Hej. Jeg har fået et jobtilbud som værtinde i en klinik, som laver skønhedsbehandlinger mv. Timelønnen er på 200 kr. i timen, 30 - 37 timer om ugen. Jeg skal selv fakturere arbejdsgiver for mine timer hver måned. Så jeg skal nu oprettes med egen virksomhed og selv indberette skat (og moms går jeg ud fra). Mine spørgsmål er nu: Hvordan fakturerer jeg arbejdsgiver for moms? Hvordan bærer jeg mig praktisk ad med at indberette skat og moms? Hvilken branchekode er relevant for mig at oprette mig under? På forhånd tak for hjælpen. |
Hej Bella,
Man kan ikke lade sig registrere som selvstændig og så udføre arbejde på faktura, hvis arbejdet har karakter af at være et fast job. Som det ser ud i din beskrivelse, så ligner det mest af alt et fast job og så får du problemer med en række ting. Firmaet kan også få problemer med fagforening etc.
Du skal registreres med CVR og oprette dig som momspligtig hos SKAT. Der skal opkræves 25% moms på alle dine fakturaer, som du selvfølgelig skal afregne med SKAT hver måned.
Du skal føre regnskab og indberette skat og moms. Alt dette fortæller SKAT gerne om på dag- og aftenkurser/møder.
Branchekoden kan jeg ikke svare på.