Hej Henrik,
Jeg har ikke læst de forrige indlæg 100% igennem, så det kan være at der bliver enkelte gentagelser i det her indlæg. Men jeg vil da forsøge at fortælle dig hvad jeg synes er problemet med din side.
- Venstre top
Når jeg kommer ind på din side, så kan jeg se noget i venstre top. Det står noget med "Google shop ...." - Det ville jeg helt klart fjerne hvis jeg var dig, da det virker forstyrrende og irriterende at man ikke kan se hvad det er der står, og om det er noget man reelt set skal bruge til noget.
- Engelske ord
Noget af det første jeg lagde mærke til på din (danske) shop, var nogle af de engelske ord. "You are here: Home", Register, Sign, Sale osv. Alle disse ord bør laves om til dansk.
- Sommerfuglelogoet
Dit logo er stort og det er slet ikke placeret på en brugervenlig måde. Der er så meget plads og rum omkring logoet, at det er komplet spild af plads. Hvis vi kombinere sommerfuglelogoet, med det kæmpe røde banner nedenunder, så får vi rent faktisk en hel side fyldt ud - kun med ingenting - derefter skal man scrolle for overhovedet at komme til noget relevant.
- Dine billeder/tilbud er i super ringe kvalitet
Når man kigger på de billeder du selv har sat ind, så er kvaliteten uovertruffen ringe. Jeg snakker blandt andet om disse: - Billede 1 - Billede 2
- Forsiden generelt
Din forside generelt, er meget rodet. Der er mange forstyrrende elementer som eksempelvis de 3 scrollere, der viser henholdsvis "kategorier, Best sellers og Seneste Produkter".
- Under produkt
Når man kigger på et produkt - jeg kigger i det her tilfælde på denne - Så virker siden faktisk ret overskuelig, men bliver ret uoverskuelig når man begynder at læse, skal se billeder osv.
- Farve (Please select) - Størrelse (Please select) - Product Categories (Lav det om til dansk) - Related Products (dansk..)
- Læg i kurv-knap
Denne knap virker ikke endvidere tiltrækkende, idet jeg slet ikke kan se hvad der egentlig står.

- Smålighed ved zoom af billeder
Her kommer jeg nok til at virke ret smålig, men mange bække små gør en stor å. Når jeg skal zoome på produktbillederne, så kræver det rent faktisk at jeg klikker på det billede jeg vil zoome - herefter skal jeg så køre musen over billedet, som nu er i den øverste ramme.
- Loader ved Tilføj til indkøbsl"
Her tillader jeg mig at være lidt grov. Den loader man får stukket i hovedet når man klikker på "Tilføj til indkøbsl" er ekstremt grim. Endvidere så står der "Opdatering" - der skulle måske stå "Giv os lige et par sekunder, så lægger vi lige varen i kurven for jer" - eller noget i den dur.
- Ved kassen
Yep, så er jeg ved vejs ende med mit indkøb og vil gerne betale. Hvad jeg ved første øjekast ser, er simpelthen en kombination af dansk og engelsk.
Leveringsland (Dansk) - Denmark (Engelsk)
..Total Price Before Shipping/Tax/Discount, Calculate, Next osv. - det skal simpelthen laves om!
- Nå! videre..
Jeg vælger "Denmark" - trykker Calculate, hvorfor, det ved jeg ikke, for det så ikke ud til at det virkede. Jeg trykker herefter Next og..
- En side hvor jeg skal registrere mig..
I min verden er det en dræber. Jeg HADER at skulle registrere mig online for at købe noget. Jeg kan godt se det smarte i det, hvis man er på en webshop der handler med tusindvis af forskellige varer, i forskellige nicher. På en niche-side der omhandler salg at silkebeklædning, så finder jeg det irrelevant og irriterende at skulle oprette mig som bruger, for at i vil have mine penge.
Det bør være så EKSTREMT simpelt. Man bør simpelthen bare komme til en side, hvor der står at man skal oplyse navn, email, telefonnummer, adresse postnummer og by, hvorefter man kan indtaste sine kortoplysninger.
- Forvirrende!
Nu er jeg en kompetent bruger af nettet, og for mig ligner det at der slet ikke er lagt nogen som helst tanker i projektet. Tager vi noget så simpelt som det her: "Fields marked with an asterisk must be filled in." - hvis ikke at jeg ikke vidste at det var den der lille stjerne, så måtte jeg jo til at bruge Google Translate eller en anden ordbog for at kunne finde ud af det - småting som disse er jo ekstremt vigtige at få på sin plads.
- Terms and conditions
Først og fremmest, skal det naturligvis laves om til dansk. Dernæst, så ville jeg nok lige kigge min side igennem, for den viser ikke Æ, Ø og Å, hvilket jo næsten gør teksten ulæselig for den almene bruger. Jeg snakker om denne tekst (terms and conditions).
- Hvor fandt jeg jer?
Bare lige en detalje.. Jeg ved selvfølgelig godt hvad der menes med denne, men jeg må erkende at min logik spillede mig et puds, da jeg så det. "Mund til mund", "Annoncering", "Internet" eller "Eksisterende kunde".
I min verden er det logik for burhøns at jeg landede på jeres webshop via internettet :)
- Betaling..
Jeg ved ikke hvordan denne foregår, da jeg simpelthen nægter at oprette mig som bruger.
- Fjern dine links til 404-sider..
- Denne her blandt andet
Overordnet set..
Jeg forstår godt at du ikke sælger ret meget. Der er så mange ting der er galt, som virker forstyrrende for den pågældende køber, at det simpelthen resultere i et tabt salg. Jeg kunne formentlig, hvis jeg gik grundigere til værks, finde 10 punkter mere at smide på, men 17 punkter indtil videre, som virker forvirrende og irriterende på mig, må være rigeligt til at starte med.
Mange af tingene er møghamrende simple at komme i gang med. F.eks oversættelsen af diverse ting. Folk kan godt lide at blive informeret om hvad det er de rent faktisk skal. Altså - nogle steder i processen, der tænker man jo lidt.. er jeg stadig i gang med at købe, eller hvad sker der?
Nå.. Det var vist det fra mig af lige nu.
God mandag derude.
Med Venlig Hilsen Morten
|