Hejsa! Jeg har sammen med min lillebror startet et lille foretagende, hvor vi laver apps og spil til App Store. Vi har tjent lidt (stadig kun X.XXX), men vi udgiver snart to nye spil, som vi tror rigtig meget på. I den forbindelse vil vi gerne gøre tingene rigtigt, så vi har brug for lidt hjælp mht. skat og moms. Jeg går ikke ud fra at der skal betales moms - uanset indtjening. Men der skal selvfølgelig betales skat på en eller anden måde. Vi ved bare ikke lige hvordan det skal fungere. Særligt ikke, hvis vi CVR-registrerer vores lille "firma"... Skal der i såfald laves offentlige regnskaber, så folk (og evt. investorer) kan følge med i, hvordan det går? Og hvordan kører vi det smartest, så vi ikke bliver rykket rundt i manegen af SKAT? En del spørgsmål, det ved jeg, men jeg håber på at få svar bare på nogle af disse ting. På forhånd tak. |
I skal registreres som firma - hvis I på nogen måde mener at risikere at kommer over 50.000 kr i salg/omsætning på 12 måneder i træk, uanset hvornår. LÆS HER Hvis I er momsregistrerede, skal der moms på som udgangspunkt
For at kunne registrere et selskab, skal den af jer der registrerer det være fyldt 18, og hvis det ikke er tilfældet, så skal jeres forældre skrive under på en dispensationsansøgning til statsamtet. LÆS HER om hvordan man registrerer virksomhed og lidt om hvis man er under 18
Uanset hvad, så skal I føre regnskab og gemme alle bilag - udskriv alle udbetalinger osv og jeres samlede indtægt skal I forskudsregistrere (evt dele mellem jer) i forskudsskema og have skrevet på jeres årsopgørelse i rubrik 12 og evt. udgifter der er direkte knyttet til indtjeningen i rubrik 29 - det gælder også selv mindre beløb for 2012 f.eks - som I jo så bare deler og skriver i rubrik 12 når årsopgørelsen foreligger.
Hvis I har frikort (det har I hvis ikke I har andre større indtægter) så vil det skulle bruges først, det sker automatisk, og I vil ikke skulle betale noget, bare I opgiver det korrekt i de to rubrikker
Jeres regnskab skal ikke sendes ind og ikke offentliggøres men blive hos jer, så skal kan bede om det hvis de har spørgsmål til jeres selvangivelse
held og lykke med spillene
vh