Jeg står med overvejelser om, at starte en web shop. Størstedelen af produkterne ville sandsynligvis blive købt i Danmark og de ville blive solgt i Danmark. Da jeg selv bor i udlandet, vil det nemmeste og billigste mht. transport være, at de indkøbes til et mindre lager et sted i Danmark, hvor jeg kunne have en ansat, der står for lager og forsendelse. Når nu hele forretningen (køb, salg, lager) er i Danmark, men virksomheden ikke er registreret i Danmark, hvordan håndteres momsen på varerne når jeg køber ind? og skal jeg betale skat af overskuddet i Danmark? Det er en personlig virksomhed. |
Virksomhed i udlandet, indkøb, lager og salg i Danmark. Skat og moms?
Hvis du har fast driftssted i Danmark, så skal du også betale skat og moms i Danmark. |
Tak. Hvordan ville det foregå, hvis man nu benyttede dropshipping. Leverandør i Danmark? Leverandør udenfor Danmark? |
Hvis din shop henvender sig til dansker og på dansk er du underlagt danske regler. |
Altså hvis virksomheden er registreret udenfor danmark og jeg laver en dropshippingaftale med en leverandør udenfor danmark. Så ville jeg skulle betale skat i danmark, fordi jeg sælger i danmark? |
Ligegyldigt hvor din shop er registreret og hvor din leverandør sender varerne fra, så er du underlagt danske regler hvis du viser du henvender dig til danske kunder og signaler dansk. Du kan billedligt tænke tanken, at det svare til, at du opsætter en bod på strøget. Gør du det er du også underlagt danske regler :-) Jeg tror bare ikke så mange udenlandske webshops gør det og derved er der også en konkurrenceforvridning. |
Ikke særlig brugbare svar som lyder af automatpilot (betal skat dit skarn). Der er nemlig lige præcis undtagelse i forhold til fast driftsted hvis virksomheden har et lager. Se her: http://www.tax.dk/jv/cf/C_F_8_2_2_5_2_2.htm Som jeg læser dette vil trådstarter derved netop sagtens kunne have et lager til distribution uden at der er tale om fast driftsted. |
|
Er du skattepligtig i Danmark - skal du betale skat i Danmark. Er din virksomhed i EU - skal du betale dansk moms af dit salg. Er din virksomhed uden for EU, vil din kunde betale moms mv. når varen kommer til landet. En ansat skal have en arbejdsgiver og chefen for denne virksomhed (i dk) skal være bosat i DK. Ovenstående er på baggrund af min erfaring og sunde fornuft. Tag evt. en snak med Skat, de kan hjælpe dig meget langt hen af vejen. Held og lykke |
Jeg kan ikke se hvorfor hele virksomhedens aktivitet er i Danmark? Trådstarter kan vel bare oversætte shoppen til flere sprog og når han/hun så bor i udlandet er tilknytningen til Danmark vel marginal? Derudover ville det nok være nemmere, samt billigere at bruge et lagerhotel med pick and pack i Tyskland eller Sverige, hvorved jeg mener det ville være meget vanskeligt at argumentere for dansk skat (dansk moms skal vel stadig betales over et vist beløb). Desværre er det jo sådan at det for danske webshops bedre kan betale sig at ligge i Tyskland end i Danmark også når det gælder logistikken. |