Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Forkert rækkefølge på indbetalinger = intet varm vand?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Jan 13
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 10:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

Jeg kunne godt tænke mig at vide om en debitor selv kan vælge hvilke fakturaer denne betaler?

Sagen er den, at et firma skylder mig en del penge efterhånden, og jeg har givet dem 30 dage til at betale, ellers lukker jeg for det varme vand.

Udestående på udvikling af bestilt software: 80.000 ud af i alt 120.000

Udestående på drift af deres hjemmeside, mail, DNS, osv.: 60.000

Jeg ved godt at jeg allerede har givet dem ALT for lang snor, men nu skal der ske noget!

Nu begynder de så at betale de SENESTE faktura for drift, men ikke det allerede udestående vi har.

Jeg har flere gange forklaret dem at sådan hænger det ikke sammen, og ethvert beløb de indbetaler går til afbetaling på det totale udestående.

De bliver ved med at påføre fakturanummer på SENESTE faktura på drift, og skriver endda, at det er sådan de har bogført dem, og de ikke har råd til at betale de tidligere fakturaer lige nu, men kommer ikke med forslag til hvordan de så har tænkt sig at betale det af.

Jeg går ud fra, at de så går i den tro, at jeg ikke er berettiget til at lukke for deres ydelser, fordi de jo betaler for driften "lige her og nu". Jeg føler dog selv jeg har en ret god sag, hvis jeg vælger at lukke for deres systemer.

Er dette korrekt - eller er der en hage ved situationen, som jeg skal være opmærksom på?

Kan jeg henvise dem til noget lovgivning på området eller et dokument hvor der beskrives normal praksis på betaling af udestående to firmaer imellem? Har forsøgt at søge efter dette, uden resultater - men det er nok fordi jeg søger forkert, da det ikke er et emne jeg nogensinde har stiftet bekendskab med.

På forhånd mange tak for input/svar.

Fra København
Tilmeldt 31. Mar 09
Indlæg ialt: 211
Fra  Bravo Media ApS - Webbureau Skrevet kl. 13:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej OMA,

Hvis du ikke allerede har gjort det skal du sende din kunde to rykkere, på de faktura der ikke er blevet betalt, med hver 10 dags varsel på.

i rykker nummer to gør du opmærksom på at betales faktura ikke inden betalingsfristen udløber, vil du uden yderligere varsel sende fakturaen til inkasso, med dertil pålagte ekstra omkostninger for din kunde.

Til selve inkasso opkrævning kan jeg varmt anbefale Advokat Jakob Tøjner, som jeg selv har haft god gavn af tidligere. Tøjner er aktiv her på Amino så det kan da være han dukker op.

Held og lykke med din kunde.

Med venlig hilsen
Peter Jensen 

Fra Slagelse
Tilmeldt 9. May 09
Indlæg ialt: 742
Fra  Bureau Kronberg Slagelse.News Skrevet kl. 14:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ikke jurist, og jeg bor slet ikke i Danmark, men jeg vil mene, at en kunde har en konto (ofte med et minus fra kundens side), og enhver betaling går ind på den konto, hvorfor kunden ikke kan bestemme, hvilken del af dette minus som betaling gælder.

Hvis kunden skylder 1.000 kroner for ti regninger, og så betaler 100 kroner for regning nr. 10, så går de alligevel til regning nr. 1.

Jeg ville meddele kunde, at det kun skaber uorden i regnskaberne, når de ikke starter med at betale for første ydelse jf. faktura-nummer, men at jeg dog kan tilbyde en afdragsordning på seks måneder af de gamle regninger, så de fortsætter med at betale de nye regninger, men samtidig afdrager 1/6 af den gamle balance hver måned.

Du kan faktisk ende med at få en et langvarigt samarbejde med kunde, hvis du hjælper dem igennem deres svære tid.

Jeg kender firmaer, der aldrig vil opgive deres leverandør, fordi de var fleksible i en svær tid.

Det er naturligvis mange penge, så det kan kun du afgøre, men det er ofte nemmere at få penge, hvis man tilbyder en lempelig afdragsordning. Hvis den ikke overholdes, så er det en anden snak.

Hilsen, Robert

Tilmeldt 7. Jan 13
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 09:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Peter Jensen:

Hvis du ikke allerede har gjort det skal du sende din kunde to rykkere, på de faktura der ikke er blevet betalt, med hver 10 dags varsel på.

i rykker nummer to gør du opmærksom på at betales faktura ikke inden betalingsfristen udløber, vil du uden yderligere varsel sende fakturaen til inkasso, med dertil pålagte ekstra omkostninger for din kunde.

Hej Peter,

Mange tak for dit svar.

Jeg kan godt følge dig i, at det "nemmeste" ville være at sende dem til inkasso, men jeg er bange for, at de bare lukker firmaet og starter i nyt navn. Det er lidt det indtryk jeg har fået, når jeg går dem på klingen.

Jeg vil dog helst lave en ordning med dem, så de hurtigst muligt betaler det de skylder, og jeg kan komme videre med nye opgaver - uforstyrret! :)

Tilmeldt 14. Sep 08
Indlæg ialt: 166
Skrevet kl. 09:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Kan godt forstå din tankegang med bare at lukke selskabet - der er mange der laver den finte hvis gælden bliver for stor (ApS)

Jeg ville foreslå dig i fremtiden at du tager ejendomforbehold i softwaren indtil gælden er indfriet - på den måde er det dit.

Hvor gammelt er selskabet? Er der indikation på at det går dårligt for dem? For det er heller ikke fair hvis de laver kæmpe overskud, men ikke gider betale dig for din service.

Jeg ville personligt ringe til dem og blive enig om en afdragsordning, få dem til at underskrive et frivilligt forlig - så har du fat i den lange ende ;) - hvis de ikke overholder ville jeg sende sagen til inkasso

Tilmeldt 7. Jan 13
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 09:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Robert Kronberg:

Du kan faktisk ende med at få en et langvarigt samarbejde med kunde, hvis du hjælper dem igennem deres svære tid.

Jeg kender firmaer, der aldrig vil opgive deres leverandør, fordi de var fleksible i en svær tid.

Det er naturligvis mange penge, så det kan kun du afgøre, men det er ofte nemmere at få penge, hvis man tilbyder en lempelig afdragsordning. Hvis den ikke overholdes, så er det en anden snak.

Hej Robert,

Mange tak for dit svar. Dine rationaler omkring betaling i korrekt rækkefølge er også hvad der passer ind i min logiske tankegang :)

Mht. et langvarigt samarbejde, så er jeg bange for at det bliver op af bakke med netop denne kunde. Jeg har været ved at se på historikken, og de betaler i snit mere end 4 mdr. for sent, og her på det sidste betaler de slet ikke :(

Det ville klart være at foretrække, at vi fandt en løsning hvor de betalte af i et tempo der er holdbart for begge parter. Jeg magter ikke at strække dette ud over hverken 6, 12 eller flere mdr. - men det kunne gå hen og blive min eneste mulighed for at få mine penge.

Tak for indspark - jeg går i tænkeboksen og håber min kunde vender tilbage med et konstruktiv løsningsforslag! :)

Tilmeldt 7. Jan 13
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 09:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders,

Mange tak for dine indspark...

Anders:
Jeg ville foreslå dig i fremtiden at du tager ejendomforbehold i softwaren indtil gælden er indfriet - på den måde er det dit.

Jeg ejer softwaren både før og efter en evt. betaling. Der er ikke aftalt overdragelse af ejerskab, så jeg går ud fra, at normal ophavsret er gældende? :)

Anders:
Hvor gammelt er selskabet? Er der indikation på at det går dårligt for dem? For det er heller ikke fair hvis de laver kæmpe overskud, men ikke gider betale dig for din service.

Selskabet er mere end 6 år gammelt. Jeg kan se i systemet (som jeg vedligeholder) at der er et meget stort cash flow, og ifølge mine beregninger må der være et stort overskud stort set hver måned, som ville kunne dække mit udestående med dem mange gange. Så du har helt ret - det er ikke fair - hvis det holder stik! :(

Anders:
Jeg ville personligt ringe til dem og blive enig om en afdragsordning, få dem til at underskrive et frivilligt forlig - så har du fat i den lange ende ;) - hvis de ikke overholder ville jeg sende sagen til inkasso

Jeg har forsøgt at lave en drejebog over denne samtale, men jeg kan mærke at jeg er så sur på dem, at det intet positivt vil føre med sig. Jeg holder mig til e-mail-kommunikation lige nu, så må vi se om jeg kan falde lidt ned og ringe til dem, eller arrangere et alvorligt møde...

Hvis jeg skal til at binde dem op på et frivilligt forlig, skal jeg vel have en advokat ind over? Ellers er jeg bange for det bliver noget rod, hvor begge parter ikke får taget højde for alt det man burde. Jeg har om ikke andet ingen erfaring med dette, så jeg vil være lidt på herrens mark :(

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)