Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvilken teknisk opsætning er at anbefale?

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 15. Jan 10
Indlæg ialt: 775
Skrevet kl. 15:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Mit website www.GodeKarakterer.dk , står overfor en meget stor ændring. Løsningen går fra at være en Wordpress løsning, til en custom .NET løsning som skal køre på et windows webhotel (og ja, jeg har gjort mit SEO forarbejde). Der er over 45.000 besøgende om måneden, og vi peaker til tider med lidt over 2.000 besøgende på nogle dage. Antallet af besøgende er stærkt stigende, og vi når som regel nye rekorder hver måned.

Vi ønsker at opsætte dette på en VPS løsning med Windows Server 2008 R2. Den største udfordring er at vi ønsker at få vores løsning til at køre så godt som muligt og være skalerbar, men stadigvæk betale så lidt som muligt.

Vi har overvejet følgende opsætninger:

  • 1GB Ram med Express SQL Server hosted lokalt. Her er jeg personligt nervøs for at det kommer til at gå ret galt
  • 2GB Ram med Express SQL Server hosted lokalt. Det bør virke glimrende, men jeg vil gerne undgå prisen for 2GB ram som er høj
  • 1GB Ram med Ekstern SQL Server. Udfordringen består lidt i jeg ikke kan finde gode danske udbydere til en fornuftig pris, og jeg er ret nervøs for svartiden med udenlandske servere
  • 1GB Ram med Azure. Hvis muligt vil jeg dog gerne undgå Azure, fordi løsningen ikke er lavet til det

Hvad tænker I? Jeg er meget åbne overfor nye forslag. Jeg ved at MeeBox kører med glimrende priser på henholdsvis ~250 DKK/md og ~450 DKK/md for 1GB og 2GB ram, så det er i dette prisleje vi er.

Jeg bygger verdens første "Invoice Management Platform" hos Likvido.

Fra Vejle
Tilmeldt 24. Jan 10
Indlæg ialt: 2537
Fra  Your Virtual Ninja Skrevet kl. 15:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Talk to Meebox, They are awesome and this is JUST their thing

Fra London
Tilmeldt 11. Dec 07
Indlæg ialt: 373
Skrevet kl. 18:14
Hvor mange stjerner giver du? :

2000 besøgende om dagen? Hvad er jeres bottleneck? CPU/RAM?

Er det fordi at de besøgende rammer backenden konstant at I er bange for at få problemer med load? 

Jeg har kigget på jeres site, og det ser ud som om at det er mest læsning fra statiske sider der sker derpå. Det virker ikke som om der er meget state der skal huskes, da jeg ikke kan finde et login system eller lignende. Har I overvejet bare at smide en Varnish server foran setuppet, og så burde den kunne kværne alting?

Fra Borre
Tilmeldt 4. Oct 10
Indlæg ialt: 108
Fra  Gundersen IT Skrevet kl. 19:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Lars

Tillykke med de flotte besøgstal! :-)

Uha, du rammer lige ned i sådan noget som jeg kan lide at snakke om. Når du siger at du gerne vil undgå Windows Azure fordi "løsningen ikke er lavet til det", så går jeg ud fra at du mener at din custom .NET løsning ikke er lavet til Windows Azure?

Men det behøver den skam heller ikke at være. Hvis din .NET løsning er en ASP.NET (Webforms, MVC etc, er fuldstændig ligegyldigt) løsning, så er den klar til at køre i Windows Azure. Husk at Windows Azure maskiner faktisk bare er maskiner med Windows Server og IIS.

Din løsning behøver ikke at bruge nogen af de smarte ting i Windows Azure (Som BLOBs, queues, federation osv) for at den kan køre i Azure. Husk på at Windows Azure jo også understøtter PHP løsninger, Ruby, Java, Perl og jeg ved ikke hvad. Og disse løsninger behøver ikke at vide noget som helst om at de er hostet i Azure for at de virker og kan skaleres. Men det er klart at de skalerer ikke lige så godt som en løsning der bruger de muligheder der er i Azure. Men du får skam super skalering alligevel. Hvis der kommer rigtig meget tryk på dit website og svartiderne bliver for høje, så kan du jo med et enkelt tryk skalere vertikalt ved at starte flere servere med samme .NET løsning, og dit website bliver så automatisk "load-balanced". Men du kan også vælge at skalere horisontalt ved at øge antallet af processerkerner sat af til dig, eller endda bede om din helt egen maskine hvis din hjemmeside bliver fuldstændig overrendt. Hvis du ser at din trafik falder lidt igen (Måske var det et sæsonudsving i forbindelse med eksamen eller noget andet), så skalerer du bare ned igen.

Med en hostet VPS løsning er det bare ikke lige så let at skalere, men Azure lader dig skalere op og ned i løbet af få minutter.

Netop dét gør Windows Azure rigtig kost-effektiv. Du betaler kun for de server-timer som du bruger, modsat mange (Faktisk alle jeg har set) VPS løsninger, hvor du skal betale serverleje for mindst en måned. Så hvis du får brug for at skalere, så bliver det dyrt.

Du har brug for en database? SQL Azure har din ryg. SQL Azure sørger for automatisk at replikere dine data, og du skal ikke tænke på administration af databasen. Modsat hvis du vælger at hoste det på en VPS, så skal du selv sørge for opdateringer af både maskinen og databasen, med mindre du selvfølgelig betaler dig fra det.

Du skal også huske på at skalering af database ikke er lige så enkelt eller billigt som skalering af websites. Hvis du vælger en VPS løsning og der bliver tryk på, og du skalerer op med en webserver mere, men så finder du ud af at databaseserveren har svært ved at følge med, så den må skaleres, så bliver tingene lidt mere vanskelige. For så skal du til at sætte noget databasereplikering op, og det kan du ikke med SQL Express. Så skal du til at opgradere til en betalt version af SQL Server eller du skal hoppe på en hostet database løsning, men det er ikke sikkert at det løser dine skaleringsproblemer.

Som du nok kan høre taler jeg varmt for Windows Azure, og det er ikke fordi at jeg arbejder for Microsoft. ;-) Men jeg er bare selv så begejstret for de muligheder man har med Windows Azure, og jeg har mener virkelig at det er en no-brainer at bruge, med mindre man har nogle helt specielle krav.

Men hvis du ønsker det, så vil jeg meget gerne hjælpe dig med lidt råd og vejledning omkring Azure, hvis du har nogle spørgsmål eller er i tvivl om noget. Jeg har selv sat løsninger op både på VPS'er og i Azure. Du kan ringe til mig på +47 917 62 053.

(Og det er selvfølgelig ikke noget jeg kunne finde på at kræve penge for)

Freelance .NET programmør. Se profil for mere info. - Leder du efter en online Engelsk Dansk ordbog?

Fra København
Tilmeldt 15. Jan 10
Indlæg ialt: 775
Skrevet kl. 20:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kasper:
Bottleneck lige nu er RAM, men det er ikke rigtig et bottleneck fordi det bare kan skaleres med 1 klik. Udfordringen er at vi skifter over til en custom .NET løsning, hvor alt bliver væsentligt anderledes.. Her kommer der til at være væsentligt mere funktionalitet (login, forum, background tråde osv). Så ja, jeg er lidt bekymret for at backenden rammes konstant. Caching bliver også hurtigt mere avanceret når siden er dynamisk.

Det vi primært er bekymrede for er hvor meget prislejet bliver for at lave et setup der virker. Vi kunne sagtens købe en VPS med 4GB ram, også ville alle bekymringer være ude af verdenen i ret lang tid.

René:
Først og fremmest - mange tak for en virkelig grundig gennemgang. Jeg har lige kigget lidt mere på SQL Azure, og jeg må indrømme det ser rigtig nemt ud.

Et spørgsmål:

  • Vil den fysiske placering af Azure serveren give nogle issues? Jeg er lidt bekymret for at ramme en server i USA som vil give en langsom load tid. Jeg vil dog formode at de, ligesom Amazon, placerer serverne rundt omkring?
Jeg tager måske kontakt til dig hvis vi går med Azure. Formegentlig ser jeg lige hvordan sitet performer på 1GB RAM, også ellers går over på Azure ASAP.
Mange tak!

Jeg bygger verdens første "Invoice Management Platform" hos Likvido.

Fra Borre
Tilmeldt 4. Oct 10
Indlæg ialt: 108
Fra  Gundersen IT Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Lars Holdgaard:
Vil den fysiske placering af Azure serveren give nogle issues? Jeg er lidt bekymret for at ramme en server i USA som vil give en langsom load tid. Jeg vil dog formode at de, ligesom Amazon, placerer serverne rundt omkring?

Nej, det vil det ikke. Microsoft har datacentre forskellige steder i verden, og du kan selv bestemme hvilket datacenter som du ønsker at bruge. De har bl.a. et datacenter i Dublin, Irland som servicerer nordeuropa og de har et andet datacenter i Amsterdam som servicerer vesteuropa. Når du sætter dine servere op i Azure kontrolpanelet, spørger den hvor du ønsker at hoste din løsning, og der kan du bare vælge nordeuropa. Så der er ikke nogen problemer med at dine besøgende skal helt til Amerika for at hente din hjemmeside.

Lars Holdgaard:
Jeg tager måske kontakt til dig hvis vi går med Azure. Formegentlig ser jeg lige hvordan sitet performer på 1GB RAM, også ellers går over på Azure ASAP.

Helt i orden, det skal du være velkommen til.

I øvrigt, hvis ikke du allerede har gjort det, så tag et kig på deres prisudregner. Der kan du få et rigtig fint overblik over hvad det vil koste at hoste din løsning i Azure, og jeg er overbevist om at din VPS udbyder ikke kan matche de priser. ;-)

For ca. 400,- kr./måned får du 2x servere med 1 Ghz og 768 mb ram, 10 GB redundant SQL server og 100 GB udgående trafik.

Men i øvrigt så undrer det mig lidt at du siger at det er RAM som er flaskehalsen med en side som din. Er det en customiseret standard løsning (CMS system f.eks.) eller er et system som er lavet helt fra bunden til jer?

Eller er det mon fordi at serveren som I har testet med også har kørt databasen, og at I har en stor database? Husk på at hvis ikke man sætter nogen begrænsninger for SQL Server, så æder den bare så meget RAM som den kan slippe afsted med, fordi at det øger ydelsen på databasen, men det kan jo have dårlig effekt på jeres webserver hvis den kører på samme server.

Freelance .NET programmør. Se profil for mere info. - Leder du efter en online Engelsk Dansk ordbog?

Fra København
Tilmeldt 15. Jan 10
Indlæg ialt: 775
Skrevet kl. 20:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Rene:
Agreed, de priser er jo latterligt gode. Hvis man køber 2x servere, bliver de så loadbalanced automatisk? Og skal jeg sætte IIS op på begge, eller bliver dette også loadbalanced?

Det er en helt custom løsning, uden CMS. Det er selvfølgelig lidt uoptimalt, jeg havde bare ikke interesse i at gå ud i en stor Umbraco løsning (eller Sitecore for den sags skyld) ;-)

Men ja, det er helt sikkert derfor. SQL Serveren æder ret meget RAM.

Jeg bygger verdens første "Invoice Management Platform" hos Likvido.

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6568
Fra  TextReactor Skrevet kl. 21:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Lars Holdgaard:
Det er en helt custom løsning, uden CMS. Det er selvfølgelig lidt uoptimalt, jeg havde bare ikke interesse i at gå ud i en stor Umbraco løsning

Lars - Nu sidder jeg dagligt med flere Umbraco løsninger. Hvad er det du ikke bryder dig om med Umbraco?

Lars Holdgaard:
Agreed, de priser er jo latterligt gode. Hvis man køber 2x servere, bliver de så loadbalanced automatisk? Og skal jeg sætte IIS op på begge, eller bliver dette også loadbalanced?

Hvis det er på Azure så mener jeg ikke at du skal sidde og rode med 2 servere. Jeg er selv ved at lægge et af mine sites op i Umbraco på netop Azure og der spiller det som en drøm.

Jeg har programmeret i over 27 år. Jeg har kodet i C, C++, Java, Delphi, Perl, JavaScript, C#, F#, VB.NET, ASP, Myresnak :D, Comal80 osv....

Fra København
Tilmeldt 15. Jan 10
Indlæg ialt: 775
Skrevet kl. 21:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Niels:
Umbraco er et fantastisk CMS, og sidder med det på arbejdet fra tid til anden. Personligt er jeg mere til Sitecore, men det er jo mere ud i religion.

Grunden til jeg foretrækker custom i dette tilfælde, er fordi der er rigtig meget custom. Normalt tilpasser man moduler til et CMS, i det her tilfælde ville man tilpasse Umbraco til min løsning. Heraf faldt valget på en custom løsning :-)

 

Jeg bygger verdens første "Invoice Management Platform" hos Likvido.

Fra Borre
Tilmeldt 4. Oct 10
Indlæg ialt: 108
Fra  Gundersen IT Skrevet kl. 21:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Lars Holdgaard:
Hvis man køber 2x servere, bliver de så loadbalanced automatisk?

Jeps, helt automatisk, der er ingen konfiguration som du skal foretage dig. Hvis du tilføjer en server mere, ryger den også automatisk med i server-poolen og deltager i "load-balancing". Der er ingenting som du eller din udvikler skal foretage sig. Du beder bare om en server, og konfigurerer Azure det hele for dig.

Lars Holdgaard:
skal jeg sætte IIS op på begge

Du skal ikke sætte IIS op, det er gjort for dig. Du skal bare give Azure en pakke med din løsning, og så bliver alting automatisk konfigureret mht. load-balancing.

Det samme er i øvrigt også tilfældet med SQL Azure. Du sætter din løsning op med den rigtige "connection string" (Servernavn, brugernavn, kodeord), og så skal du ikke tænke på load balancing af din SQL Server. Det sker også automatisk.

Det er så enkelt at sætte op, at når først dine udviklere har lagt pakken med din løsning op på Azure, så behøver man ikke at være udvikler eller driftsmand for at styre sine servere og skalere op og ned. Det er virkelig enkelt med nogle få klik og så konfigurerer Azure dine servere, firewalls og load-balancers automatisk.

Genialt, ikke? ;-)

Freelance .NET programmør. Se profil for mere info. - Leder du efter en online Engelsk Dansk ordbog?

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)