Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Programmører vil ikke arbejde "gratis"...

Side 1 ud af 4 (33 indlæg)
Fra Kolding
Tilmeldt 2. Jun 12
Indlæg ialt: 80
Fra  SponsorDB.dk Skrevet kl. 07:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hej Amino'er,

I den seneste tid er jeg stødt på utallige tråde, hvor en person søger programmør til opstart af et projekt. I langt de fleste tilfælde (for ikke at sige alle), tilbydes programmøren ikke løn i opstartsfasen, men "aflønnes" i form af f.eks. 50% ejerskab af virksomheden.

I stort set samtlige af disse debatter, skydes trådstarter ned - ofte med den begrundelse, at vedkommende ikke får kommunikeret ud, hvad han/hun selv byder ind med i et samarbejde. Dog synes jeg at dette er ganske fornuftigt beskrevet i enkelte tilfælde, men stadig får de ingen positiv respons. Det kan selvfølgelig være, at de får henvendelser på mail eller Privat Besked, men jeg tillader mig at tvivle, når man ser modtagelsen her på Amino.

Nu er spørgsmålet så, om dette skyldes at programmører generelt kan vælge og vrage mellem jobs/tilbud i disse tider? Eller kan det skyldes, at programmører i overvejende grad ikke drømmer om det store online-eventyr? 
Umiddelbart virker det til, at folk mødes og danner partnerskaber på kryds og tværs, men så snart det kommer til at inddrage en programmør, ser det pludselig anderledes ud.

Det interessante kunne være, at finde ud af hvad der ligger til grund for ovenstående, og hvordan man som iværksætter/manden med den gode ide (og samtidig kvaliteter, der vil komplementere en programmør) skal gribe det an, hvis man mangler en programmør til sit projekt. Man kan selvfølgelig vælge blot at betale sig ud af det, men hvis man ønsker at tilknytte en fast programmør, vil det for mange være oplagt at dette foregår som et partnerskab.

Ovenstående er bestemt ikke negativt rettet mod programmører, men blot et oplæg til (konstruktiv) debat.

Ha' en dejlig dag! Smile

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 07:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 17 person

KrogDK:
Eller kan det skyldes, at programmører i overvejende grad ikke drømmer om det store online-eventyr? 

Fordi "folk med ideer" har det med at mangle kompetencer til at trække et projekt til succes, og ofte konverterer eventyret til mareridt istedet. Miskommunikation, manglende forståelse for hvad det kræver af programmøren, programmøren er den eneste der tager chancer og det er idemanden der sidder med den lange ende hvis det bliver en succes. Har prøvet det et par gange.

Jeg er programmør, jeg har ideer, jeg har penge, jeg har erfaring og jeg har viljestyrke. Hvad skal jeg bruge en idemand til? 

Mvh Carsten

Fra København
Tilmeldt 25. Feb 09
Indlæg ialt: 175
Fra  BitMasch Skrevet kl. 08:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 6 person

Programmører er "jaget vildt" i øjeblikket. 2-3 henvendelser fra headhuntere og/eller idefolk pr måned er ikke uhørt. Lige før jul fik jeg et rekrutteringsbrev forklædt som et julepostkort, ret snedigt :) Flere af mine kolleger melder om lignende historier.

I programmør kredse er der derudover en tendens til at være en smule elitær. Så hvis du som idé person ikke har meget andet end en idé, er det ofte ikke nok til at nå igennem til udviklere. Det faktum at mange programmører (som resten af befolkningen) ofte er tilfredse med et 8-16 job uden den store risiko spiller selvfølgelig også en rolle.

Mange har derudover dårlig erfaring fra tidligere projekter med lidt for smarte "forretningsfolk", hvilket gør at de som udgangspunkt er skeptiske overfor førnævnte, uanset deres hensigter.

Mit skud fra hoften råd vil være at skabe en personlig connection til programmører, som den opsøgende part og vise (ikke fortælle) hvad du kan og hvorfor lige netop din idé er noget han eller hun skal være med til at realisere.

Softwareudvikler med speciale indenfor skalerbare webløsninger. PHP, MySQL, Puppet, Python, Apache, nginx, HTML5, m.m.
http://bitmasch.com/

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 08:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Jeg er selv programmør og får også af og til tilbud om partnerskab. Problemet er som jeg ser det at man kan ikke nøjes med at sidde et par timer hver dag på et projekt. Det kræver at man sætter sig ind i hvad det skal kunne, hvordan det skal bygges op. Der skal planlægges nøje. Alt dette tager tid.

Man har jo kun et begrænset antal timer i døgnet man kan fokusere på en opgave og hvis man ikke har et job men er selvstændig så skal man sørge for at få penge hjem man kan betale løn med. Jeg har endnu ikke set nogle supermarkeder som accepterer %-del af et projekt som betaling :)

Hvis man som projektejer gerne vil have en fast tilknytte programmør så ansæt ham på enten fuld tid eller deltid - ja det koster penge men en mæt programmør kigger ikke ind ad andre vinduer :)

Der er rigtigt mange projekter som ikke bliver til noget og hvis jeg som programmør får at vide at "vi stopper" fordi enten markedet er forsvundet eller fordi det er for uoverskuligt så vil jeg sidde med følelsen af at min tid er spildt.

Tit ser jeg også folk med store armbevægelser over et projekt de vil have lavet - men tit er man bedre hjulpet med at fokusere på en del af projektet og finde penge til programmøren. Måske man kan slippe af med at betale 10-20.000 for en lille version og så senere når man har flere penge så betale mere og få lavet mere.

Fra Mageløs, Odense
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 958
Skrevet kl. 09:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 9 person

Et af de problemer, man ofte støder på i online-projekter er, at programmørens arbejde er det første store arbejde, der skal lægges, før projektet er klar til brug. At teoretisere om koncept og idé er helt stikkert også et stort arbejde, men arbejdsformen for de to er meget forskellig. 

Man sætter sig ikke over aftensmaden og brygger på koden, som man ofte har mulighed for med idéen. Som idémand kan man diskutere tilgangsvinkel og planer med kæreste/kone/venner over et godt måltid eller en øl, mens programmøren er nødt til at afbryde sit liv for at udføre sit arbejde. Idémandens arbejde kan udføres ved siden af et 8-16-job, mens programmøren i praksis tager sig et 16-22-job for at kunne udføre sit arbejde. 

Mange Amino-idéer vurderer jeg til at tage +500 timer for ordentlig udførsel, og med potentielt seks timers arbejde ud over et fuldtidsjob pr dag, skal der meget til før det kan lade sig gøre. 

Dertil kommer, at mange idémænd lader til at tænke, at en programmør er alt de har brug for, før deres lykke er gjort. Problemet er, at gode programmører sjældent er gode designere eller gode interfaceudviklere, og det kan resultere i, at det arbejde programmøren udfører, ikke kan bruges for sig. Der mangler simpelthen yderligere arbejde fra personer med andre kompetencer før det lever op til idémandens arbejde. Projektet ender med aldrig at blive ført ud i livet fordi idémanden ikke får hvad han forventer, og programmøren ikke kan levere mere end han har gjort. 

Læg dertil, at mange idémænd tror idéen er det vigtigste, og derfor er 75-80% af ejerandelen værd, og så står du med en situation, hvor programmøren i sandhed lægger en stor investering for et meget lille potentiale. Hvad idémanden glemmer er, at idéen intet er værd uden eksekvering, og at programmøren står for den praktiske eksekvering. 

Jeg er en af dem, der for ti år siden blev præsenteret for en idé, og, sammen med en anden, sprang ud i det med en tredje part. Men jeg sprang ikke ud i det fordi idéen var god - jeg sprang ud i det fordi parterne var fantastiske mennesker med drive, og samme tilgangsvinkel til livet og arbejdet som jeg. Jeg tror ærligt talt vi kunne have bygget hvad som helst, og stadig have arbejdet sammen ti år senere - idéen var ikke vigtig, personerne var, og er. Har vi om ti år fundet noget andet at give os til, og bliver jeg igen præsenteret for en idé af personer, jeg ser samme kvaliteter i, er jeg helt sikkert klar på at springe ud i det igen, men står endnu en idémand med en idé, en tom pengekasse og en salgstale om hvor fantastisk projektet er, og hvor mange potentielle kunder der er, og hvor lidt arbejde de mener det kræver, tager jeg hellere et 8-16-job. 

P.S: Og idémænd, lad nu være med at komme med bud på hvor meget/lidt arbejde I mener programmøren behøver lægge i projektet før det bliver en succes. I er ikke programmører, og I skyder altid for lavt. Altid. :)

Fra Aars
Tilmeldt 26. May 11
Indlæg ialt: 233
Skrevet kl. 09:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Carsten Jacobsen:

Jeg er programmør, jeg har ideer, jeg har penge, jeg har erfaring og jeg har viljestyrke. Hvad skal jeg bruge en idemand til? 

Mvh Carsten

 

Der er forskel på personer og hvad man er god til og knap så god til- Carsten er jo så heldig at have hele pakken Wink

Hvis man har en ide, og vil sælge et produkt ud der kun bygger på at man har fået en "genial" tanke der har taget 2 sekunder at få- så tror jeg man som ide udvikler er forkert på den hvis man så tror at andre vil arbejde mdr. for at yde sin del til noget.

Nogle tror / formidler ud at det er de 2 sekunder der er nok til at gøre dem rige eller skabe den helt store succes, og de nu er klar til at trække sig tilbage-wrong!

I mange (ikke alle) tilfælde mangler der rigtig meget arbejde bag ved ideen som underbygge at det faktisk er en genial ide, men at man også har en skarp plan i alle step for at lancere den og beskrive hvorfor/hvordan den er god, og forstår at formidle den ud - således at eksempelvis programmør ved at der er brugt grundlæggende arbejde forud, og at der er skabt en tillid og tro på at ide tager varetager programmørens tidsforbrug på bedste måde og at han er den bedste til det!- ellers er programmørens tid=penge jo spildt., det er jo lidt af en lodseddel som købes til mange mange tusinde i mande timer, så man forventer lidt bedre odds frem for et skrabelod til 25 kr.

Jeg har selv 1000 gode ideer i hovedet- men forstår jeg ikke at afdække det til at det ikke "kun" er en god ide i mit eget hoved, men også er det i virklighed- her regnes tit i kr. / indtjenings størrelse for at vide om det er værd for mig/andre.

Forstår man ikke at formidle sit budskab korrekt ud fra starten, og få andre overbevist om det geniale i ide, og kan man ikke engang tiltrække folk i starten der vil bakke om om det og arbejde på den- ja så er den måske ikke så god, for den bliver svære og svære at sælge når du skal lancer, for så er der "rigtig" mange der skal overbevises for virklig at prøve din ide.- og som ide tager skal du være den bedste sælger af dine egne drømme- som idetager er du jo i bund og grund en "drømme sælger"!

Jeg tror i store del det har noget at gøre med tillid fra programmørens(eller andres side der også skal yde til en ide)- hvis det ikke virker særlig godt skruet sammen, så tjener programøren jo ikke sin tid hjem på den lange bane og det er alle klar over.

Jeg bruger tit ufattelig lang tid på at gennemarbejde mine ideer før jeg idet heletaget kan definere om jeg har en ide der kan sættes i bås som "god ide" eller blot "ide", undersøge eksisterende løsninger- forbedre min ide igen og igen, finde ud af forretnings baggrund for det, tid og hvad der skal bruges- budget, forretnings planer og afdække hvem der vil købe når det er færdig/ pris osv. en ide der tager mig 2 sekunder at få er kun lige spiret og giver rigtig meget arbejde forud, for mig noget der tager mdr.- nogle gange år at modne, og nogle gange kommer jeg til at ideen måske efter 1000 vis af timer at ideen ikke var god nok. Du skal for dig selv og for din kommende samarbejdes partner, vide hvad du tilbyder % af og hvor mange........det kan du kun gøre ved at have afdækket marked , kunder, forretnings model osv 110%. har dit firma udsigter til at blive et firma til 100 millioner er 10% måske fair -  men ser det ud til at kunne blive kr 100.000 værd, så er der nok ikke nogle der syntes det er værd at arbejde 6 mdr. for 50%.- du skal altså kende dine mål for at kende din rigtige start.

Jeg har fået en del projekter og folk ind på % i mine firmaer, det arbejder jeg næsten udelukkende med - det gælder bare om at defineres sin drømme rigtig så alle ved hvad du drømmer, og syntes at din drøm er meget bedre end sin egen.

: det kan sagtens lade sig gøre hvis ideen er god nok, du bruger tid på at vise det og at du forstå at formidle dit budskab ud samt skaber tillid til at du også kan noget med den tid som andre overdrager dig i tillid. 

Bedste hilsner

BO Schønemann

Tilmeldt 13. Mar 12
Indlæg ialt: 400
Skrevet kl. 09:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er programmør, jeg har ideer, jeg har penge, jeg har erfaring og jeg har viljestyrke. Hvad skal jeg bruge en idemand til? 

Hvad er det vær og kan, hvis man ikke ved man skal kan og lave. Men derfor skal i da ikke arbejde gratis

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 09:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Provins:
Hvad er det vær og kan, hvis man ikke ved man skal kan og lave. Men derfor skal i da ikke arbejde gratis

Tja, de fleste programmører jeg kender har nu rigelig med ideer selv, men den høje løn, aktieoptioner, bonuser og den livsstil de kan leve har de måske ikke lyst til at sætte på spil. 

Mvh Carsten

Fra Ølstykke
Tilmeldt 18. Jul 09
Indlæg ialt: 1604
Fra  Better-Web ApS Skrevet kl. 09:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej,

Super fedt at dette emne bliver taget op igen.

Jeg ser selv webudvikler og bliver ofte taget fat i af nye iværksættere, som bare mener at de har idéen. Jeg plejer næsten altid at takke nej med det samme, da de ikke opfylder alle disse kriterier:

- De lægger selv kapital i projektet, og dermed er de tvunget til at gøre en indsats.

- De er klar over at idéen ikke er alt.

- De virker som om at du kan give den maksimal gas, og har allerede en del af projektet klar til fremvisning (mock-ups, krav-specifikation mv).

Jeg har det sådan lidt at hvis man virkelig tror på sin idé, men stadig ikke er villig til at satse en smule ved at tage et eventuelt lån, så kan man ikke forvente at en programmør lægger på knæ for en.

Jeg har erfaringer indenfor webudvikling, UX, konverteringsopimering, konceptudvikling og SEO, hvilket betyder at jeg ofte ene mand vil kunne klare opgaven de kommer med, men tilgengæld kun spidser de mig af med 30-50%. Det kan jeg ikke se fidusen i :-)

Så til jer med idéer. Tag en chance! Tænk tingene igennem og kom som minimum med betaling til programmøren.

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Som ideophaver, bør man ihvertfald gøre sig den ulejlighed at ;

1. gennemarbejde fuldt prospekt

2. Undersøge prisen for at få hjemmesiden lavet.

Først derefter er der et reelt grundlag at forhandle udfra, med en potentiel partner programmør, investorer mv.

 

Side 1 ud af 4 (33 indlæg)