Hæfter driftsselskab (ikke holding) for sine datterselskabers konkurs - og hvem har førsteret til penge når det er gået galt?

Jeg håber i kan hjælpe mig da jeg er i knibe og forsøger at rede det der kan redes af min virksomhed. Dvs, jeg håber jeg kan nøjes med kun at erklære mine datterselskaber konkurs - uden det griber ind i det driftsselskab der ejer de to datterselskaber.

Jeg ejer et driftsselskab (IKKE Holding) som har to 100% ejede datterselskaber - alle i selskabsform.

De er opdelt således:

I driftselskabet har vi afholdt samtlige udgifter til biler, husleje, IT, konsulentbistand, direktørløn, bogføring, alle forsikringer for koncernen osv.

Datter1: Indkøbsselskab, her køber vi varerne ind som vi sælger videre. i 2012 solgte vi til tre kunder + datter2, men hoveddelen af omsætningen er faktureret til datter2. Der er ingen ansatte i datter1.

Datter2: Salgsselskab, køber varerne af datter1 og sælger dem til kunder via vores ansatte sælgere.Der er ansat medarbejderer i dette selskab.

Datter 1+2 betaler en andel af driftselskabets kapacitetsudgifter efter et forholdsmæssigt skøn - dette faktureres løbende a'conto med årlig slutafregning.

Når datter1 og 2 har betalt deres skyldige del af kapacitetsomkostningerne til driftsselskabet er der ikke penge til at betale kreditorene, vi har et samlet underskud på to gange egenkapitalens størrelse.

Spørgsmålet er derfor konkret: Kan vi erklære datter 1 + 2 konkurs uden at risikere strafansvar?

Grunden til jeg spørger, er at vi jo alt andet lige har valgt at betale vores eget selskab før de andre kreditorer. Alle vores kreditorer er handlet på vanlige samhandelskontrakter inden for b2b - dvs der er ingen kauktionsforpligtelser mv i samhandelsaftalerne og der er ingen sikkerhed stillet over for vores levearndører, mens der i modsætning er en klar kontrakt mellem datter1 og driftsselskabet, og datter2 og driftsselskabet der siger at driftsselskabet har førsteret på sine penge.

Yderligere går spørgsmålet på at der vil være enkelte leverandører der vil have fået næsten alle sine penge, og andre der næsten ikke har fået nogen. Det har noget at gøre med måden vi har betalt leverandørene på, der er altid nogen man har strørre sympati for end andre når man skal betale og pengene er små....

En del af spørgsmålet går naturligvis også på hvordan vi sikrer os vi ikke har taget os for meget betalt for andelen af driftsselskabets kapacitetsomkostninger, dog mener vi her at vi har været yderst fair og kan forsvare den fordeling der har været. Det skal siges at datter1 + datter2 betaler en royalty for at benytte de navne og det koncept driftsselskabet har stillet til rådighed, udover de nævnte omkostninger.

Målet er at kunne fortsætte noget af virksomhedens aktivitet i driftsselskabet, for på den måde at kunne komme videre. Tanken er at jeg på sigt vil betale de leverandører der har lidt tab tilbage med overskudet fra det tilbageværende selskab - men at starte en decideret afbetalingsoprdning for at undgå konkurs holder mit helbred ikke til, da det vil være et alt for stort press for mig. Jeg ved godt jeg ikke har forpligtelser til det efter en konkurs, men min samvittighed kan ikke gå konkurs også...

Håber i kan hjælpe,

Hilsen Vagn

Tak for dit svar. Jeg vil lige uddybe et par detaljer lidt.

Der har aldrig været tale om at dræne datterselskaberne bevidst. For selskabskapitalen på 2 selskaber kr. gå jo tabt, så det er der ikke megen mening i. De er dog oprettet ad andre grunde, da virksomhederne havde en anden struktur end de har i dag.

Datter 1 har solgt til datter 2 til markedspris, det er kun de tre eksterne kunder datter1 har solgt til der har været avance på. Så salg mellem datter1 og datter2 har været ren gennemfakturering. Så ingen transferpricingproblemer her.

Udgifterne til overhead/kapacitetsomkostninger er helt reelle, fordelingen er foretaget efter bedste evne med hensyn til direkte dokumenterede udgifter, og vi mener også at ANDEL af direktørløn der betales af datter 1+2  kan forsvares. Det er således "kun" 90% af direktørlønnen der er i datter 1+2.

Forretningsområdet der er kørt i datter 2 er blot ikke lykkedes, datter2 er ved at løbe tør for penge, og kan datter2 ikke betale datter1 vil datter 1 ikke kunne betale sine leverandører og så er det slut for dem begge. Vil bare ikke have "driftsselskabet" skal tage et uberettiget tab idet datter1+2 skylder det penge, og naturligvis er man sig selv nærmest.

Begynde forhandlinger med kreditorer er let nok når det er DK kreditorer, men kreditorer i andre dele af verden er ikke specielt lette at arbejde med - specielt ikke asiatiske og østeuropæiske. Derfor det med helbredet...

Håber det kan hjælpe jer med at skaffe mig et bedre overblik.

PS: arbejder på livet løs for at det ikke skal ske, men bliver nød til at have lidt faktuelt med i overvejelserne.

Hilsen Vagn

Lyder da som om der er noget at arbejde med, og fint hvis der ikke er transferpricing der kan rode ting ting - så jeg synes det lyder muligt, men stadigt, at du skal ha en revisor ind over i en fart og få lagt strategien ud fra det konkrete

vh