Hej unge aminoer. Kunne godt tænke mig at høre om jeres erfaring med at starte web-shop op uden CVR nummer og momsregistrering. kan det lades sig gøre? Er det lovligt? Hvilke fordele og ulemper er der forbundet hermed. Som udgangspunkt regner vi ikke med en årlig omsætning på over 50.000 kr, vi er ikke importører og vi sælger kun til private ( ikke momsregistrerede ) kunder. Vi er ved at få udarbejdet en aftale med en dropshipper, så eftersom vi ikke har lager og i den forstand importerer varer, så er vi vel hverken CVR- eller momspligtige? Leverandøren kræver ikke, at vi har CVR-nummer Vi er begge 17 år. Jeg har læst mig til at det kan være en længere proces at få CVR som under 18-årig. Derfor vil vi hellere vente til vi bliver 18. Eller også vil vi sætte CVR processen i gang som under 18-årig, men i mellemtiden starte vores web-shop op uden CVR. Umiddelbart ser vi følgende fordele ved frivilligt CVR og momsregistrering: - man kan trække momsen fra på de fleste af virksomhedens udgifter. Bl.a. ved opstart. Ulemper uden CVR og momsregistrering: - Det kan virke utroværdigt for købere, at virksomheden ikke har angivet CVR. - Starter man op uden CVR og momsregistrering kan man ikke trække momsen fra på de udgifter i forbindelse med opstart. Dog er vores opstarsbudget meget minimalt eftersom vi bl.a. ikke skal købe eget lager. - de fleste betalingssystemer kræver CVR – paypal gør ikke.
Hvordan angiver vi til SKAT at vi har en indkomst? Vil det være en fordel med fællesbankkonto. Erhvervskonto kræver vel CVR? Det skal siges at vores mål på sigt er at blive registreret som virksomhed med CVR- og momsregistrering, når der kommer gang i butikken. Håber nogle herinde har erfaring med dette og kan hjælpe os, og om ikke andet rette os hvis vi er helt forkert på den. |
Alt efter hvilke betalingskort du vil gøre brug af , skal man vist have cvr nummer
Hvis du skal have aftale med Nets(pbs) skal du have cvr, men bruger du f.eks. blot paypal er det ikke et krav. (Men det er det modsat ikke mange kunder der bryder sig om)