Jeg så denne video ( ) fra Google Analytics den anden dag, og begyndte herefter at tænke over hvor besværligt det mange gange er at købe noget i de fleste webshops, og hvor dårlig en oplevelse det ofte er. Jeg ved jo at der er mange iværksættere i dette forum som er dygtige, men ofte er der en række ting på webshops som jeg mener kunne gøres langt bedre end det bliver i dag. Problemet er nok at der er rigtigt mange små og mellemstore shops som af den ene eller anden grund (tid, ressourcer, uvidenhed) ikke har fået lavet det specielt godt.Det jeg synes stinker mest er at hver gang jeg benytter en ny webshop (og det er 9 ud af 10 gange), så skal jeg registrere mig igen, MANUELT indtaste mit navn, adresse, levering etc og i processen oprette en konto (som jeg formentlig aldrig skal bruge igen). Herunder er der risiko for at jeg taster forkert og aldrig modtager min vare og det bøvl der følger med det. Når jeg så skal returnere varen skal jeg til at rode min indbakke igennem for (hvis jeg er heldig) at finde den rigtige email/PDF for overhovedet at huske hvor jeg købte varen og så finde ud af hvad deres RMA process er. Hvis altså der er en RMA process ud over at sende en email og håbe på at der kommer et svar. Nå jeg så en gang imellem kommer tilbage til en shop jeg har handlet på før, så skal jeg så til at huske mit brugernavn og password - hvilket jeg så ikke kan og forøvrigt har jeg skiftet email adresse, og skal derfor vælge mellem to elendige løsninger (prøve at tilsendt mit password, eller indtaste det hele igen). Det stinker... Nu skrev jeg jo før at der er mange dygtige iværksættere her, og jeg er også sikker på at mange benytter store ressourcer på at optimere flowet i jeres shop. Problemet er bare at webshops ved ikke rigtigt noget om brugeren og der er en masse variabler man ikke har kontrol over. Fx kender man for det meste ikke brugerens adresse, ved at jeg foretrækker at få tilsendt mine varer til min arbejdsplads, eller mine betalingspræferencer. Og shoppen kan i hvert fald ikke gøre for at min inbox indeholder samtlige mails i et stort rod. Det kunne vi gøre bedre hvis vi havde en SaaS løsning som brugeren stoler på og som kan bruges til at give webshops de oplysninger samt en fælles infrastruktur som er nødvendig for at give brugeren en god oplevelse. Oplagt funktionalitet som servicen kan indeholde er: - Single Sign-on (så man ikke skal oprette konti på 1000 webshops) - Overdragelse af personlige oplysninger til webshops - adresse m.v. (med brugerens tilladelse) (så man ikke skal indtaste det igen igen) - Eventuelt betalingsoplysninger - Oversigt over brugerens købshistorik og fakturaer (så man ikke skal rive mig i håret over min inbox) - Leveringsoplysninger - RMA oplysninger/flow (alt for mange webshops har ikke et ordenligt RMA flow) - Købsstatistik - Integration med spiir.dk og lignende services - Hvad mener du stinker? Nu kommer så indlæggets kerne. Jeg søger et team til at hjælpe mig med at gøre dette til virkelighed. Hvis man er interesseret skal man (ud over også at mene at det stinker) være indstillet på at det i første omgang er svært at lave penge på en løsning som denne. Hvis man får et stort antal brugere og får opbakning af webshop branchen skal man nok ikke have så meget fantasi for at kunne udtænke et par måder at tjene penge på det - men det kræver en indsats. Derfor skriver jeg også åbent her da jeg mener at det rigtige team skal sammensættes før det giver mening at starte. Jeg er Cand. IT. i software udvikling med 5 års fuldtids erhvervserfaring bag mig og har kompetencer og erfaring inden for bl.a. webudvikling og cloud computing. Jeg har også tidligere været medejer af en mindre hosting virksomhed, arbejdet freelance som webudvikler og arbejder nu i et software startup. Interessante kompetencer for eventuelle partnere er derfor ikke så meget på det tekniske niveau men: - At kunne skalere en SaaS løsning til tusindvis/millioner af brugere - Et netværk i webshop branchen - Kunne udvikle ideen til virkelighed (på et ikke teknisk niveau) - Administrative kompetencer - m.v. Ud over henvendelser fra eventuelle partnere så fortæl lige hvad i synes stinker mest ved online shopping? |
Hvis du har lyst til at komme af med dine frustrationer over webshops har jeg startet en debat her