Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Webshop med omsætning sælges

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)
Tilmeldt 30. Aug 12
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 22:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle.

Vi er to gutter, der i nogle måneder nu har kørt webshoppen, www.FanGrej.dk. Her sælger vi accessories til fans af fodboldklubber i Europa. Projektet skulle egentlig have været blevet på hobbyplan, men i november og december eksploderede vores salg. Da vi begge går på gymnasiet, har vi derfor ikke tid til at magte opgaven at have en aktiv webshop med CVR-nr., osv. Derfor har vi besluttet os for, at shoppen skal sælges hurtigst muligt.

Her er lidt info omkring vores webshop:

Generelt
Hjemmesiden har eksisteret i et halvt års tid - de første par måneder dog uden produkter eller omsætning, da projektet blev droppet grundet skolearbejde og andre sager. I oktober måned besluttede vi os for at gøre noget ud af webshoppen, så derfor tilføjede vi adskillige produkter og lagde vægt på SEO og markedsføring.
Der tilhører en facebook-side til webshoppen, der dog ikke er blevet benyttet særlig flittigt af os. Linket er her: http://www.facebook.com/pages/FanGrejdk/345607985521730


Teknik
Webshoppen er opsat i PrestaShop, hvor vi har tilkøbt et Premium PrestaShop tema. Vi er begge ikke synderligt teknisk anlagte, men det har været let at administrere de mest relevante ting på shoppen med PrestaShop. Siden er hostet hos et udmærket webhotel, der hidtil har kunnet klare de antal besøgende, der nu har været.
Der er desuden opsat en betalingsgateway med PayPal.

Besøgende
I november og december hvor der rigtig kom gang i webshoppen, har der været 1368 unikke besøgende. Yderligere har der været 4583 sidevisninger.
Samlet har der i alt været 2560 unikke besøgende og 9634 sidevisninger. Heraf er langt de fleste kommet fra google (ca. 1500) og vores markedsføring på facebook (ca. 500).

Leverandøraftaler
Vores leverandør har base i et andet EU-land, og vi har opsat en aftale om dropshipping med dem. Dropshipping-aftalen er gratis. Der kan dog bestilles større varepartier hjem med mængderabat til et evt. eget lager.

Samarbejdspartnere
Vi har flere forskellige samarbejdspartnere, så som odds-grupper og klubsupport-grupper på facebook. Mere info om disse samarbejdsaftaler kan gives, hvis vi kontaktes på vores mail eller i en privatbesked.

Omsætning
I november og december blev der omsat for 8283kr, og alt i alt har vi haft 51 salg, hvoraf langt de fleste igen er konverteret fra en google-søgning.  

Vedligeholdelse
Webshoppen er forholdsvis let at vedligeholde. Der skal tjekkes om leverandøren har de produkter på lager, som man har på webshoppen, sendes produkter afsted og besvares henvendelser fra diverse kunder.

Prisindikation
En ummidelbar prisindikation er 20.000kr. Denne pris kan selvfølgelig forhandles op eller ned - alt efter hvad folk sender af bud til os.

Vi vil mene, at der er et stort protentiale i webshoppen, hvis man er villig til at ofre tid på at tage sig af den. Vi har ikke ofret den nødvendige tid, og alligevel har der været en fornuftig omsætning.

Vi kan både kontaktes på pr. e-mail og pr. PM her på amino
E-mail: dwlauridsen@gmail.com

Mvh,
Daniel og Casper

Fra Stoke
Tilmeldt 16. Nov 11
Indlæg ialt: 866
Skrevet kl. 23:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Casper,

Et hurtigt spørgsmål, da jeg ved andre også tænker det samme. Udaf omsætningen på 8283 kr, hvor stor var jeres overskud på dette beløb? Det er efter min mening super relevant.

Tilmeldt 30. Aug 12
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 00:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi har et overskud af omsætningen på lige under 3500 kr. :) Så overskuddet ligger på ca. 40%. Det meste af overskuddet er desuden blevet brugt på SEO, præmier i konkurrencer osv.

Mvh Casper

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 02:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

casper2740:
Det meste af overskuddet er desuden blevet brugt på SEO, præmier i konkurrencer osv.
Det er så nok ikke lige det man normalt ville kalde overskud, men bruttoavance - hvis I har brugt det til omkostninger som man må gå ud fra er en del af vækststrategien, så er overskud to-date måske nærmere nul?

Jeg synes også I skal nævne om i driver i I/S form eller hvordan det er drevet, for det kan betyde, at man lige skal huske, at få alle aftaler med dropshipping osv ført over til en ny ejer - De går ikke automatisk med fra en personlig virksomhed til en anden - uanset det er en  person eller et CVR

Det lyder som en god ting i er ved at opbygge, så opfat mig ikke som nedsættende, bare et par spørgsmål som køber skal forholde sig til

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 02:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Ligeledes kan det overvejes om man alene vil sælge hjemmesiden eller om der ved salg til flere personer vil være mulighed for at overtage hele I/S'et.

Tilmeldt 18. Apr 11
Indlæg ialt: 149
Fra  FanGrej.dk Skrevet kl. 15:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Som en lille kommentar til jeres indlæg skal det pointeres, at vi ikke har været eller er registreret som firma. Der er derfor pålagt moms fra vores leverandør på de varer, vi dropshipper. Da vi nu ikke ved, om vi kan forvente en omsætning på over de "magiske" 50.000kr om året, har vi derfor besluttet os for at sælge siden, fordi vi ikke har tid til at drive webshoppen på et sådant plan - desværre..

En evt. ny ejer skal derfor oprettes som ny kunde hos leverandøren, men det er ganske omkostningsfrit og let.

Mvh,

Daniel

Tilmeldt 15. Dec 12
Indlæg ialt: 41
Skrevet kl. 16:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Hej,

Jeg føler også at det er interessant at høre hvor meget i har lagt i shoppen? 

Jeg kan forstå at i ikke har noget lager, og omsætningen kan man næste heller ikke få så meget ud af. Hvis jeg skulle skyde, vil jeg tro at i har brugt følgende:

Omkostninger ca. 1000 (Domæne, theme, seo)

Omsætning ca. 8000 (Salg)

Netto ca. 0 

Total ca. 100

Efter mine beregninger er shoppen omkring 1000 kr. værd.(Hvis i er virkelig heldige) Og langt fra de 20.000 som i beder om! 

Det er ikke for at være ond, men er blot realistisk.

Fra København
Tilmeldt 2. Jul 12
Indlæg ialt: 1843
Fra  N/A - N/A Skrevet kl. 16:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Nu skriver du, at i har bruge mange ressourcer på SEO - det undrer mig lidt, når jeg får følgende side ved at klikke på "engelske klubber":

http://fangrej.dk/2-music-ipods

Prismæssigt vil jeg ikke værdisætte shoppen, det er en PrestaShop bygget over et ret standard tema, så den værdi jeres virksomhed har er kundebasen og lager. Og det er svært at gøre værdien op af det. Omsætningsmæssigt er i da på vej frem, men det er en meget ung shop.

Tilmeldt 18. Apr 11
Indlæg ialt: 149
Fra  FanGrej.dk Skrevet kl. 16:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Steve.

 

Synes din realistiske sans virker ret useriøs...

Du vil altså mene, at vi har siddet på vores flade og gnidet os i hænderne, mens vi har omsat for over 8000kr på under to måneder? Og at denne omsætning så er ligegyldig, har jeg ingen idé om, hvordan du kan mene. Et salg er et salg.

Vi har brugt oceaner af tid på at tilføje produkter og skrive produktbeskrivelser - for ikke at tale om alt det tekniske arbejde med siden, samarbejdsaftaler, skrivning af artikler, SEO, logo og bannerreklamer, besvarelse af henvendelser fra kunder og meget mere. Tid er også penge, skal du regne med. Alene at betale for at få sat en webshop op uden produkter kommer aldrig ned på 1000kr, medmindre man får en skrodtbunke.

 Nu er jeg sikkert kommet til at bruge en hård tone, men det er ikke sjovt at høre så hård kritik, når man har brugt meget tid på sit første projekt nogensinde.

Mvh,

Daniel

 

Tilmeldt 18. Apr 11
Indlæg ialt: 149
Fra  FanGrej.dk Skrevet kl. 16:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas.

Som sagt er vi ikke teknisk anlagte overhovedet. Men vi har brugt penge på at få fundet en masse SEO-mæssige fejl på vores webshop samt linkbuilding. At nogle af disse fejl så ikke er blevet rettet, er kun ærgerligt.

Mvh,

Daniel

 

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)