke, at det er en slåfejl, men jeg går ud fra at du egentlig mener MILLIARDER?
Derudover anvender du billeder som du ikke har licens til - hvilket kan komme til at koste dig dyrt. Og så skal du huske at sørge for at de bliver komprimeret, så de ikke fylder mere end højst nødvendigt - ellers vil din server blive meget belastet, og load tiderne vil være enorme, når du en dag får mange besøgende.
Det var lidt feedback fra mig :)
Mvh Thomas.