Kære Amino’er Jeg søger et ansvarlig lån på 300.000 kr. til videreudvikling af min møbelvirksomhed. Er kommet godt på vej og har fået fuldt udviklet og designet nogle spændende stole, der er klar til markedet. Jeg er delvis finansieret gennem Vækstfonden, banken samt egne midler og har indtil videre selvfinansieret mere en 400.000 kr. til designudvikling, prototyper og salgsudvikling. Ligeledes har jeg investeret en masse tid, da jeg har brugt næsten 15 måneder fra første idéstreger til det endelige produkt, hvilket består af en række spændende loungestole. Jeg har ikke selv modtaget nogen former for løn fra projektet. Der er positive tilkendegivelser fra kunder og lånet skal sikre, at jeg kan komme godt på markedet og skabe et godt fundament for det første år. Der skal således investeres i markedsføring og vækst. Jeg har en kompetent bestyrelse, som består af stærke branchefolk, markedsføringsfolk og økonomer – vi er derfor et væsentlig kompetent hold, der vil sikre din investering bedst muligt. Stolene produceres i Kina, hvor jeg har et stærk netværk og hele vores kæde er gennemtænkt. Jeg søger nu muligheden for et ansvarlig lån fra en investor, da min likviditet efterhånden er svag. Projektet har medvirket til nogle uforudsete børnesygdomme, som har kostet lidt mere end budgetteret, men dog nu er rettet. Der er fuld forretningsplan udarbejdet, som kan fremsendes til interesserede. Jeg forestiller mig et lån, som har en tilbagebetalingstid på mellem 3 – 5 år og som har en fordelagtig rente i forhold til begge parter. Ligeledes kan drøftes muligheden for en stiftelsesprovision, som tillægges lånet. Jeg forventer en omsætning i 2013 på ca. 2 mio. kr. Ser derfor frem til at høre fra interesserede investorer, som evt. selv har baggrund i møbelbranchen og som ligeledes kan bidrage med sparring. Alle dokumenter, herunder forretningsplaner, budgetter og designskitseringer fremsendes ved personlig besked til mig her på siden. Jeg har med vilje ikke offentliggjort min eller møblernes identitet, da dette kan have påvirkning på markedsføringen af kollektionen. Jeg er ligeledes bekendt med Amino Kapital, hvor mit indlæg også vil posteres. |
Ansvarlig lån på 300.000 kr. søges
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)