Jeg vil sige klart nej. Det er reklamer, forsøg ikke at pakke det ind som en skrivelse af oplysende karakter. Selv har jeg valgt at takke nej tak på min postkasse, alligevel modtager vi dagligt reklamer der er listet ind i kassen. Selv det omslag fra posten der er soækket med reklamer ryger ind i kassen på trods af at de ikke må.
Jeg har også selv "nej tak til reklamer"-skilt på min postkasse, så jeg har en ret god fornemmelse af, hvad der slipper igennem. Jeg er også enig i, at der findes publikatoner, som ikke burde have lov, fordi deres reaktionelle linje er lagt ud fra, hvem der annoncerer.
Hvis du ikke ønsker Idenyt, din lokale ugeavis og mit blad, kan du vælge den hårde nej tak-løsning, hvor du også takker nej til gratis aviser. Så vil du stadig modtage information fra det offentlige og adresserede ting og sager. Hvis du fejlagtigt modtager reklamer, kan du klage til Forbrugerombudsmanden. Jeg har én gang været ude for, at Post Danmark ved en fejl havde leveret mit blad til én af de hårde nej-takkere, som klagede. Og jeg kan garantere dig for, at det tages alvorligt.
Mit blad er et lokalt månedsblad med lokalt stof. Her er en aktivitetskalender for området, og foreninger annoncerer i et vist omfang gratis - både i kalenderen og i småannoncer. Jeg garanterer altid mindst 50% redaktionelt stof og har sjældent en annoncedækning på mere end 30%.
Jeg har en forhndsgodkendelse fra Forbrugerombudsmanden, der tillader mig at dele ud til nej-takkerne. For at få denne godkendelser har jeg skullet redegøre for bladets redaktionelle linje, der blandt andet betyder, at der ikke er nogen sammenhæng mellem det redaktionelle stof og annoncerne.
Ofte har dine pointer været at man ikke skal tale forbi sin læser, eller skyde over målet, holde sig til emnet, ikke fornærme modtageren med mere. Det er sådan nogle af dine bemærkninger som jeg husker det. Med dette stunt er du helt forbi din egen lektie?
Jeg mener ikke, at jeg rammer forbi min målgruppe hverken i min reaktionelle linje eller i valget af modtagere.
En kort overgang brugte jeg en anden distributør, som ikke tilbød at komme ud til nej-takkerne. Det gav en masse klager fra folk, som var kede af, at de nu ikke modtog bladet længere, for som de sagde: "Jamen, det er da ikke en reklame..."
Der er regler og så er der moral:-)
Jeg har det fint med både regler og moral i denne sammenhæng.
Venlig hilsen
Hans