I går nat arbejdede jeg på mine interne links på min webshop og jeg vil meget gerne høre om jeg har gjort det korrekt.
I kan tage et kig rundt på nogle forskellige produkter. Jeg har lavet 2-3 links fra hvert produkt, så vil høre om det er for mange og om Goggle derfor vil ødelægge min placering?
Rent brugervenlighedsmæssigt synes jeg ikke, det ser så godt ud. Jeg ville nok lave nogle pænere ankertekster (hvilket også er godt med SEO-brillerne på, så længe det ikke overdrives), så du fx skriver 'denne butterfly' i stedet for det lange og grimme http://tie-shoppen.dk/ensfarvede-butterflies/43-masons-red.html.
Interne links kan tjene 2 formål: Dels kan de være med til at hjælpe brugeren med at finde relaterede produkter til det man leder efter, og dels kan de selvfølgelig styrke sidens placering i søgemaskinerne. Vil du linke af hensyn til brugervenlighed er det vigtigt at linket er tydeligt, og at den besøgende ikke er i tvivl om, hvad der linkes til. Det synes jeg ikke helt er tilfældet her - Der mangler helt klart nogen billeder af de relaterede/matchende produkter.
Vil du lave links af hensyn til SEO er det en fordel at linke mellem relaterede sider. Det vil sige: Er det et slips jeg kigger på, vil det være en fordel at der linkes til andre sider med slips - Eller måske til en hovedkategori.
Jeg kunne også helt klart tænke mig nogen pænere links - i stedet for at du linker med url'en som ankertekst.