Hej Louise
Der skal kun moms på, hvis du er momsregistreret.
Honorar er oftest et enkelt beløb og ikke timebaseret. Se SKAT: Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag under afsnit B.2 Honorar.
Eksempelvis honorar for et foredrag.
Husk der er krav til oplysninger på fakturaer som kort er:
- Sælgers navn og adresse samt CVR-nr. ved momsregistreret virksomhed og CPR-nr. ellers.
- Købers navn og adresse samt CVR-nr. ved salg til momsregistrerede virksomhed
- Fakturanummer (skal være i en fortløbende serie inden for regnskabsåret)
- Fakturadato
- Betalingsbetingelser
- Angiv der er tale om B-skat indkomst, hvis du ikke er momsregistreret (derfor skal CPR-nr. angives, da køber skal oplyse dette til SKAT)
- Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
- Pris pr. enhed uden moms
- Eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
- Totalbeløb uden moms
- Momssats, hvis sælger er momsregistreret virksomhed (som regel 25%).
- Momsbeløb, hvis sælger er momsregisteret virksomhed
- Totalbeløb inklusiv moms, hvis sælger er momsregistreret virksomhed
Hvis
fakturaen ikke skrives direkte i dit regnskabssystem og bogføres helt eller delvist automatisk, så skal den bogføres således:
- Debitér kontoen Udestående debitorer (eller lignende) med 1.350,00 med posteringsteksten Faktura 12001 - Foredrag for AMINO, hvor det efter Faktura selvfølgelig ændres til det, som passer for din faktura.
- Kreditér kontoen Salg af ydelser (eller lignende) med 1.080,00 med posteringsteksten Faktura 12001 - Foredrag for AMINO.
- Kreditér kontoen Salgsmoms med 270,00 med posteringsteksten Faktura 12001 - Foredrag for AMINO.
Posteringsteksten vil gøre det lettere at finde posteringen igen ved søgning. Desuden vil nogle regnskabssystemer også kunne udligne med banken hel eller delvis automatisk ved angivelse af fakturanummeret (eventuelt i et selvstændigt felt).
I nogle regnskabssystemer angiver du blot beløbet inklusiv moms samt kontonumrene samt om det er med eller uden moms, så posteres det korrekt.
Med venlig hilsen