|
Jeg har netop haft den udsøgte fornøjelse at handle med en virksomhed, hvor jeg køber nogle materialer i ny og næ. Prisen for nøjagtig den samme mængde materiale med nøjagtig den samme mængde håndtering varierer åbenbart fra kr. 50,- til kr. 350,- uden at jeg lige kan sætte fingeren på hvad der retfærdiggør prisforskellen. Jeg har da også selv lidt svært ved at sætte helt nøjagtige priser på småydelser, fordi det i sagens natur afhænger meget af den indledende handelsdialog, og hvor meget tid der bruges på at sætte sig ind i opgaven. Men i dette tilfælde ringede jeg bare til virksomheden, og sagde: "Kan i ikke lave én mere af dem, jeg bestilte i sidste uge?" Bevares... Jeg betaler da gerne pålydende og har da også tænkt mig at høre, om den "nye" pris er hvad, jeg skal regne med fremover. Men lidt forundret er jeg dog alligevel. Vh Peter |
Har i nogensinde prøvet at handle med...
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
- 1
http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!
|
Men det er ikke unormalt, især ikke nu til dags hvor alle forsøger at underbyde hinanden og alting bliver afgjort på prisen, at priserne svinger voldsomt nogle steder. Det lugter meget af "den første er gratis - den næste koster". Vi er nok oppe på omkring 5-6 kunder som er kommet til os inden for det sidste år med netop den historie som du lige har skrevet om. Ofte tager historierne udgangspukt i at de har forespurgt på et eller andet hos flere leverandører og et eller andet sted har leverandørerne kunne lugte konkurrence og har derfor benyttet "pusher-strategien" som vi kalder den her i huset (men ikke benytter os af - bemærk lige det for en god ordens skyld). Strategien går basalt set på at få halet kunden i land - om det så skal give et 0 i dækningsbidrag - med den forventning om at man så senere hen kan hente de tabte penge ind på andre leverancer til den samme kunde). Kunden har derfor fået en grotesk lav pris. Men næste gang kunden vender tilbage, så får prisen et ordentligt spar opad. Vi oplever det selv en hel del i forbindelse med udarbejdelse af tilbud for handelsstandsforeninger hvor der er x-antal butikker som er gået sammen og hiver tilbud ind på en opgave. Hvis der en butik som i forvejen hører under en større kæde og som har et fast reklamebureau tilknyttet, så er det tit at reklamebureauet går ind og underbyder på opgaven. De tabte penge henter de så ind via andre opgaver til kæden. Næste gang handelstandforeningen så kommer og skal have lavet noget mere, så ligger prisen pludselig på et helt andet niveau - eller også så kommer der efterregninger som en af vores kunder oplevede; En efterregning på 14.000 kr. for "projekt-koordinering" i forbindelse med produktion af nogle udsalgsbannere til en samlet pris på lidt over 10.000 kr. Personligt syntes jeg at det er noget svineri og det giver også en masse unødig støj i branchen. Men omvendt så er det jo et frit land med fri konkurrence - så derfor er det også op til kunderne selv at sortere skidt fra kanel. |
![]() så skulle da undre mig hvis ikke alle webdesignerne kigger forbi med deres egen historie. Har set nogle gange nu her på amino og tonsvis af gange andre steder, folk som går så lavt ned i pris at man tænker "skal de ikke have smør på brødet" eller gør de det bare fordi de syntes det er sjovt, eller ikke har evner til at banke prisen op, hvor det bliver sjovt.... |
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
Bliv gratis medlem
