Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Programmører vil ikke arbejde "gratis"...

Side 2 ud af 4 (33 indlæg)
Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2841
Thomas Frost Fra  WebCoders.dk Skrevet 04-01-2013 kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Et problem er at de fleste idemagere glemmer at deres ide er nul værd. Der er MASSER af mennesker der har gode ideer.

Hvis man vil finde en gratis programmør skal man selv have kompetencer at byde ind med, der er lige så meget værd som programmørens. Og her kommer det største problem for de fleste idemagere, de har som oftest ikke andet end ideen og gåpåmod, hvilket ikke er nogen mangelvare, nej tværtimod findes der titusindvis af mennesker med gåpåmod og gode ideer.

Så der er i virkeligheden ikke så meget at diskuttere. Har man erfaringer med it-projekter og dokumenterede kompetencer der kan bruges, ja så kan man også langt nemmere finde en programmør, end hvis man kun kommer med en god ide og knofedt, som jo ikke er svært at finde overhovedet.

Fra København
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 975
Oscar Eg Gensmann Fra  Ubivox ApS Skrevet 04-01-2013 kl. 10:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Problemet er ofte at de fleste tror at "idemand" er en reel jobbeskrivelse i en virksomhed. Det er det yderst sjældent og da slet ikke i forbindelse med et startup hvor de fleste mennesker har temmelig mange hatte på for at komme hele paletten rundt.

De fleste indlæg der kommer her på Amino i den retning, er ofte baseret på at trådstarter tror at det er vigtigt der sidder en person i en virksomhed og "finder på idéer" til hvad de andre skal lave m.v. I de fleste normale virksomheder fungerer det ikke sådan, men derimod at virksomheden som organisme via samarbejde afdækker muligheder og behov i markedet ud fra de enkelte personers evner og kapacitet (udvikler, sælger, marketingsperson osv), og i fællesskab finder ud af hvad der skal laves af arbejde for at nå et fælles bestemt mål.

Selvfølgelig er der ofte en direktør eller lignende der tager ansvaret for at sætte kursen og holde den, men det bør være en administrator og ikke en eller anden gut der går rundt og kloger sig på gangene om at "nu har han/hun fået en ny idé der skal laves".

De fleste trådstartere i denne kategori misser næsten altid pointen om at det vigtigste for at finde en partner er at præsentere sine egne evner og at den funktion vedkommende er ude i er en salgssituation af sine egne evner. Derimod tror de ofte at de kommer med guds gave til ensomme programmører der ikke er i stand til at få en idé selv og på den måde komplet misforstår at det er dem der er i en salgssituation og ikke programmøren.

Det sagt så har de fleste trådstartere i denne kategori også allerede ryggen lidt mod muren i det øjeblik vedkommende vælger at poste sit opslag på et åbent forum som Amino. Ikke fordi der er noget dårligt i Amino, men de fleste dygtige udviklere m.v. bruger bare ikke Amino til at lede efter partnerskaber. Dem får de som regel tilbudt igennem deres allerede eksisterende arbejde, eller igennem private netværk hvor de kender folkene og ved hvad de står for. De fleste udviklere (og det gælder såmænd også alle andre fag), tager et ret stort tillidsspring ved at begynde at bruge tid på at udforske en fremmed person og hans/hendes ide. Bare det at kvalitetsvurdere den er noget der tager tid og kræver man er i det rigtige mindset. Det mindset er de dygtige udviklere sjældent i. De leder ikke efter nyt arbejde, eller partnerskaber på et aktivt niveau i størstedelen af tilfældet, så derfor tiltrækker opslag på steder som amino, mest de typer, der ikke rigtig ved hvad de skal lave, eller mangler noget gratis arbejde for at de kan øve sig og lignende. Så forventningerne fra begge sider er ofte helt skæve i forhold til hinanden.

De udviklerer der er på amino er af sagens natur formodentlig allerede selvstændige og har gang i et projekt, eller planer om det (ellers ville de formodentlig ikke være på amino), så skal der en del til for at få vedkommende til at ændre kurs og satse på et helt andet menneskes planer. Ofte et menneske man ikke kender og ved hvad står for.

Derfor fejler den slags indlæg størstedelen af tiden og den respons der så kommer her på amino er faktisk overvejende velmenende gode råd om at trådstarter måske skulle gribe tingene lidt anderledes an. I mange andre communities bliver den slags indlæg ofte bare ignoreret, eller direkte gjort til grin uden at der bliver lagt fingerer imellem at de fleste synes at trådstarter er en komplet tåbe, der ikke aner hvad han/hun laver, og så kan man da more sig lidt over det på vedkommendes bekostning.

Fra Aars
Tilmeldt 26. May 11
Indlæg ialt: 233
Bo OfCourse Skrevet 04-01-2013 kl. 11:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Frost:
Et problem er at de fleste idemagere glemmer at deres ide er nul værd

Ikke helt korrekt, der findes faktisk ideer som er noget værd i sig selv- det er blot ide/ udviklerens  job at bevise det, ligesom det er andres job at bevise at det man selv laver er man god til.

En motor til en bil er jo også genial- den er bar ikke brugelig hvis den ikke sidder i den bil og på den måde som den er udtænkt!

En programmør er jo heller ikke bare en programmør. for nogle kan programmere et godt produkt og andre et dårligt produkt, selv om de har fået de samme input og skal når det samme mål, det er her også i stor grad vigtigt at programmøren nogle gange arbejder kreativt for at nå fra a-b og få det hele til at spille perfekt- men det er sjælden at man taler om dårlige programmøre.

Alle kan kalde sig Programmøre eller opfinder, men det er altså det resultat der kommer ud som virklig viser om du er det du kalder dig!

Så der findes både gode og dårlige programmører, men også gode og dårlige Ide/opfinder - jeg syntes at der af og til mangler det link imellem der faktisk også ligestiller opfinder med et produkt som der er behov for.

Google, facebook, microsoft, apple bygger nogle gange på geniale tanker havde de ikke været udtænkt i den spæde start, var der ikke alt det arbejde til andre menesker- så programmering bygger på tanker- tanker bygger på programmering. hvem er mest værd?

/Bo

Fra København S
Tilmeldt 6. Nov 09
Indlæg ialt: 1364
KennM Skrevet 04-01-2013 kl. 11:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Rigtig god debat der er her og jeg kan sagtens følge programmørerne, at de ikke vil arbejde gratis. Det er også derfor, at jeg selv smider penge i det projekt som jeg gerne vil have udviklet og netop er i gang med, at finde et firma som jeg mener har kompetencerne til at udføre jobbet.

Jeg løber desværre ind i flere gange, at disse firmaer vil lave et forprojekt - en klik-bar prototype af softwaren, som nemt koster 50.000 kr. og uden den kan jeg nærmest ikke få et estimat på den software jeg vil have udviklet. Jeg bryder mig ikke rigtig om, at smide 50.000 kr. efter en klik-bar prototype som alligevel skal smides ud når softwaren rigtigt skal udvikles og så bagefter få afvide, at softwaren vil koste 700.000 kr. at få udviklet.

Det burde være muligt ud fra skitser og beskrivelse af funktioner, at give et estimat på udvikling af et stykke software!

Get your customers to be fans! Collect, display and engage. Go to DUCKSUITE and sign up for early access.

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6476
Niels Henriksen Fra  TextReactor Skrevet 04-01-2013 kl. 11:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 2 person

KennM:
Jeg løber desværre ind i flere gange, at disse firmaer vil lave et forprojekt - en klik-bar prototype af softwaren,

Jeg overværede nogle studerende der skulle fremvise nogle mockups for en kunde jeg sad hos. De kom med tegninger af alle de skærmbilleder som der var. De bad ham der skulle teste det om at "trykke" på en knap og så fandt de det papir frem som skulle vises.

Hvis du allerede har ideer for hvad det skal kunne så kan du tegne det (bare med kasser og cirkler) og så burde det være nemt nok for firmaerne at give et bud på en pris.

Jeg har programmeret i over 22 år og har lavet næsten alt der kan laves med kode.

Jeg er meget velbefaren indenfor Umbraco og er Umbraco Cloud Developer

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2841
Thomas Frost Fra  WebCoders.dk Skrevet 04-01-2013 kl. 11:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 2 person

Bo Schønemann:
Google, facebook, microsoft, apple bygger nogle gange på geniale tanker havde de ikke været udtænkt i den spæde start, var der ikke alt det arbejde til andre menesker- så programmering bygger på tanker- tanker bygger på programmering. hvem er mest værd?

De eksempler er jo netop klasseeksempler på min pointe. Ideerne er intet værd. Ideerne var allerede fundet på. Der fandtes styresystemer, søgemaskiner og sociale medier i forvejen.

Nej det der gjorde forskellen var udførelsen, altså de kompetencer som folkene der startede tingene havde. Ja der var da nye funktioner, men det er stadig meget lidt værd i forhold til udførelsen.

Det er meget meget sjældent at en ide er noget værd i sig selv, sådan er det bare. Der hvor et projekt virkelig kan blive noget værd er i udførelsen, og hvis ham der har fået ideen ikke kan andet end at få ideen er han bare ikke meget værd for et projekt.

Du kan faktisk vende den om og se hvor mange idemagere der søges til samarbejder, det siger lidt om værdien. Hvor mange søger personer som skal have andel i andres hårde arbejde, mod at de kommer med ideer? Det er sjældent, og det siger lidt om de luftige ideers værdi.

En halvdårlig ide der ikke engang er unik, men udført af kompetente personer, er langt bedre end en super ide udført af inkompetente personer.

Man kan vende og dreje den, men har man en ide og søger samarbejdspartnere, kan jeg fra udviklingssiden sige at det handler meget lidt om ideen og meget om personen og dennes kompetencer.

Fra København S
Tilmeldt 6. Nov 09
Indlæg ialt: 1364
KennM Skrevet 04-01-2013 kl. 11:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Niels Henriksen:

KennM:
Jeg løber desværre ind i flere gange, at disse firmaer vil lave et forprojekt - en klik-bar prototype af softwaren,

Jeg overværede nogle studerende der skulle fremvise nogle mockups for en kunde jeg sad hos. De kom med tegninger af alle de skærmbilleder som der var. De bad ham der skulle teste det om at "trykke" på en knap og så fandt de det papir frem som skulle vises.

Hvis du allerede har ideer for hvad det skal kunne så kan du tegne det (bare med kasser og cirkler) og så burde det være nemt nok for firmaerne at give et bud på en pris.

Hej Niels,

Det er netop hvad jeg har og stadig vil de lave et såkaldt forprojekt eller klik-bar prototype, som hurtigt løber op i 50.000 kr. og det skal jeg bruge for at få mit estimat.

Jeg er i øjeblikket ved, at sætte mig ind i Scrum projektledelse da det vil kunne spare mig nogen penge og jeg samtidig får noget brugbar viden på området.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke overtage denne gode debat med mine spørgsmål, men kender du til firmaer i Danmark som du kan anbefale?

Get your customers to be fans! Collect, display and engage. Go to DUCKSUITE and sign up for early access.

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2841
Thomas Frost Fra  WebCoders.dk Skrevet 04-01-2013 kl. 12:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Bo Schønemann:
hvem er mest værd?

Lige for at svare på den så er handler det ikke om at programmøren er mest værd. Pointen er bare at man skal have nogle kompetencer der passer til et projekt, ellers har man ikke nogen værdi for projektet.

Jeg blev kontaktet af et par stykker med et færdigt projekt, som manglende en til SEO. De står for programmering, løbende opdateringer (priser, vilkår m.m. som ændrer sig hver uge), og jeg står for SEO.

Det er ikke sådan at en er mere værd end de andre, men vi har hver især nogle kompetencer som gør at vi øger omsætningen måned for måned. Hvis der sad en "ide-mand" og ikke kunne andet end at komme med ideer, hvorfor skulle jeg så bruge min tid på at tjene penge til ham? Ideen er en mikroskopisk del, alt det andet fylder meget mere, og der hvor projektet virkelig kan blive sjovt er når alle sammen i et projekt har kompetencer til løbende at forøge værdien, og i sådan et projekt er der ikke "ide-arbejde" til 15 timer om ugen. Ideerne kommer fra alle tre mand når vi sidder og brainstomer, og udførelsen ligeså.

Fra Roskilde
Tilmeldt 16. Jun 09
Indlæg ialt: 2315
PITOT Watches Fra  PITOT Watches Skrevet 04-01-2013 kl. 12:27
Hvor mange stjerner giver du? :

@ trådstarter - kan godt se dine pointer og griner da også selv når jeg ser indlæg hvor programmøren skal arbejde gratis mod 50% ejerskab.

Jeg har selv søgt en partner der skulle lave en hjemmeside og hvor jeg så stod for SEO, markedsføring, kundekontakt, opsøgende salg - men den person jeg havde i tankerne var nu mere en der selv ville starte op som iværksætter og hjælpe på lige fod med alt det efterfølgende arbejde der kommer. Det var ikke en person som havde et fuldtidsarbejde og ikke havde brug for et iværksætter eventyr jeg søgte, tværtimod! 

jeg har på fornemmelsen at når folk søger programmører går de lidt ud fra at det findes her, da det er et iværksætter forum - men de programmører der er her bruger det nok mere som et sted at finde arbejde og opretholde noget der ligner et 8-16 job - de ved der er mange håbefulde iværksættere der har brug for deres evner og det tætteste de kommer på et at være iværksætter er at bruge deres uddannelse og holde sig til det - der skal være plads til alle og vi er alle afhængige af hinanden uanset hvordan vi er havnet her, det er et meget dynamisk forum og sådan skal det være tror jeg :)

Aviator ure inspireret af kampfly - pitotwatches.com

Fra Aars
Tilmeldt 26. May 11
Indlæg ialt: 233
Bo OfCourse Skrevet 04-01-2013 kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Frost:

Bo Schønemann:
hvem er mest værd?

Lige for at svare på den så er handler det ikke om at programmøren er mest værd. Pointen er bare at man skal have nogle kompetencer der passer til et projekt, ellers har man ikke nogen værdi for projektet.

Det her er jeg er helt 100% enig med dig i- det var også sådan at jeg skrev det første at mit indlæg i denne tråd med tanke(og også efterfølgende, men måske har jeg fået sværtet lidt i det)- der er alt for mange som blot tror at det at få en ide er nok.

Som jeg også skriver, og som du rigtigt pointere er det vigtigt at der er kompetancer og alle yder noget i hele forløbet, eller ihvertfald at have gjort det klart fra start hvis det forholder sig anderledes- det var også her at jeg beskrev min arbejdes gang som ide/konceptudvikler + flere titler, det er jo den opgave der er vigtig at vi ikke "kun" udtænker ideen, men gør den til en forretning, og modner den undersøger og afdækker alt i første face så den er klar til næste step, eksempelvis programmør- så ved alle nøjagtig hvad de går indtil.- programmør kan jo heller ikke kaste nogle koder ud tilfældigt, selv om de måske hver for sig er geniale der skal være stuktur for at det virker også med ide!

At få en ide og gå direkte til at hente programmør, er som at cykle på tandem hvor begge holder sig for øjnene- ingen styre og det er kun spørgsmål om tid før det går galt.

I min verden(taler for mit eget vedkommende) er det ikke "BARE" at være idemand, jeg skal det første stykke tid ud fra ideen tænke det som en forretning jeg starter op,have direktør kasketten på og vide hvordan man vil drive sin ide i alle step, afdække forretningsplan, budgetter, forhandle aftale og udvælge folk der er rette til at kunne styre skibet, undersøge muligt/umuligt, skaffe yderligekapital(hvis nødvendigt), være den daglige leder for projektet- alt dette skal man kunne (middelmådigt) for at skaffe grobund og et belæg for at andre kan se ideen i at være med på skibet,for de første steps og faser der er nødvendigt indtil andre kan tage over og har mere erfaring på hvert punkt- men det er også vigtigt at idemand er med i de faser, for en ide skal tit udvikles og tilrettes hen af vejen- og den bedste til at videre tænke må være den der har udtænkt det hele fra starten.

Det er derfor et større ansvar at kalde sig idemand end man lige tænker over- men det er også det der gør om man får succes

Om Larry Page som opfandt google, så stadig gør en så stor forskel at han ikke kan undværes så de kan spare han 28% ved jeg ikke - han har sikkert slidt og slæbt i starten, men i det perspektiv vil der i undtagelser altid være nogle som slæber lidt ind til nogle ide folk Wink

Side 2 ud af 4 (33 indlæg)
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere