Georg Jensen har fået en bøde på en million for at sætte konkurrencen ud af kraft ved at pålægge dem et krav om at sælge til vejledende priser. Min påstand er at det er en folkesport i Danmark at fixe priser. Som ung mand i en mindre by husker jeg min kørerlærer der åbent sagde de havde aftalt at tage samme pris i byen så vi godt kunne glemme et billigere tilbud. En dame der havde en slikbutik fortalte de fixede prisen på softice i byen til et møde hvert forår. Jeg vil vove at påstå at det kun er pga. indvandring at der er kommet reel konkurrence på mange områder. De store gør det samme - det kan gøres på mange måder fx ved at dele markedet op og betjene hvert sit segment - jeg påstår ikke der er sket noget ulovligt. men selv uden prisaftaler så kan få aktører hurtigt finde et mønster der giver plads til hinanden, hvis det ikke kan betale sig at konkurrere fordi de andre er ligeså stærke som en selv. Synes jeg har læst at Osram og Phillips henholdsvis betjener erhvervs og privatkunder. B&O gjorde det smarte at leje sig ind i butikkerne, så de selv kunne sætte priserne så prisen var ens overalt. Det betaler sig i den grad at fixe priserne eller opdele markedet og undgå direkte konkurrence. Hvis man har set FOOD INC. hvor det påstås/dokumenteres at 5 firmaer leverer de råvarer kød, majs, .m.m som amerikanerne kender i forarbejdet form i supermarkedet, så giver det jo stof til eftertanke om konkurrencen er god nok i Danmark og det tror jeg ikke den er. Konkurrencestyrelsen udgiver hvert år en publikation, hvor de udpeger de sektorer, hvor indtjeningen er højere end gennemsnittet. Typisk investeringstunge brancher som bank, forsikring, el m.m. El-selskaberne holder bare hver på deres kunder og er ikke superivrige efter at starte en priskrig. Jeg |
hov, trykkede på send ved en fejl inden jeg fik afsluttet indlægget ordentligt -
Ville afslutte med at sige at der nok skal meget skrappe regler til for at fremme konkurrencen - heftige bøder og fx straffrihed for ledere som melder det.
Men det er stokken - kan det mon ikke lade sig gøre at fremme konkurrencen ved hjælp af åbenhed - for sjovt kaldet open source økonomi eller andre tiltag - altså give en gulerod? fx belønne med skattereduktion, hvis man er den billigste el-leverandør på markedet. Jeg tror staten skal ind over, hvis konkurrencen skal i gang i de investeringstunge brancher.