Hvilken uddannelse giver vejen til success?

Jeg har selv taget en HTX og Multimediedesigner uddannelse, og nogle specifikke kurser/uddannelser omkring iværksætteri og virksomhedsdrift.

Jeg startede min første virksomhed da jeg var 21 år, og har i grunden lært det hele i praksis.

Derudover taget jobs i de brancher jeg mener jeg kan udvikle mig som person i, så der er mange måder at gøre det på.

Jeg har arbejdet med SEO/AdWords, Hjemmesider og andre konverteringsoptimerings produkter lige pt. der virkeligt gavner, så det gir en bred viden, som også skaber succes til det jeg går og laver selv.

Nogle af de største iværksættere har iøvrigt ingen uddannelse... så en måde er vel blot om at komme igang med dine drømme, og så lære det hen ad vejen.

Laust Kehlet:

Pointen er faktisk ikke, at du helt skal droppe skolen, men at du kun skal tage den med et gran salt og bruge en uddannelse som et strategisk middel i det praktiske mål om at  blive iværksætter.

Du kan f.eks. ved siden af din efterhånden begyndende praktiske erfaring kombinerer dette med f.eks. en H.D.

Nu startede jeg med at læse første side, og fandt ud af der var næsten 2 sider mere.

Men hvad skal du vælge af uddannelse?
Jeg syntes den var lidt god med det billed der blev posted af steve jobs.

Personligt, så har jeg en sølle web-integrator uddannelse, og tja, jeg lærte egentligt ikke rigtig noget ved den, udover at det danske samfund er lidt mærkeligt nogle gange når det gælder uddannelser.

Jeg tager det som om, jeg ingen uddannelse har - og jeg klare mig egentligt meget godt, syntes jeg selv - Jeg er glad for hvad jeg laver, og jeg føler at jeg har success (det er et ord, som alle mener betyder noget forskelligt tror jeg).

Hvis du vil have en uddannelse, så tag en uddannelse - hvilken en du skal vælge for at få success? Det ved jeg ikke, da jeg ikke er dig. Jeg ved ik hvad du vil i fremtiden helt præcist, derfor kan man ikke svare på det.

Du kan sagtens lære at programmere, selv uden uddannelse - du kan også blive utrolig god til at programmere - det gælder om at tage det store billed, skære det i små stykker - og dele de små stykker op i små stykker igen. Personligt er det den måde jeg arbejder på, det giver mig et utrolig godt overblik over hvordan et system virker, og hvordan man skriver det mest optimalt.

Det betyder ikke at man vælger at skrive et projekt om på et tidspunkt, vi lære jo alle af erfaring, og gennem livet finder bedre løsninger på problemer - Og jeg tror egentligt du kan gøre det ved de fleste ting.

Hvis du deler ting op, så bliver ting nemmere, da du har mindre at forholde dig til mens du arbejder med det, hvis du vil have success - så kæmp for det du står for, kæmp for det du vil, og ja - det kan godt være at du ikke laver en startup der har millioner af brugere, men du laver en startup, for noget du brænder for - det syntes jeg er en form for success.

Så kæmp for det du vil, tag en uddannelse hvis du finder det nødvendigt, og tag en uddannelse med det der interessere dig, eller noget du gerne vil lære. (Du kan også lære ting uden en uddannelse).

I bund og grund, så er det dig som person, der ved hvad success for dig er, og du vil helt sikkert opnå success hvis du vil. Men husk på, man behøves ikke gøre success op i penge, eller antal brugere, men om at det du levere, er det du brænder for!

Hav en god dag, og held og lykke!

Markuz:

Jeg vil rigtigt gerne høre jeres mening, hvilken uddannelse giver det bedste grundlag for en fremtid med succes inden for start-up? Hvad har du læst, og har du haft nytte af det?

Da jeg skulle vælge uddannelse efter gymnasietiden, var der ingen tvivl om, at man skulle læse datalogi på universitetet. Det var der fremtid i.
Da mine jævnaldrende var færdige som dataloger, blev de arbejdsløse. Det viste sig, at udviklingen havde gjort dem overflødige. Det, de havde lært på universitet (ud over det teoretiske, naturligvis), var blevet indlejret i programmerne, så alle almindelige brugere kunne gøre det selv. Det var ikke svært at lave en makro i WordPerfect og brevfletning var det nye sort.

Jeg valgte i stedet at læse musik på Aalborg Universitet.
Arbejdsløsheden inden for humanistområdet var 20%, og især de nyuddannede var hårdt ramt, men jeg var interesseret og motiveret.
Efter et par år skiftede jeg til Kommunikation, hvor jeg blandt andet brugte masser af tid på at lege med videoudstyr. 
Jeg opprioriterede de sjove fag og nedprioriterede de kedelige.

Mange af mine medstuderende store ambitioner om at indtage verden, når de blev 40. Jeg hyggede mig.

Min tanke var, at hvis jeg havde det sjovt på min uddannelse, så uddannede jeg mig sikkert til et sjovt job.

Jeg er nu 46 år, har en kone, to voksne børn, et hus med vandudsigt og mulighed for at ro så meget i min kajak, som jeg har lyst til. Undervejs hertil har jeg været på røven og på den grønne gren, men jeg har et godt liv, hvor jeg fortsat tilstræber at nyde hver eneste dag - for vi ved nemlig aldrig om morgendagen kommer. I min verden giver det ikke mening at udskyde fornøjelse.

Det betyder ikke, at jeg er lalleglad og doven. Tvært imod. Når man laver noget, man synes er sjovt, så er det lettere at holde sig flittig.

Jeg er skræmt af din beskrivelse af dig selv.

Især den idé med at man ikke lærer noget af et sabatår.
Den holder bare ikke.
Da min søn startede på efterskole, lovede forstanderen, at vi ville aflevere vores børn, og få voksne tilbage. Det holdt. Og det holder for langt de fleste. Der er så megen livskundskab at lære på efterskoler, højskoler, udlandsophold eller på et job som ufaglært kassestabler.

Jeg tog selv et år som specialarbejder, før jeg startede på universitetet. Og det viste sig faktisk, at vi, der havde været uden for skolen, havde lettere ved at lære tingene, end de, der var gået den hurtige vej. Vi havde nemlig skaffet os noget, som skolen ikke tilbyder som fag: Erfaring.

Jeg har altid været meget aktiv i min fritid. Ikke så meget med lektier (jeg har ikke haft så mange for), men med ting, jeg syntes var sjovt. Jeg har været foreningsleder, bestyrelsesmedlem, bestyrelsesformand, kursusinstruktør og meget andet. For sjov. Men når jeg ser på, hvilke kompetencer, jeg trækker mest på i mit daglige virke, så er det ikke skolekundskaberne. Det er alle de erfaringer, jeg har draget af foreningsarbejdet. Skolens teori- og metodelære er selvfølgelig helt nødvendige for at sætte disse erfaringer i system (i hvert fald for mig), men det er erfaringerne, jeg trækker på.

Som sagt er jeg lidt skræmt af din beskrivelse.

I min verden ligner du en stivstikker, der har hele livet i hovedet. Og det er farligt. Man kan ikke tænke sig til alt. Smerte skal opleves på kroppen. Lykke skal opleves med hjertet. Sorg skal opleves med maven. 

Så mit umiddelbare råd ville være at tage tre år ud af din kalender, hvor du rejser til Argentina og bliver dygtig til at danse tango.
Eller melder dig ind i en undergrundsteatertrup, der spiller vigtige filosofiske stykker, som I kun selv forstår, og som vi andre kan spille kloge ved at klappe lidt af.
Du skal slå dig løs og få nogle oplevelser ned i din krop. Uden alkohol og uden stoffer. Det er nemlig vigtigt, at du kan mærke dine følelser i kroppen - og de bliver dæmpet af kemi.

Du bliver ikke lykkelig af at få den rigtige uddannelse.

Hvis dit mål blot er at blive lykkelig, så find en herlig kvinde og gør hende gravid i en fart. Den lykke, børnene bibringer er langt større end alt andet. Men du kan ikke læse dig til disse oplevelser i en bog - eller for den sags skyld i en tråd på Amino.

Men altså.
Det var, hvis du var udstyret med en personlighed som min.

Det kan sagtens tænkes, at du bliver lykkelig af at læse dig så klog, at du kan blive rig.
Så skal du læse forsikringsmatematik. Dér ligger de højst lønnede jobs (aktuar), så dér ligger din største chance for at blive rigtig lykkelig...

Hans

Tak for jeres mange svar! Det er god læsning, og har givet mig en masse at tænke over!

I har delte meninger, som jeg egentligt også regnenede med! Jeg tror jeg vil gå efter min mavefornemmelse og uddanne mig i det område jeg føler for.

Men igen, tak for jeres mange gode svar, de hjælper virkeligt!

Jeg er ikke i tvivl om at det mest gavnlige ville være en bachelor og eventuelt master på IT-universitetet i København for langt de fleste der vil lave noget med IT men ikke helt ved hvad det skal være. Fordelen er jo også at der er enormt mange dygtige folk der læser derude med en masse forskellige kompetencer som lige netop kan finde sammen til et godt team. Jeg kender flere der har læst på ITU som er blevet selvstændige med alt lige fra event management til app-programmering og salg. Havde jeg været lidt yngre havde jeg nok selv taget en master.

En undtagelse er hvis du vil lave noget tungt teknisk som kryptering eller tunge databaser, der er en datamatiker eller nogen på DTU sikkert et bedre valg.

Men altså, det handler nok mest hvilke evner man har og ikke så meget uddannelsen. Det eneste jeg ville undgå er traditionelle lønmodtager uddannelser især på de 'klassiske' universiteter. Jeg har selv læst økonomi på KU og der var stort set ingenting der kunne bruges praktisk.

Hans Stokholm Kjer:

Det kan sagtens tænkes, at du bliver lykkelig af at læse dig så klog, at du kan blive rig.
Så skal du læse forsikringsmatematik. Dér ligger de højst lønnede jobs (aktuar), så dér ligger din største chance for at blive rigtig lykkelig...

Hans

Der er mange måder at nå sit mål på og selvom jeg nok selv har den samme indstilling som dig Hans, så er jeg da uendelig glad for at der er folk der ved lige præcis hvad de skal lave og pligtopfyldende gør deres uddannelse som revisor, advokat, læge osv færdig. For ellers ville det være lidt ærgeligt når man kom på hospitalet og fik en læge der har festet sig igennem studiet og være lidt omkring og nu gerne vil bruge en skalpel for det er sjovt at skære i folk ;-)