Panteret som pressionsmiddel

Hej,

Fra min erfaring som speditør, har jeg set værdien af at speditøren har henholdsvis standsningsret og eller panteret i gods, mod nuværende og eller tidligere krav mod ladningsejer, hvis og så fremt en række betingelser er overholdt.

Jeg har leget med en tanke om at inkluderer panteretten i en software / brugslicens. Udgangspunktet for anvendelse af panteretten er scenariet:
En kunde bruger en service og har kreditbetingelser inkluderet i sin købsaftale. 1) Kunden går konkurs, eller 2) misligeholder sin betalingsforpligtigelse og 3) vi står med et tab.4) I forbindelse med kundens brug af systemerne, ligger der nu information i systemerne som har en markedsværdi - såvel for kunden, som for hans konkurrenter. 5) Kunden gøres opmærksom på, at hvis ikke fordringen er betalt inden for rimelig tid, eller der er funden anden aftale om afviklingen af fordingen - da vil kundens data blive sat til salg. 6) Informationen sælges til kundens konkurrent, for et beløb der ikke overstiger vort tilgodehavende hos kunden. Prisen for dataen skal selvfølgelig sælges til højest bydende, for derved at påfører kunden det mindst mulige tab.

På den eneside, syntes jeg jo at det ville være et fantastisk redskab at have i forbindelse med en konkurs - her kan kunden jo være "ligeglad" (med mindre det er en konkurs rytter, hvorfor jeg bare syntes han skal brænde op et vist sted).

På den anden side, syntes jeg, at aftale vilkåret næsten tangerer til definitionen - urimelig, hvorfor muligvis kan tilsidesættes som værende ugyldigt. Dette gør sig gældende for en misligeholdelse af betalingsforpligtigelser. Især virker det som et for byrdefuldt vilkår overfor kunden, da det tab han potentielt har i forbindelse med salg af markedsinformation til hans konkurrenter - tit og ofte slet ikke vil stå mål med den pris som markedsinformationen kan sælges for. Omvendt bliver debitor gjort opmærksom på, at han vil blive påført dette tab - hvis han stadigt forholder sig passivt.

Det er en akademisk diskussion, som jeg ikke har kunne få sluttet af på trods af, at jeg har haft den oppe at vende ved, forskellige lejligheder. Jeg hører meget gerne synspunkter. Mit udgangspunkt er, at jeg sagtens kan forestille mig situationer, hvor panterettens kraftige pressionsværdi ville være at forsvare i en aftale.

\anders

Tak for synspunkterne. For god ordens skuyld vil jeg gentage, at det er en akademisk diskussion og jeg er tilbøjelig til, at forholde mig til den noget mere svævende formåls paragraf - "do some business" og det ikke er en særlig produktiv måde at gøre forretning på....

Til konceptet om, hvorvidt dataen i online softwaren ville være brugbar at sælge, skylder jeg måske forklaringen, at brugerne af softwaren, er slutbrugere, hvorfor der akkumuleres viden om deres forbrugsmønster. I en tilbuds situation er det ikke uinteressant.

Hvor om alting er, er det min nuværende "mave fornemmelse", at aftale vilkåret ville være at beregne som værende urimeligt, da der ikke er tilstrækkelige gensidige bebyrdende forpligtigelser. På den anden side set, vil det nok aldrig blive relevant eftersom de færreste vil skrive under. (med mindre selvfølgelig vi skulle blive dygtige nok, men det hører vist til i et helt andet forum.) :-)

Som jeg umiddelbart ser det, så er ideen at den paragraf enten skal bruges i værste tilfælde for at dække et tabt, eller som pressionsmiddel til at kunden husker at betale (man kan jo næppe bruge det som en forretningsmodel hvor man forventer at få ejerskabet over kundedataen, medmindre man udnytter folk der går konkurs eller er dårlige betalere).... Begge dele synes jeg den gør meget dårligt da,

1) Det er meget svært at beregne den direkte værdi der kan hentes hjem i den givne situation og det er derfor næsten umuligt at kalkulere om det er en rimelig eller urimelig aftale i forhold til det beløb der skal betales,

2) pressionsmidlet fungerer ikke da det som sådan ikke går ud over ham der skylder penge men brugerne, hvis data og information bliver solgt videre. Ejeren af data'en kan derfor stort set næsten være ligeglad, hvis han forventer at gå konkurs alligevel (konkursrytter).

Det virker i speditør øjemed netop fordi det der sættes i pant er forholdsvist nemt at prisfastsætte og fordi det er et reelt tab der kan gøres op i penge for den dårlige betaler, en fysisk vare.

/my 2 cents :-)