Hej Alle Vi har haft et bureau i gang med at lave en ny hjemmeside til os. Personligt er jeg ikke imponeret, mens andre på kontoret synes at den er dejlig enkel og gør det den skal. Valget står nu lidt mellem om siden opfylder vores ønsker og krav, eller hvor meget der skal til for at vi er i mål. Vil i kære Amino'er bruge nogle minutter til at kigge på siden, mens i holder en velfortjent kaffepause, vil jeg meget gerne høre hvad i synes og hvilke anbefalinger til hvad vi skal gøre med den. Hjemmesiden finder i på www.midtjyskpap.dk På forhånd tak |
Hej Kim,
Allerførst vil jeg sige, at jeg ikke aner noget om jeres ønsker og krav, så det kan jeg naturligvis ikke svare på. ;)
Nå, men, altså... Mit førstehndsindtryk af siden er, at den er meget.. blå. Den er pæn og opsætningen er også fin som sådan (der er lidt mht typografien, jeg gerne ville pille lidt ved), men jeg syn's det er lidt malplaceret at den er så.. blå. I hedder "Midtjysk Papindustri", så selvom idéen er fortærsket, så burde jeres ting da skrige "VI LAVER TING I PAP!" - det gør den der blå farve ikke (selv jeres profilfotos er holdt helt i blå). Jeg kommer til at tænke på mælkekartoner - og ja, de er da lavet i pap, men det er de forkerte associationer, jeg i hvert fald får. Det kan sagtens være andre ikke gør. ;)
Når man så kigger på de undersider, der viser hvad I kan, så er der en masse ikoner, som man kan klikke på (kampagne, kartonage, indsalg m.v.), og når man klikker på dem, så kommer der sådan et vindue op... med den samme ikon. I samme størrelse! Jeg havde måske forventet lidt referencefotos..?
Det lyder måske meget negativt, men det er ikke meningen. Sidens opsætning m.v. er fin (med enkelte justeringer, især mht typografi), og den er også meget overskuelig, men - i hvert fald for mig - siger førstehåndsindtrykket desværre alt andet end pap - og det er lidt en skam...
Med venlig hilsen,
Søren, Tegnerne