Jeg er ved at undersøge om jeg skal starte en online niche kiosk. Men mange af de varer jeg ønsker at føre er svære at finde. Jeg vil derfor høre om der er nogen der konkret har ideer til hvor jeg kan skaffe nogle af følgende varer: 1. Bestemte typer sydamerikansk majsmel. Dette kan købes i enkelte danske grønthandler. Er der nogen der kender grønthandlernes "melgrossister"? 2. Cheez Whiz. En smørbar ostecreme. Markedsføres ikke i Europa. Da det er animalsk vil jeg helst slippe for at skulle importere det selv, da jeg tror det er noget bøvl med fødevaremyndighederne. Så allerhelst vil jeg finde en EU-importør, Men ellers må jeg jo finde ud af hvor besværligt det er at importere selv. 3. Underwood Deviled Ham / Diablitos. Et brand i en koncern som hedder B&G Foods. Nogen der har en ide til hvor jeg finder en EU grossist? VH Mikael |
Hej Mikael,
Jeg kan forsøge at belyse nogle af dine spørgsmål
1) Skal det være et bestemt majsmel produkt? Du kan generelt få mange forskellige typer allerede. Der skulle vist eksistere en Amerikansk butik i KBH. Dem kan du evt. forhøre dig ved, hvis det er et specielt mærke majsmel du vil have. Er det udenlandske grønthandlere, som du har set det hos? For de handler enten i Bazar Vest, Århus eller får det fra grossister, som har specialiseret sig i mellemøstlige fødevarer.
2)Cheese Whiz er fra Kraft Foods. Her er et UK firma, som markedsfører det. MHT import, så er det ikke umuligt. Der er nogle regler som skal overholdes og ansøgninger som skal sendes. Hvis man holder sig til EU samhandel, så er produkterne ok til at sælge i EU, men dette betyder ikke, at de er tilladt at sælge i DK. Hvis du vælger at Importere fra 3. land, skal man ind og vurderer om der er restriktioner på produktet eller ingredienserne deri. http://www.usfoodz.co.uk/cheez-whiz-original-cheese-dip-226-gram
3)Umiddelbart er det kun i USA og Canada, som ser ud til at forhandle det. Tag evt. kontakt til en EU grossist og forhør om det er noget de vil tage hjem til dig. Der er mange som samhandler med grossister i Holland.
Du har nogle meget specifikke produkter, som du ønsker at importere. Tror i sidste ende, at det bliver meget dyrere for dig at gå gennem en masse forskellige grossister, end at importere/samhandle selv. Intet er umuligt. Det er et besværligt område. Det er jeg klar over.
Håber jeg har kunne hjælpe dig lidt. Ellers er du velkommen til at kontakte mig.
MVH Kristina