Hej dejlige aminoer. Min samfundsfagslærer snakkede om Nestle's Ceo Paul Buckle, og hvor skidt han havde ageret i en sag om firmaets misbrug af børnearbejde i Ghana. Og, mens han snakkede om det, blev jeg nysgerrig efter at vide, hvad en CEO eller Chairman får sine dage til at gå med? jeg nåede aldrig at spørger ham da han var hurtigt ud af døren efter timen. Men, hvis vi fx. tager en tech CEO, som Jeff bezos, hvad får han sine dage til at gå med? udvikler han HELE tiden nye produkter og tjenester? -Jeg ved at det ikke er alle, som kan svarer på dette spørgsmål, men jeg håber dem der kan gøre det. :) |
Det er næppe muligt at give et entydigt svar på dette spørgsmål, da sandheden jo nok er, at dette varierer utroligt meget. Overordnet set er det jo virksomhedens CEO, som står i spidsen for firmaets fremdrift, men hvordan man som leder vælger at bidrage til dette, vil både afhænge, hvilken type leder og hvilken type virksomhed der er tale om. Nogle ledere vil have deres fokus på at udvikle nye produkter, som du selv siger, hvis det er her, at de har deres kernekompetencer, mens andre nok vil vælge at overlade den innovative del til andre medarbejdere, som er stærkere på området.
Derudover er der nok også stor forskel på lederens arbejde alt efter, om vi taler en virksomhed med 5 eller 50.000 medarbejdere. I førstnævnte tilfælde vil lederen typisk være med til at træffe de små operationelle beslutninger i dagligdagen, mens en leder for en kæmpe virksomhed helt naturligt nok vil have tendens til at koncentrere sig om de store strategiske beslutninger med tidshorisonter på f.eks. 5 år.