Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp mig med din feedback - alt, hvad der falder dig ind er brugbart

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Fra Aarhus
Tilmeldt 13. Nov 12
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 08:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hjælp mig. 

Jeg vil sætte gang i min lille terapibiks og har i den forbindelse besluttet, at hjemmesiden skal have et nyt professionelt look.

Den skal kunne appellere til alle, der har fysiske og psykiske problemer, og som vil have det løst en gang for alle.

Jeg arbejder i dybden, hvorfor terapien er effektiv - dvs. vi sidder ikke kun og snakker om problemet, vi arbejder i de dybere lag, hvor vi finder årsagen til problemet, og forløser, hvad end der gør, at den, der søger hjælp, sidder fast. 

Jeg arbejder med at forløse chok og traumatiske oplevelser, som også kan være en blokkerende faktor i en persons liv. 

Effektivitet betyder, at på max. 10 sessioner er problemet forløst, klienten oplever en naturlig distance til det, og er altså ikke længere påvirket af det. 

Endeligt er den terapi, jeg tilbyder, smertefri. Istedet for at rippe op i folk og sende dem ud af døren, bygger vi et fundament op først, hvor klienten kan genkende sig selv, og først derfra arbejder vi med problemet. Det garanterer overskud og derfor plads til indsigter, retrospekt og ikke mindst et godt nærvær i nuet og udsigt til fremtiden.

Hjemmeside adressen: www.terapioghelbred.dk

Jeg takker pænt på forhånd for din indsats

Bedste hilsner Alexandra T. 

 

Basale ændringer

Skal jeg lave helt basale ændringer som f.eks. 

  • Hjemmesidens navn (0%)
  • Hjemmesidens tema (0%)
  • Billedemateriale (0%)
  • Hjemmesidens farver (100%)
  • Hjemmesidens tekst (0%)
  • Totalt antal stemmer: 1
Fra Egå
Tilmeldt 17. May 10
Indlæg ialt: 293
Skrevet kl. 08:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Er det den færdige side eller?

Det er en hel del ting efter min mening:

- Teksten er ikke til at læse

- Side titlerne er ikke for gode

- Synes ikke som godt om din baggrund (for dyster)

Venlig hilsen - Martin G. Larsen

Fra Aarhus
Tilmeldt 13. Nov 12
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 08:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er siden - som jeg ikke er tilfreds med. 

Det er min første side, og det handlede bare om at springe ud. 

Så hvad skal der til ? 

Fra København
Tilmeldt 13. Jan 11
Indlæg ialt: 400
Fra  Kampgear Skrevet kl. 08:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alexandra

En professionel terapeut som dig fortjener en langt bedre hjemmeside.
Din side virker ufærdig og på ingen måde professionel.
Som tidligere nævnt mangler der også gode sidetitler plus din tekst er svær at læse.
Du skal også give dine besøgende flere muligheder for at finde dine kontaktoplysninger end kun i din footer. Lav en 'Kontakt' fane og få skaffet dig en kontaktformular.

Siden mangler i mine øjne en ordentlig omgang. Jeg kunne forestille mig, at du går efter det simple og rolige look. Men der er en hård-fin grænse mellem simpel og uprofessionel.

Jeg vil råde dig til at få fat i en ordentlig designer, der kan give din side et spark i den rigtige retning.

Beklager den hårde kritik, men du skal se det som konstruktiv. :)


Mvh

Casper

Fra Aarhus
Tilmeldt 13. Nov 12
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 09:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Casper, 

Det er lige præcis den type kritik, jeg leder efter :) 

Jeg kan sagtes se, at jeg er hoppet med på 'den nemme indlysende' bølge. 

Jeg brainstormer voldsomt nu, og reviderer hele konceptet. 

Så tak igen, har du flere tips, bruger jeg det i min nye designplan. 

Go' dag ;) 

Fra København
Tilmeldt 13. Jan 11
Indlæg ialt: 400
Fra  Kampgear Skrevet kl. 09:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er glad for, at du kunne bruge det. :)

Jeg har nogle enkle ideer, men jeg har aldrig selv været til terapeut, så du må selv kunne vurdere, hvad der vil tiltale eller frastøde dine klienter.

- få billeder af din klinik på siden. Både under 'om os' og i din slider i toppen af siden. Jeg kunne forestille mig, at det ville være rart at kunne se de omgivelser, man skulle sidde i under behandlingen.

- få smidt nogle gode råd på siden, så du ikke kun tilbyder behandling, men også giver folk lidt gratis og dermed øger din og sidens troværdighed.

- husk cvr-nummer på kontaktsiden og i footer. Det er en lille ting, men det giver et professionelt look og giver troværdighed.

- tilbyd eventuelt gratis online samtaler over skype med eller uden video til dem, der måske er i tvivl om de ønsker eller har behov for behandling. Eller er i tvivl om du kan hjælpe. Denne konsultation kræver ikke mere end 5-10 minutter og så får dine klienter et tidligt og personligt indtryk af dig. Jeg kunne forestille mig, at kemien mellem terapeut og klient er meget vigtig. :)

Det var min lille brainstorm. :)
Du er altid velkommen til at smide en PM, hvis du har spørgsmål.

//Casper

Fra Aarhus
Tilmeldt 13. Nov 12
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 09:25
Hvor mange stjerner giver du? :

:) 

Fede idéer, Casper. Tak! 

Især visitations konsulatation via Skype bygger jeg videre på. 

Der skal billeder til og slides √

Gratis råd via blog - også interessant √ 

Fedt !! :) 

Fra København
Tilmeldt 13. Jan 11
Indlæg ialt: 400
Fra  Kampgear Skrevet kl. 09:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er glad for, at det er brugbart. :)

Rigtig god vind med det hele!

Fra Virum
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 172
Fra  Brason.dk Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alexandra,

Jeg har netop skimmet din hjemmeside - ligesom mange potentielle kunder ville gøre det. Den forekommer mig ufærdig, men også interessant (sympatisk).

Strukturen og dispositionen af stoffet fungerer godt. Men lad mig starte med det grafiske indhold. Typografien er simpelthen for tynd, hvilket gør teksten sværere at læse. Fotografiet af dig er glimrende. Det gennemgående fotografi af solen er sådan set OK, men samtidig for stereotyp. Og for at vende tilbage til teksten: Prøv at udbygge de gode SEO-egnede overskrifter og punkter med uddybende forklaringer nede i strukturen.

Hvad angår Page ranking i Google er det vigtigt, at du får linket til de institutioner du har samarbejdet med, og endnu bedre: får de forskellige links til at linke til dig (inbound links). Det er alt sammen med til at få dig op i søgemaskine resultaterne.

Udover det glimrende portrætfoto bør du udbygge med 3-4 relevante fotos fra dit miljø, din klinik eller dine samarbejdspartnere. Det letteste er at købe nogle billige stock photos, fx hos http://www.sxc.hu/, der som udgangspunkt er gratis. Men da kunderne og Google belønner unikt indhold, er det bedste, at få disse fotos taget on location. Start evt. med at kombinere dit portrætfoto med 3-4 relevante stock photos.

Vigtigt er det også, at du får linket til indlæg, artikler du har skrevet eller radio/TV-programmer du måtte have deltaget i, altsammen med til at få dig op i Google-hierakiet. Hvis det ikke findes, så opload et videostatement om din terapi på YouTube, og embed denne på din hjemmeside.

Husk også call-to-action kontaktoplysningerne skal være tydeligere.

Jeg har arbejdet med på mange hjemmesider, fx www.jeggiveraldrigop.dk, der er SEO-optimeret, så den popper op, når folk søger "massage" og "lyngby". Ud fra en telefonisk spørgen-ind, hjælper jeg dig gerne med at gi' din tekst en overhaling så den rykker!

Bedste hilsner, John

www.brason.dk

Fra Aarhus
Tilmeldt 13. Nov 12
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 10:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak, John. 

Dine råd giver fint mening for mig. Jeg tager dem alle til følge :) 

Ift. typografien har jeg allerede besluttet, at jeg vil bruge en anden theme til siden, så den er mere stilren. Dermed følger en god 'clean' typografi. 

Solopgangen skal erstates med relevante fotografier, netop som du også nævner. Jeg vil fremstå sympatisk, men også professionel. Helst det sidste :) 

SEO-optimering skal jeg også sætte mig lidt mere ind i, samt konkretiserer mine ydelser, og da kan det være, at jeg tager imod dit tilbud med telefonisk ind-spørgen. Det vil først give mening, når jeg er nået dertil i processen. 

Tak igen :) 

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)