Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er dette en potentiel svindler?

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Fra Odense
Tilmeldt 30. Sep 12
Indlæg ialt: 43
Fra  Casinochecking Skrevet kl. 11:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle sammen,

Vi sælger dansk herretøj på http://danishstreetfashion.dk/. Vores side er på dansk, hvorfor vi spærrede øjnene op, da vi i går modtog en relativ stor på 1715 kr. fra Malaysia. Kunden er blevet henvist fra trustpilot.dk. 

Jeg har naturligvis ringet til vores betalingsløsning, ePay, som også mente, at det virkede en smule underligt. Ikke desto mindre passer ip-adressen, hans opgivne afsendelsesadresse og kortudstedelsen sammen. Pengene ligger klar til at blive hævet, og er betalt via JCB. Ydermere kan jeg se, at betalingskortet er brugt 0 gange de sidste 24 timer. Dette kunne tyde på, at det var en reel ordre.

Jeg har søgt lidt på google, og fundet frem til nogle ældre tråde her på amino, som vedrører samme emne. En fællesnævner for alle trådene er, at betalingerne stammer fra Malaysia.

Nu er spørgsmålet så: Hvad skal vi stille op? Har nogen af jer, oplevet noget tilsvarende? 

De bedste hilsner, 

Mads Lundholm

Goalobserver.com skriver om seneste fodboldnyheder, pre-match rapporter og biografier omkring fodboldspillere.

Fra Stoke
Tilmeldt 16. Nov 11
Indlæg ialt: 866
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lugter meget langt væk. Jeg ville være yderst påpasselig. Overvej at blokere alle andre lande end danmark, så i undgår hovedpiner i fremtiden.

Fra Kolding
Tilmeldt 6. Mar 13
Indlæg ialt: 190
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mads,

Den er sgu svær! Har køber et dansk navn? Kan sagtens være at han er bosat i Malaysia, og ønsker at handle hos dig? Hvis pengene ligger klar til at blive hævet, så er der vel heller ikke noget problem?

- Thomas

 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Med mindre JCB kan garantere at pengene er på din konto og IKKE kan trækkes tilbage inden du sender, så tror jeg ikke på den. Det med fra Malajsia og din side er på dansk er superkendt inden for ex bedre ure hvor man let får uopfordrede køb fra Malajsia

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 9. Mar 13
Indlæg ialt: 27
Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvis du har muligheden så tag direkte kontakt til kunden enten via telefon eller email. Kan du ikke dette ville jeg holde mig væk.

Kan du komme i kontakt med personen, så kan du evt sige at grundet omstændgihederne vedr placering og tidligere svindel fra dette område, så kan i kun accepterer forudbetaling via bank overførsel.

Fra Søborg
Tilmeldt 22. Nov 10
Indlæg ialt: 229
Skrevet kl. 11:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Har han ikke dansk-klingende navn, så øger det chancen for svindel.

Derudover, har han bestilt unikke varer, som kun findes/produceres hos Jer? Eller har han bestilt standardvarer som med garanti findes lokalt eller i andre store webshops? Hvis det er standardvarer, så kan du være 99% sikker på svindel.

Krav om forudbetaling er nok vejen frem uanset hvad.

Fra Odense
Tilmeldt 30. Sep 12
Indlæg ialt: 43
Fra  Casinochecking Skrevet kl. 12:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres tilbagemeldinger. Det er fornemt. 

@Kristoffer Broholm: Ja, det virker ret besynderligt. Tak for input, vi vil vende ideen.

@Thomas L: Køber har ikke et danskklingende navn.

@Cookie: Hvad nu hvis jeg hæver pengene først, og afsender pakken når pengene er gået ind på vores konto? 

@Helle Kraft: Vi har kundens telefon- og mailoplysninger, og det er helt sikkert planen, at kontakte ham.

@Troels: De bestilte varer kan også findes hos andre danske webshops. De er dog unikke, forstået på den måde, at de helt sikkert ikke findes lokalt i Malaysia. 

Goalobserver.com skriver om seneste fodboldnyheder, pre-match rapporter og biografier omkring fodboldspillere.

Fra Hellerup
Tilmeldt 1. Mar 13
Indlæg ialt: 293
Skrevet kl. 13:20
Hvor mange stjerner giver du? :

helle kraft:

Hvis du har muligheden så tag direkte kontakt til kunden enten via telefon eller email. Kan du ikke dette ville jeg holde mig væk.

Kan du komme i kontakt med personen, så kan du evt sige at grundet omstændgihederne vedr placering og tidligere svindel fra dette område, så kan i kun accepterer forudbetaling via bank overførsel.

Jeg er helt enig med Helle. Vi fik for et par dage siden en ordre på ca 2500 kr. fra en kunde i Dublin, men det 'føltes' forkert, så vi insisterede på en bank overførsel og har ikke hørt fra kunden siden.

Fra Faxe
Tilmeldt 23. Mar 06
Indlæg ialt: 1418
Fra  Avalance Entertainment & Dansk Party Service Skrevet kl. 13:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Mads Lundholm:
Hvad nu hvis jeg hæver pengene først, og afsender pakken når pengene er gået ind på vores konto? 

Det er ingen garanti. Der går ofte et stykke tid inden kunden reagerer, herefter bliver sagen behandlet hos PBS (eller hvad de nu hedder i dag) og efter noget tid får du så besked om, at pengene bliver tilbageført, og det koster dig ovenikøbet et gebyr, såvidt jeg husker på 250 kr.

Jeg ville pænt skrive til kunden, at I ikke accepterer kortbetaling fra udlandet, så hvis de ønsker ordren, skal de lave en bankoverførsel.
Du skal nok ikke sætte næsen op efter at de betaler.

Og hvis de sender dig dokumentation på betaling, så ignorer dette og vent på at pengene er på din konto.

Mvh

Allan Bidault
www.karaokebutik.dk

 

Fra Viborg
Tilmeldt 10. Aug 12
Indlæg ialt: 663
Fra  Dyrhøj Marketing Skrevet kl. 15:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Mads Lundholm:

@Cookie: Hvad nu hvis jeg hæver pengene først, og afsender pakken når pengene er gået ind på vores konto? 

Hej Mads,

Jeg ved godt at spørgsmålet ikke er rettet mod mig, men jeg vil gerne lige komme med et input alligevel. Selvom betalingen er gennemført og pengene er gået ind på din konto, kan du ikke være sikker. Du kan risikere at kortet er stjålet, og den rigtige ejer af kortet kan kræve pengene tilbage, og du vil oveni købet skulle betale et gebyr på ca. 200-250 kr. Vi fik en ordre på StyleGuy for et par måneder siden fra Irland, og det viste sig at være et stjålet kort. Der blev betalt med kreditkort, og vi gik straks i gang med at undersøge hos vores betalingshosting, om det var en reel ordre. De kunne fortælle os at personen havde prøvet med 10 kreditkort før dette kredit som alle var fra forskellige faktureringsadresser. Vi valgte naturligvis straks at annullere ordren, efter at have fundet ud af følgende. 

Venlig Hilsen
Martin Dyrhøj 

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)