Jeg har erfaringer med de hersens aluminiumsfrugter!
Jeg stemmer 100% for noget helt andet end de 2 - nemlig det samme som jeg selv bruger og i øvrigt elsker:

Macbook Pro (Retina)
Thunderbold display 27"
Rain Design mStand (Den der holder laptoppen)
Mac Keyboard
Mus eller trackpad - jeg bruger trackpad fordi jeg fik en grim museskade, så for at aflaste prøvede jeg noget andet, det hjalp og jeg blev så forelsket at jeg blev hængende.
Beware - salgstalen!
Ja den måtte jo komme ;)
MBP Retina har et helt fantastisk display, den er tynd og ekstremt hurtig (læs: jeg gamer ikke. Jeg laver grafik og koder. Nok ca. det samme som du skal). Apple Thunderbold displayet er ikke bare en tilfældig 27" skærm - den indeholder nemlig et sIPS panel og opløsningen er 2560x1440 hvilket er en del mere end de fleste billige skærme som kun er 1080p. sIPS panelet har helt fantastisk gengivelse af farver - og hvis du skal finde et andet display, som matcher det i specs, så er det faktisk kun ganske få hundrede kroner mere du skal give for Thunderbold displayet.
Dog, så er der jo indbygget HD kamera, ethernet port, USB porte, thunderbold port og højttalere i Thunderbold displayet. Du har derfor kun 2 stik der skal sættes til din MBP: Strøm og Thunderbold.
Fordelen som jeg ser det er at du altid har dine ting med dig, du skal ikke vedligeholde 2 sæt skriveborde.
Jeg har faktisk netop selv solgt min 27" iMac, for dette her - det er toppen af poppen!