Arbejde i en uheldig situation

Ved ikk om det er det rette sted - men prøver ...
Har brug for lidt hjælp og guidning...
Jeg er i den situation at jeg har en kronisk sygdom ( Sclerose ) der ikke er i udbrud. Har haft et tilfælde på 2 år.
Har været igennem arb. Prøvn. Efter salg af egen forretning ( var selvstændig men kunne ikk mere ) blev guidet via kommunen hele vejen med henblik på af få flex.
Efter endt arb. Prøv. Blev sagen afvist prompte - klagede - afvist - klagede til arb. Mark. Styrelsen - afvist.
Da man skal have 2 udbrud for endeligt at diagnosen stilles er jeg nu havnet her. På kontant hjælp. ..... Mellem 2 stole. Kun et udbrud.' - stilstand i sygdommen - intet at gøre pt ved det. Ingen medicin - intet.
Skal jo arb. Igen. Men med den diagnose må jeg ikke fortie overfor arb. Givere - og da jeg har symptomer der plager min hverdag - samt jeg ikke kan varetage fuldtid arb.
Synes det er noget deprimerende.
Ville du som arb. Giver ansætte mig frem for en der ikke er syg ( kender næsten selv svaret )?????
Jeg er 37 - ønsker ikke flere børn - er pålidelig - arb. Villig. - pligtopfyldende - udadvendt - smilende m m og har ikke mindre end 9 uddannelser.
Dog er det en svær tid mht. At finde job
Nogle gode råd - erfaringer - muligheder - tilbud??
Tak for tilliden og tålmodigheden så langt...

Ja tak har jeg. Samt fagforeningen -
Der er ikke rigtig nogen der kan hjælpe.
Andet end svaret er - ja du må jo prøve dig frem - joooo tak

jeg er ikke så sikker på at jeg ville informere arbejdsgiver - i alle fald ikke hvis jeg selv var indstillet på at få det til at gå og ikke ville trække en masse penge ud hvis jeg blev syg (så kan man jo sige op og på den måde friholde sin arbejdsgiver for omkostninger - og da du nu er på kontanthjælp, vil alt være bedre end intet. Hvis jeg var dig, ville jeg søge halv tids job typer eller vikariater og tag og håb på, at den stilstand varer længe og at man får bedre og bedre medicin til at hjælpe med.

Jeg ved godt man bør fortælle hvis man har en kronisk sygdom, men det synes lidt må forudsætte at man har det, og det har du jo, som jeg forstå det, fået besked på at man IKKE kan sige med sikkerhed - ud fra ET udbrud - når det offentlige og lægerne ikke kan sige det til, dig så synes jeg godt du kan tage jobs ud fra at du er 37 og som du selv beskriver det meget stabil

Som nævnt, skulle det gå galt, tager du ikke meget ved at friholde en arbejdsgiver efter kort tid, ved at sige op - men håb dog på det ikke sker, og sker det, så tag din læge med på råd, om du kan få støtte fra kommunen så arbejdsgiveren friholdes til den tid.

Der kan også være telemarketing som du kan udgøre lidt hjemmefra - alt tæller jo godt nok i modregning af kontanthjælpen, men so what-  bare du kom igang.

Brug lægen og brug sceleroseforeningen - men trods sygdommen og kom igang med noget der kan adsprede og på sigt give indtægt

vh

Du kan jo høre kontanthjælpskontoret - for vist kan der være risiko hvis man selv siger op, men jeg tror ikke i forhold til kontanthjælp og de burde kunne svare her, hvis det er en frygt

Hvem har sagt til dig at du er forpligtet til at fortælle arbejdsgiveren om en kronisk sygdom - når nu ikke din læge eller andre kan stille diagnogsen? Jeg forstår lysten til rene linjer, men enten har man en diagnose på en kronisk sygdom - eller også ville jeg godt turde lade være med at fortælle om det, specielt hvis jeg var indstillet på, at SKULLE det gå galt, skulle arbejdsgiver ikke hænge på mig i evigheder. 

Da du jo har symptomer af en eller anden art, så er fuld tid nok ikke din løsning - men noget deltid - vikar - specielt med de mange uddannelser du har, burde et vikarbureau ha gode muligheder for at trække på dig - andre alternativer kunne være tilkalde vikar i børneinstitution - men med de mange uddannelser synes man nogen af dem burde give dig åbninger

Held og lykke med både helbredet og en jobsøgning - der er kun at mase på, ellers sker der ikke noget 

Jeg har fået diagnosen fra speciallæge. Det er kommunen der ikke mener det. ( deres læge ved kommunen ....) men i og med jeg kun har haft et udbrud er det ikk nok... Så diagnosen er der. Den er bare ikke så krævende at der skal iværksættes medicinsk beh. Men ja må klø på.
Det er fagforening der har fortalt mig jeg ikke må fortie min situation.

Lige præcis. Er også det jeg er blevet oplyst.