Det er sjovt du siger det, jeg er netop kommet hjem fra en gå tur med kæresten, her på Standvejen er det super dejligt og der er lige åbnet en ny is-kiosk som vi måtte prøve.
Du må endelig ikke tro at jeg som udgangspunkt er fjendtlig eller arrig, men jeg må indrømme efter at havde deltaget i tråden at jeg har fået et meget dårligt indtryk af dig. Du prøver basalt set at "snylte" på andres iværksætteres hårde arbejde, og det har jeg ikke den store respekt for. Det tror jeg faktisk ikke der er mange på Amino der har.
Jeg har i høj grad været specifik og konkret i mine råd, du er bare fuldstændigt ude af stand til at lytte til dem der ikke giver dig ret. Men som sagt så har jeg allerede givet mit bud, på hvordan sagen kommer til at udfolde sig, så du kan bare skrive hvis jeg ikke for ret, så indrømmer jeg gerne jeg tog fejl, og ellers kan du bruge et indlæg på at takke mig for at forklarer dig om hvordan verden hænger sammen :-) |
Det er godt at høre at du har nydt det gode vejr.
Vedr. din bemærkning om at jeg snylter på andres hårde arbejde, kan jeg vende den om og sige at Trustpilot forsøger at udnytte firmaer, der ikke ved bedre, til at købe et produkt som er prissat uforholdsmæssigt højt.
Så vidt jeg husker skrev du vedr. "Trademark".
Hvis vi tager det som et konkret eksempel, har vi her i tråden ret entydigt kunnet nå frem til at, såfremt det skulle være lovstridigt at vise trustpilots navn på den måde, som det fremgår i min widget, medfører det at Trustpilot også selv skal søge godkendelse hos de firmaer der står oprettet med firma-navne på deres side.
Hvis du virkelig vil bidrage til tråden, skulle du måske begrunde, hvorfor du mener min kunde skal bede om tilladelse til at vise Trustpilot´s navn på sin hjemmeside, når Trustpilot modsat mener, de ikke selv skal bede om tilladelse til at vise andre firmaers navne på deres side.
Hvilke omstændigheder gør, at loven ikke også skulle gælde for dem på dette område?
Jeg kan evt. starte ud med 2 forslag..
1. Trustpilot forventer, at firmaer, som min kundes, ikke ønsker at tage kampen op, og de lægger derfor bevidst pres på firmaet, velviddende de ikke har noget hold i deres krav.
2. Trustpilot mener faktisk at loven gælder som de hævder, men de synes ikke reglerne er så vigtige, når det handler om deres eget brug af andre firmaers "Trademark".