Luk Lortet! (Om gode råd og om liv som selvstændig )

Hmm. ja, nu kender jeg faktisk ikke hvad OECD lige præcis har sat som fattigdomsgrænsen. 

Og imho, mener jeg ikke, at der er andre der hverken skal eller bør fortælle og definere andre hvornår man er fattig eller ej. Det er op til den enkelte at afgøre, om man synes man er det eller ej. 

Jeg har - selv når jeg ikke havde en rød reje at gøre godt med, vitterligt aldrig betragtet mig selv som fattig. Det uanset  hvad andre skulle mene. Det er lige som deres bord, og ikke noget jeg hverken skal eller ønske at bruge tid på at argumentere om..

Vigtigste er, at  sørge for, at passe mit eget bord i hvilken som helst god eller dårlig livssituation, så godt som jeg nu bedst føler der kan gøres, og tage de valg og handlinger jeg føler er bedst at gøre noget ved - implicit tage de konsekvenser der følger med det på godt og på ondt. 

Fattig bliver jeg, den dag jeg mister min egen tro og vilje. Ikke et sekund før.

Og andre har vel deres grænse og opfattelse, og handler vel også ud fra hvad de synes er bedst. Det synes jeg man generelt må respektere som deres udgangspunkt - også når man gerne vil give gode råd til andre ;-) 

vh

ann  

(ps. mit indlæg er i øvrigt også skrevet, fordi jeg tror at de fleste mennesker besidder en langt større  indre styrke end de selv går og tror. Måske er det fordi alt for mange lytter oftest for meget til 'andre kloge hoveder's meninger om hvad de synes man skal og bør, og hvad der er rigtigt og hvad der er forkert i deres øjne,  i stedet for at gå efter, det som ens egen stemme fortæller en) 

Så lidt rasmus modsat, er jeg , og JANTELOVENS BEGRÆNSNINGER  vil jeg også godt være med til at trække en sæk over hovedet:-) 

Tro at du ER noget! 

- ikke at du er bedre end andre - ikke at du ikke skal respektere andre, deres liv og deres valg,

men uanset hvem og hvad du er, at du er lige så meget værd som enhver anden, og skal respekteres som sådan ;-) 

vh

ann 

Michael,

Hmmmm... 

1. Undskyld, men Hvem skriver noget om 'helte' andre end dig selv? 

2. Jeg er sikker på at Michael kan tale for sig selv og kommentere videre hvis han har lyst til det,

3. og for mit vedkommende vil jeg  i hvertfald gerne stå for mine egne meninger og holdninger og ikke sættes i en bås med 'I' og 'JER* når jeg nu er i ental ;-) 

Jeg skriver i øvrigt også kun ud fra mine egne erfaringer, lige præcis som det er, har været, og vil være for mit vedkommende, og ikke ud fra nogen som helst indbildning. 

Og så til dine konkrete spørgsmål: 

Ja, korrekt, efter som jeg har haft underskud har jeg ikke kunnet bidrage de senere år. Det kommer jeg  - og (gerne endda) til igen fra indeværende års resultat og forhåbentligt fremover så længe jeg er arbejdsduelig indtil jeg falder om ;-)  

Og jeg har det også ganske fint med, at jeg i et par år ikke har kunnet bidrage - simpelthen fordi der ikke var nogen overskud i firmaet at bidrage med. og som konsekvens også haft det helt OK med, at  jeg i stedet har måttet leve af at trække på mine egne sidste private reserver. Solgt privat inbo etc. minimeret udgifter osv. Ikke fordi det var 'sjovt' men simpelthen fordi det var nødvendigt.

Til dit spørgsmål om hvem der skal betale, når det går galt ?

Nu har jeg ikke tænkt mig at det skal gå galt, og meget tyder på at mine anstrengelser også bærer frugt i form af at mit firma  heldigvis viser sund overskud igen, som jeg har arbejdet intenst for,  og kan også se frem til en positiv udvikling også for de kommende år.

Nu har jeg været selvstændig i snart 35. år  og uden brok været  skattebidrager alle de øvrige år hvor firmaet gik godt.  Så jeg har ærligtalt ingen dårlig samvittighed over at jeg ikke har kunnet spytte i kassen i de seneste år hvor min branche som helhed virkelig har været ramt af krisen som nogle af de første, og hvor det har knebet med bare at kunne overleve med minimum af egne midler. 

Og tro det eller lade være, men  - jeg har aldrig været samfundet til økonomisk last, og det vil aldrig falde mig ind at  stå i arbejdsløshedskøen og bede om økonomisk hjælp og støtte, selv om det kunne være den nemmeste løsning. 

Tanken og muligheden eksisterer bare ikke som et issue overhovedet i min verden.

(for god ordensskyld må jeg nok skynde mig at nævne, at jeg samtidig synes det er RIGTIG GODT, at der  findes et sikkerhedsnet i samfundet, så folk der bliver arbejdsløse, mister arbejdsevne, får sygdom, tvunget ud i konkurs, eller af andre gode  grunde er sat ude af arbejdsmarkedet for kortere eller længere tid, KAN gøre brug af det gensidige sikkerhedsnet, som vi alle i fællesskab har været med til at opbygge. Og jeg bidrager som sagt meget gerne i form af skat, (når jeg kan) uanset jeg frivilligt selv afstår fra at gøre brug af det ...

I øvrigt er det slet ingen øntåeligt emne som du synes  - var det det, havde jeg slet ikke skrevet mit indlæg som start ;-) 

Og jeg frastår mig fra at bilde nogen noget ind - jeg fortæller bare  om det JEG kender til og intet andet. 

Nogen kan bruge det, nogen synes det lyder mærkeligt, nogen tænker noget helt tredje - det helt fint med mig. 

De venligste hilsner

Ann 

Husk lige det var dig der begyndte med at svare på Mikals vegne. Og derfor må jeg gå ud fra at du deler hans synspunkter.

Og det er helt ok med mig at du vil være martyr her. men det hjælper bare ikke hverken dig selv eller mig eller de nye iværksættere som læser det her. det vil være langt bedre for dem at lære at det er ok at stoppe i tide. Og det er der ingen skam i. Og hvis de stopper i tide og samtidig er forsikret med en arbejdsløshedskasse kan de få penge den vej igennem. Det er jo desværre sådan idag at hvis du ikke har tjent nok i de sidste 3 år inden du stopper dit firma. Kan du ikke få dagpenge og er i stedet henvist til Kontanthjælp.

Michael fra opstartsfasen, 

Må jeg tillade mig at korrigere dig lidt ? 

jeg svarede ikke på den anden Michaels vegne, jeg stillede mig et spørgsmål

Ann Antons:

Michael fra opstartsfasen ,

jeg ved godt at din kommentar var givet til en anden og udfra den kontekst han skrev som du også har citeret.  

Men vil dog også godt kommentere kort på: ''så hellere 'luk lortet' og få et anstændigt liv'

Hvem skal definere og have det korrekte svar på, hvad et 'anstændigt liv' er ?

Og så vil jeg lade dig om at du synes jeg spiller en martyr - jeg er faktisk spil levende, og har ingen grund til at være martyr overhovedet :-) 

Det jeg har valgt at gøre, og tager hånd om,  er den måde jeg har valgt og føler er rigtigst at gøre for mit vedkommende.

Og heldigvis tyder alt på, at jeg har formået at knække kurven med benhårdt arbejde og viljen og lysten til at gøre endnu mere, for at nå mine egne mål(sætninger) for kommende år.

Jeg har derimod intet sagt om andre skal gøre det samme i lignende situation. Mener de at en anden løsning er bedre for dem - implicit at kaste handsken, give op og finde på andet, når de synes at nok er nok og alt er forsøg- så er det DET der er bedre for dem. Og uden at de skal føle nederlag eller andet af den grund.

Faktisk har jeg ikke sagt andet. hvorimod du tillægger mig en masse meninger, jeg overhovedet ikke har givet udtryk for.

Fred være med det :-) 

Venlig hilsen 

Ann 

Michael:

Husk lige det var dig der begyndte med at svare på Mikals vegne. Og derfor må jeg gå ud fra at du deler hans synspunkter.

Og det er helt ok med mig at du vil være martyr her. men det hjælper bare ikke hverken dig selv eller mig eller de nye iværksættere som læser det her. det vil være langt bedre for dem at lære at det er ok at stoppe i tide. Og det er der ingen skam i. Og hvis de stopper i tide og samtidig er forsikret med en arbejdsløshedskasse kan de få penge den vej igennem. Det er jo desværre sådan idag at hvis du ikke har tjent nok i de sidste 3 år inden du stopper dit firma. Kan du ikke få dagpenge og er i stedet henvist til Kontanthjælp.

forklare lige det noget bedre martyr , det forstår jeg ikke .

jeg vil ikke få det samme i livet på kontant hjælpen og dagpenge   da man ikke laver det der en mening i livet  så det ville være en omkostning for mig går på dag penge er desværre for lille da den ikke giver   mig det der giver min mening er man skal lave det der giver en mening i livet og som man kan leve af

men folk er forskellig hvad der giver en mening nogle er det nye møbler   , en biograf tur , nyt tøj en rejse til Spanien og   solbade andre er det lave eksemlemvis iværksættere forretning

Hej Ann

Ann Antons:

Og så vil jeg lade dig om at du synes jeg spiller en martyr - jeg er faktisk spil levende, og har ingen grund til at være martyr overhovedet :-) 

Det jeg har valgt at gøre, og tager hånd om,  er den måde jeg har valgt og føler er rigtigst at gøre for mit vedkommende.

Jeg syntes det er super at du kæmper videre! Iværksætteri handler også om at løbe risiko og turde tage en chance. Det betyder selvfølgeligt også du kan tabe, men reelt set så er der meget kortere at falde i Danmark end i resten af verden. Og det ville være fantatisk hvis vi kunne bruge netop dette til at skabe masse gode virksomheder og arbejdspladser.

Det er lidt en kliche, men for lidt tid siden, så jeg ordsprog på en veninde's Facebook: Winners never quit and quiters never win!

Michael:

Ann Antons:

Hvem skal definere og have det korrekte svar på, hvad et 'anstændigt liv' er ?

Jeg tror de fleste vil betragte et anstændigt liv som værende Over OECD´s fattigdomsgrænse. Jeg kan gå med til at man i en kortere periode må leve lidt Spartansk, for at opnå det man vil. Men det lyder nærmere som om at det skulle være noget længerevarende man skal igennem for at kunne få lov til at lave det man kan lide at lave. Så er det at jeg mener man burde prøve at gøre det på en anden måde.

grunden til den OECD´s fattigdooms grænse er fordi vis ikke har råd til nyt tøj men køber genbrugs tøj ikke går i biografen , ikke køber nye møbler er ikke ude på  rejser til sydens sol med mere er man fattig i ifølge  OECD´s fattigdoms grænse

huske fattigdomæns grænsen ligger ved 7500 kr efter skat da de fleste får over 8000 kr udbetalt i kontant hjælpen er de fleste dem som arbejder men ikke vil tage i mod kontant hjælpen der kan være mange grunde til det valg , vil ikke være en byde for samfundet , det man laver giver en så meget mening i livet at man vælger dette