Luk Lortet! (Om gode råd og om liv som selvstændig )

Fantastisk indlæg og ikke mindst råd Ann.

Jeg tror at rigtig mange iværksættere skal tvangslukkes før de erkender et nederlag, i stedet for selv at træffe beslutningen tidligere.
Det er dyrt på mange områder (både fysisk og psykisk) at kæmpe en lang lang kamp, der ender i nederlag, og netop det at lukke ned, eller bare få det råd at trække sig tilbage og se situationen lidt fra oven, er en stor hjælp for mange, der har svært ved at få tingene til at kører rundt.

Boysen, 

Tak for din kommentar (også andres) :-) 

Naturligvis kan det være den bedste løsning - at træffe beslutning om at lukke ned for noget som ikke kan og vil lykkes - og særligt i TIDE også uden at det skal føles som et nederlag! 

Og det ER en fysisk og psykisk dyr omkostning, at fortsætte indtil man segner! - det kender jeg alt til. 

Man må gøre op med sig selv, hvad det må koste og betale den pris det nu må koste og være villig til det. 

Ellers kan det ikke lade sig gøre. 

Det har også koste mig at skulle arbejde nærmest i døgndrift, at leve på eksistensminimum og skære ind til margen, at finde (selv) motivation og drivkraften uanset hvor svært det kan synes, og alt stadig bare virker op af bakke. 

Men det KAN lade sig gøre, så længe man tror på det man laver, og ved, at det der DET man vil, og alt andet, selv om det ville være langt lettere og mere sikkert,  bare vil være en halvhjertet løsning jeg ikke vil trives med. 

Man skal bruge og lytte til andre - men endnu engang må jeg sige, at man skal ikke glemme at lytte til sig selv og ens eget hjerte!

Tro kan flytte bjerge, uden hokus pokus ....

Jeg har lært af ben hård erfaring , at ved at flytte en sten af gangen, og ved hvilken vej man har valgt at følge, så er man på rette vej selv om andre (klog af deres egne erfaringer) måske siger, at andre veje er lettere at gå og følge. 

vh

ann 

Hej Ann

Hvor er du bare cool ;)

Rigtigt glædelig Jul til dig.

Mvh

Ravn

kampen kan blive hård men også dejligt når det lykkes til sidste 

overskud kroner er ikke vigtigt mig , det vigtigst er at lave det man elsker aller meste , det er ikke sjovt at sidde på kontant hjælpen eller være slave pisker på arbejdes markedet , når man laver det man ikke elsker bruger man tit flere kroner på møbler , tøj , ferien frisør , mad og alt muligt  andet for at glemme man laver det man ikke ønsker

for at overleve med mad behøves ikke mere end maksimalt 100 kr ugen der er jo tit vare sidste salgs dato så er det tit næsten gratis , man kan købe genbrugs tøj eller få noget nogle gange gratis.

husk billige husleje 

samle flasker

være andre steder end hjemme mange steder i byen kan man få et gratis måltids mad og gratis strøm 

oparbejder ikke for meget gæld 

orden regnskab har jeg okay bare ikke de vilde kroner nogle måneder minus  så finder man altid alternativ muligheder overleve på låner mor og far samler ekstra flasker , eller man sælger sin cykle , stereo anlæg med mere og sætter kontant de kroner ind i banken så er der til huslejen  , man skal overleve med sin forretning for enhver pris for det giver ens liv så meget

Hej Mikael, 

Du har ret -Det er vigtigt at minemere ens udgifter.

Man kan virkelig klare sig med meget lidt, og der kan komme helt sport i det.

Sundhed er det sidste jeg selv vil slække på, for et godt helbred er vigtigt for at kunne holde til det arbejdspres man udsætter sig selv for. Jeg har faktisk kunnet knokle mere eller mindre i døgndrift, uden at have en syg dag i årevis. ;-) 

Det har jeg f.eks. kunnet gøre, ved selv at dyrke egne friske grøntsager, ikke gå ned på kvalitet med øvrige råvarer - f.eks. ved købe frisk fisk  direkte hos fiskeren, og i at få et 'tøm køleskabsmiddag' til at ligne en gennemtænkt gourmetmiddag med ganske lidt ekstra indsats.

Passer man på sine ting, og er lidt kreativ med at sætte ting sammen på mange forskellige måder, så behøver man heller ikke så meget nyt tøj eller andet privat udstyr, uden at behøve at ligne en slidt hængt kat ;-P 

Jeg har for længst droppet en dyr privat husleje, og i stedt fundet en alternativ løsning i form af bofællesskab, som går at jeg har kunnet mere end halvvere mine private faste udgifter.  Det har faktisk fungeret perfekt, og ovrig  materielle ting kan sagtens skæres helt ned, uden at føle at man mangler/savner det mindste. Det er faktisk ikke det der gør ens liv 'rigt' - der er så meget andet der er vigtigere at dyrke og holde fanen højt med. 

Forretningsmæssigt fik jeg og flyttet mit firma sidste år, fra en dyr husleje i Kbh til mit nuværende, og ellers gennemgå alle de faste omkostninger i sømmene, for at se hvor der kan gøres nødvendige besparelser. 

I det hele taget synes jeg det er godt at gøre status en gang i mellem. Ikke bare økonomisk, men også menneskeligt. 

Stoppe op, og tænke over, hvad der giver ens eget liv mening, og hvad det er der betyder noget som man vil gøre alt for og hvilke ting der bare er 'støj'.

Ud fra det finder man også ud af, hvad der er mindre væsentligt, så man lige så bevidst kan vælge de ting fra - uden at føle, at fravalgene er en mangel eller afsavn. 

Også god jul og godt nytår til dig! 

mvh

ann 

Michael fra opstartsfasen ,

jeg ved godt at din kommentar var givet til en anden og udfra den kontekst han skrev som du også har citeret.  

Men vil dog også godt kommentere kort på: ''så hellere 'luk lortet' og få et anstændigt liv'

Hvem skal definere og have det korrekte svar på, hvad et 'anstændigt liv' er ?

Ann Antons:

Hvem skal definere og have det korrekte svar på, hvad et 'anstændigt liv' er ?

Jeg tror de fleste vil betragte et anstændigt liv som værende Over OECD´s fattigdomsgrænse. Jeg kan gå med til at man i en kortere periode må leve lidt Spartansk, for at opnå det man vil. Men det lyder nærmere som om at det skulle være noget længerevarende man skal igennem for at kunne få lov til at lave det man kan lide at lave. Så er det at jeg mener man burde prøve at gøre det på en anden måde.