Hejsa
Ingen tvivl om Sparekassen Balling er solid. Jeg ved godt, at alle banker har en kreditpolitik, men det er ikke alle banker, der er lige strikse med den. Så mine erfaringer med banker - både privat og erhversmæssigt kan i bund og grund koges ned til et spørgsmål om kemi, realitetssans og tillid. Hvis du har et godt gennemarbejdet projekt, og er der en god kemi og tillid mellem dig og din bankrådgiver, ja så kommer du langt. En anden vigtig ting er du skal forberede dig godt til et møde i en bank. Mange tager for let på mødet og kommer alt for uforberedte - hvilket ikke er den bedste start på en lån eller samarbejde. Desværre siger banker også nej til gode og sunde projekter - mange gange fordi de ikke tør, eller må for deres overordnede.
Min pointe er; at det er meget kemi, troværdighed og et godt gennemarbejdet oplæg der afgør, om du synes en bank er god eller dårlig. Selvfølgelig er banker forskellige, men det er marginaler - i det store og hele er deres koncepter ret ens. Jeg har faktisk flere gange bedt en bank om en ny rådgiver, da der ikke var kemi eller jeg mente vedkommende var kompetent nok. Banker er forretninger, ligesom bageren er, og hvis du får tørt brød eller en sur betjening - ja så siger du det forhåbenligt til bagerdamen eller bagermesteren. Det samme skal gælde i banken, hvis du er utilfreds med noget
Vh Kristian