Kære Amino debattører. Som led i udviklingen af WideEyes sidder jeg og arbejder med nyt salgsmateriale. Jeg planlægger at lave en præsentationsmappe, der giver en kort introduktion til vores unikke produkter og værdien i dem. Jeg går personligt ind for at man i sit marketingmateriale fokuserer på at kommunikere værdien i ens materiale frem for produktfeatures og egenskaber. Jeg sidder i en lukket lille verden, hvor mit tilgang og syn på vores produkter godt kan være lidt farvet. Jeg har derfor brug for lidt objektivitet - og det håber jeg I kan hjælpe mig med. Selvom der ikke er mange der selv aktivt opsøger producenter af panoramabilleder og interaktive rundture, så vil jeg gerne have jeres indput til hvad der er væsentligt at fokusere på. De såkaldte Unique Selling Points. Dvs. hvis I skulle ud og finde en der kan lave panoramabilleder, hvordan ville I så vægte følgende: 1) Billedekvalitet De fleste producerer panoramabilleder vha. 3 kildebilleder. Jeg tager i gennemsnit 21-30 kildebilleder for at lave 1 360 grader panoramabillede. Det giver selvsagt en helt anden kvalitet. 2) Pris Jeg er ikke den billigste, men jeg er god til det jeg laver. Er kvalitet værd at betale for? 3) Fleksibilitet Jeg kan stort set lave et panoramabillede, præcist som kunden gerne vil have det. Det kan være som flash, java, quicktime, eller .exe fil. Det kan være 500x400pixel eller det kan være som fuldskærmspanoramabillede. Jeg kan begrænse synsvinklen hvis man fx kun vil se 180 grader rundt, eller ikke vil se gulvet. Jeg kan endda lave panoramabilleder fra 6,5 meters højde. 4) Features 1 ting er at lave et panoramabillede. Noget helt andet er de muligheder der ellers er for at bygge en interaktiv rundtur. Dvs. jeg kan bygge rundturen op i et grafisk design, hvor der er mulighed for at gå fra lokale til lokale, man kan sætte baggrundsmusik ind (eller speakerstemme). Jeg kan lave et interaktivt oversigtskort til navigering, og sætte tekstfelter ind til at beskrive hvad man ser i hvert enkelt panoramabillede. Det er også muligt at lave små pop-up vinduer, fx med uddybende tekst, eller med nærbilleder af fx et produkt. Eller indsætte links til et menukort og meget andet. Jeg er lidt i tvivl om hvilke af ovenstående punkter der er det mest væsentlige at fokusere på?? Jeg ville jeg gerne have det hele med, men ingen gider læse en 5 siders rapport om 360 grader billeder ![]() Jeg har valgt at spørge bredt herinde, og jeg ved at det kan være svært at tage stilling til, men al indput I kan komme med vil være en stor hjælp. Med venlig hilsen Morten Andersen |
USP - Unique Selling Points - hjælp!
Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
- 1
Det er dog en meget hårfin balancegang, fordi for mange specifikationer for hurtigt vil også slå budskabet ihjel for nogles vedkommende. F.eks., hvis du skulle sælge en kalender til mig, og solgte den på værdierne: Tidsbesparende, at jeg husker mine aftaler, og at den er flot - ville mine næste tre spørgsmål være: Hvor tidsbesparende? Hvordan sikrer den at jeg husker mine aftaler? og Hvordan ser den ud? Hvis det skal være helt ideelt, kender du præcis din potentielle kundes adfærd og vægter det 100%, som han er. Dette er dog ikke muligt, hvis du skal sælge bredt, og derfor mener jeg som førnævnt, at der skal være hurtig adgang til detaljeinformation, samtidig med at det første man ser tilgode ser dem, der køber værdier. Håber det giver mening, ellers skriv endelig her eller send en privat besked! |
Hej Tak for dit svar. Jeg er ganske enig. Det handler om at finde den rette kombination og balancegang. Udfordringen lige pt. er at få det hele ned på 1 a4 side. Intentionen er at lave en præsentationsmappe - med generelle foldere - og så sidenhen få udarbejdet salgsbreve specifik til forskellige målgrupper. Hjemmesiden skal også have en overhaling og det vil være her der bliver mulighed for at hente uddybende oplysninger. Har du tid må du meget gerne besøge hjemmesiden www.wideeyes.dk og snuse lidt rundt, og så vende tilbage og fortælle mig hvad du mangler af oplysninger. I første omgang kan jeg så sætte det ind under FAQ´s og sidenhen bruge det når hjemmesiden skal opdateres ordentligt. Dette er også en opfordring til alle andre. Jeg vil meget gerne høre hvis I har nogen spørgsmål - enten tekniske, mht. praktisk fremgangsmåde - mht. priser, muligheder eller hvad der end måtte være. På forhånd tak Hilsen Morten |
Hej Morten Citat: "Jeg går personligt ind for at man i sit marketingmateriale fokuserer på at kommunikere værdien i ens materiale frem for produktfeatures og egenskaber." Og jeg gentager: "værdien i ens materiale" Her ER dit focus. Hvad kan din kunde spare Eller endnu bedre: Hvad kan din kunde TJENE ved at bruge dine ydelser. Kom med referencer: Hvordan det var INDEN du kom ind i billedet og hvor god en forretning dine kunder har i dag som følge af, at de har valgt at bruge dig til panoramabilleder. Skriv om nogle cases, som drager læseren med ind i din verden fra virkelige opgaver, hvad ønskerne var og hvad de fik. Og gå SÅ helt ned i detaljerne, hvor du ikke "reklamerer" for den udsøgte billedkvalitet, men blot fortæller at sådan er det. Gerne med tal på bundlinien, hvis du kan få din kunde med på det. Her ud fra kan du så tegne et billede af, hvordan LÆSEREN kunne få den perfekte løsning ![]() Så din USP kunne hedde noget i retning af: Sælg mere med WideEyes... Venlig hilsen, Christian |
Hej Christian Tak for dit indlæg. Jeg kan sagtens følge dig, jeg skal bare finde en balancegang så det ikke bliver for meget plidder pladder hvor jeg bare klapper mig selv på skulderen. Formuleret forkert, så kan det komme tilbage og bide en i halen og jeg risikerer at det kommer til at virke yderst utroværdigt. Men dokumentationen for effekten er faktisk i orden. Dit indlæg gav mig en ide til at opbygge salgsbrevet som et slags interview med en af mine kunder.: 1) Hvorfor valgte du panoramabilleder? Fordi jeg gerne ville skabe liv på min hjemmeside. Vores indretning og atmosfære er uhyre vigtig for os, og det kan være svært at formidle med traditionelle billeder. Med panoramabilleder har vi mulighed for at lade kunden gå på opdagelse og "besøge" os inden de ankommer. Selvfølgelig skal det formuleres bedre, og bygges ordentligt op, ligesom der skal en introduktion til, og den rette kunde skal findes. Men du gav mig en god ide jeg vil prøve at arbejde videre med. Tak ![]() |
![]() Jeg er glad for at have sendt dig af sted i den rigtige retning... Du behøver jo ikke at fortælle om samtlige features i dit salgsbrev. Du kunne enten gøre det på hjemmesiden eller gøre det som en "tør og objektiv" faktaside på bagsiden, som du så kan henvise til i teksten. Venlig hilsen, Christian |
Side 1 ud af 1 (7 indlæg)