Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ideen der bliver ved med og vende tilbage....

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Aug 12
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære debattører...

Håber på at få nogle gode råd og eventuelt udvide mit netværk. Jeg ligger inde med en idé jeg tror på har et enormt potentiale. Min primære motivation for at starte op som selvstændig er lysten til succes og bekræftelse, ikke mindst fra andre men i den grad også anerkendelse fra mig selv og et klap på egen skulder. Derudover består motivationen selvfølgelig også i min tro på idéen der har et enormt potentiale og troen på at den kan gøre en forskel i hverdagen for mange virksomheder. Mit problem er at denne idé er stadig på tegnebrættet da jeg vil gribe den rigtigt an for ikke og bevæge mig i forkerte retninger. Derfor kunne jeg godt bruge nogle "kloge hoveder" med erfaring indenfor det givne område til og brainstorme med. Jeg er ikke paranoid anlagt men tror simpelthen bare så meget på min idé at jeg ikke ved hvem jeg skal opsøge da jeg er bange for de stjæler ideen eller forbedrer den. Uden og løfte sløret for selve idéen så omhandler den hvordan virksomheder netværker hinanden imellem via nettet og hvordan de drager fordel deraf. Indtjenings potentialet i ideen består i og sælge reklameplads på selve hjemmesiden. Min egen vurdering er som tidligere nævnt at det er en idé med et enormt potentiale også hvad angår indtjeningsmæssigt. Dog forudser jeg min. 1 års hårdt arbejde uden den store indtjening og derfor er den første tanke selvfølgelig jeg skal skaffe investorer. Det skal nævnes at jeg er villig til og investere alt hvad jeg overhovedet kan i dette projekt ikke kun i kroner, øre men også med alle de timer og al den passion jeg besidder. Jeg er bare bange for afslag fra en investor der derefter ser mulighederne i ideen og starter op selv og det ville jeg aldrig have en jordisk chance for at kunne konkurrere med mht. de ressourcer jeg har mulighed for at bidrage med. GODE RÅD EFTERSØGES da jeg simpelthen ikke kan slippe denne idé og det er umuligt og finde nogen der tilnærmelsesvis udbyder samme service/produkt!!!!!!!!!!

Ser frem til nogle seriøse svar! 

Fra København S
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1642
Fra  Telemetric ApS Skrevet kl. 14:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jorge

Nu skriver du ikke om du selv besider de evner der skal til for at lave siden - men det regner jeg ikke med du gør siden du leder efter en investor.

Hvis du gør, så lav dog siden på halv tid over 2 år i stedet for?

Hvis ikke, og du derefter er nødt til at snakke med andre om den før den er lavet har du kun et par valgmuligheder:

1) Skriv en NDA med investor - denne vil ingen seriøs investor dog underskrive.

2) Skaffe penge fra venner/bekendte - hvis du stoler på dem.

eller den sidste mulighed:

3) Tage den med dig i graven.

Dog lige et råd - Hvis ideen kan kopieres så nemt, ved at du bare skitserer den overfor andre, så er den ikke meget værd, for hvordan vil du så beskytte dig selv den dag du skal ud og vise den til brugerne? 

Fra Taastrup
Tilmeldt 12. Apr 12
Indlæg ialt: 8
Fra  Spjeldager Consult ApS Skrevet kl. 09:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jorge Andrade:
Det skal nævnes at jeg er villig til og investere alt hvad jeg overhovedet kan i dette projekt ikke kun i kroner, øre men også med alle de timer og al den passion jeg besidder. Jeg er bare bange for afslag fra en investor der derefter ser mulighederne i ideen og starter op selv og det ville jeg aldrig have en jordisk chance for at kunne konkurrere med mht. de ressourcer jeg har mulighed for at bidrage med. GODE RÅD EFTERSØGES

Hej Jorge.

Fedt med passion og dedikation, du kommer til at nå langt med det brændstof i tanken Smile

Men - du tænker ikke rationelt! Du er forelsket i din idé, og forelskelsen styrer dig. Alle oplever dette, Eric Ries kalder det for "the reality distortion field" i sin bog "The lean startup".

Inden du kaster flere år af dit liv og al din kreditværdighed efter din ide, så læg en plan for hvordan du rationelt efterprøver hver af de forudsætninger din ide kræver opfyldt for at blive en success. Gå videnskabeligt frem:

1: Formuler de hypoteser som forudsættes for success (f. eks. målgruppen ønsker produktet, målgruppen er villig til at betale X kr for produktet, etc)

2: Opstil et eksperiment til afprøvning af en hypotese. Husk at opstille specifikke, målbare kriterier for success INDEN du udfører eksperimentet (lav en annonce som om produktet findes og mål visning vs. købs-reaktioner, spørgeskema-undersøgelse af målgruppen)

3: Accepter resultatet! Beslut hvordan der skal justeres, eller om der er behov for en grundlæggende ændring af forretningsmodel/produkt/målgruppe, og opstilling af nye hypoteser.

Denne cyklus kendes som "Build - measure - learn", og formålet er at udpege de fejlagtige hypoteser så hurtigt og billigt som muligt, for at opnå en bæredygtig forretning inden du løber tør for passion og kapital. Du vil også have større muligheder for at rejse investor-kapital hvis du har reelle undersøgelser at henvise til.

Check http://www.udemy.com/lean-startup-sxsw-2012-videos-and-presentations/, det koster kun din tid. Og læs "The lean start-up".

Held og lykke med dit projekt :-)

Tilmeldt 24. Aug 12
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 12:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen alle idéer kan jo reelt set blive kopieret med mindre der er tager patent. Jeg er bare bange for at blive overhalet indenom når andre med flere ressourcer og mere erfaring får nys om min idé..... Har bl.a. tidligere fået et råd fra en meget succesfuld dansk iværksætter der gik på at han man skulle forbedre andres idéer, produkter eller servicer og gøre give det sit eget personlige præg fremfor og forfølge sin egen idé da det i mange tilfælde var en meget hårdere og usikker vej til succes. Jeg besidder ikke de IT evner der skal til for at lave det produkt jeg gerne vil frem til men er i kontakt med en god ven der er blevet headhuntet til google allerede under hans uddannelse. Min egen rolle skulle derimod bestå i at får markedsført produktet og overbevist omverdenen om at det er så god en idé som jeg selv tror det er!!!!!! 

Tilmeldt 24. Aug 12
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 12:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Planen er at det skal være gratis for de potentielle kunder at modtage denne service jeg har i tankerne. Derfor vil de jo ikke tabe noget ved og gå med. Har vendt og drejet denne idé for mange synspunkter og er enormt glad for de svar. jo flere råd jo bedre. Meningen er at leve af reklamer på siden. Derudover har jeg tænkt på og lave nogle ekstra services udover dem selve kerneproduktet leverer (som er gratis) imod betaling så man på den måde skaber en omsætning. Ved godt at jeg måske selv er særligt positivt stemt overfor idéen men det er på baggrund af at jeg ikke kan finde andre aktører der leverer samme service produkt (dette skræmmer egentligt osse mig lidt, da pessimisten i mig tænker at hvis det er så god en idé, hvorfor er der så ingen andre der har fundet på den før??). ENdvidere ser jeg ingen begrænsninger for servicen. Selvfølgelig skal man starte i det små men hvis det kaster resultater af sig er der ingen grænser, heller ikke geografisk set. Og hvis først det giver resultater for nogle kunder og service er gratis vil andre jo osse melde sig ind for ikke og blive forbigået.

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 12:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jorge Andrade:
Jamen alle idéer kan jo reelt set blive kopieret

Ja, men stort set aldrig i den form, som den har inde i dit hoved! Jeg har kastet 10-15 ideer i dette forum og svarene har på ingen måde antydet, at der blev stjålet med arme og ben. Tværtimod har jeg fået god feedback og nye input at lege med. Du kan vælge at tage den med i graven, men hvad glæde har du af det? Ideen vil opsluge dig og du vil ende med at være bitter over, at du ikke forsøgte. Del, del, del med dine omgivelser. Hvis du ikke nævner det for ex. din målgruppe (for at undersøge behovet), er det jo dømt til at gå galt. Du kan ikke gå rundt i evig frygt for, at ideen bliver stjålet!

Held og lykke - og jeg skal gerne kommentere og give input, hvis du en dag er villig til at dele...

Michael

Tilmeldt 24. Aug 12
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 12:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen så prøver jeg og hoppe ud i det her uden og fortælle for meget. Det skal være en database der er en blanding mellem amino, yammer og facebook. Alle der har et cvr. nr. kan oprettes i denne. Hvis der så pludselig en dag opstår et behov for en eller anden form for service fx. rengøring i sin virksomhed skal man kunne gå ind og udfra nogle præferencer fx. geografiske osv. vælge nogle virksomheder ud der herefter modtager en besked på deres profil om at de har muligheden for at give tilbud på rengøringen i den pågældende virksomhed. Har så tænkt videre på at smide en booking kalender ind så man allerede kan booke sig en tid der hvor virksomheden ønsker det til og komme forbi og besigtige de lokaler osv. der nu engang er tale om der skal gøres rent. Det er jo selvfølgelig først en database der er noget værd når der er mange tusinde medlemmer men derefter vil de tilbageværende ikke medlemmer jo blive forbigået og derfor kunne man formode at de ville melde sig ind. denne service skal være gratis og havde tænkt på at indtjeningen skulle komme fra salg af reklamer ligesom på facebook. derudover er det jo sjældent at medarbejderne i en service virksomhed sidder og operere foran computerskærmen så ville udvide det med en sms service imod betaling. Idéen gælder selvfølgelig ikke kun for rengøring men for alle service brancher men alle med et cvr. nr skal kunne oprette sig da behovene opstår i alle virksomheder. Endnu en tanke er at måske private også skulle kunne oprette sig????

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 13:11
Hvor mange stjerner giver du? :

OK, Jorge. Det er en fin idé, der findes i forskellige afskygninger idag. Forskellen fra ex. henttilbud.dk er, at du vil gøre det gratis for de virksomheder, der kunne tænkes at ville afgive bud. Det er en - i mine øjne - interessant drejning, men spørgsmålet er selvfølgelig, om der kan genereres nok reklameindtægter til at det bliver økonomisk interessant. Der skal nok en del til... Jeg har faktisk leget med et lignende koncept på et tidspunkt med dette "tvist":

Dem, der har brug for tilbud/køber: gratis service

Dem, der afgiver tilbud: henvisningsprovision fremfor at give et beløb pr. tilbudsgivning eller pr. abonnement. Helt konkret har jeg en kunde, som ikke vil betale for at få lov at afgive et bud, men han vil faktisk gerne betale en fornuftig provision, når han har fået opgaven. Grunden til, at han ikke vil betale for at afgive bud er, at han ikke selv kunne bestemme, hvad han blev "sendt ud til" af forespørgsler, og han skulle således betale for opgaver, som ikke var interessante.

Du har nogle interessante vinkler på det med de teknologiske muligheder idag, så ideen er ikke umulig, men tidskrævende og mange brancher tror jeg er lidt mætte af de forskellige muligheder, der er idag for at modtage mulige opgaver, som de ikke selv har styr på.

Held og lykke.

Michael

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)