Ja jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige til det 
Problemet er at der ikke er noget centralt sted, som folk bruger. For bare et par år siden, var det naturligt en virksomheds hjemmeside der omdrejningspunkt. Deraf vel navnet "HJEMMEside" ?
Men i dag er alt spredt for alle vinde. DR skrev også og beklagede sig over det i uge, der gik, fordi det er svært at give kundeservice, når man skal jagte folk rundt på 14 forskellige platforme.
I min verden er problemet at nogle af vores seere er på facebook, nogle bruger twitter, nogle bruger kun vores forum, nogle ser kun forsiden af sitet og er ikke med i snakken på forum, mens andre kun tror LSTV findes som youtube-kanal.
Jeg giver alle oplysninger overalt - alt (!) postes på hjemmesiden, alt sendes ud som nyhedsmails, som tweets, som facebookopdateringer osv. og alligevel var der samlet set i går nok 7-8 spørgsmål hver dag som opstår fordi en seer ikke har opdaget at svaret på spørgsmålet ligger lige for næsen af vedkommende eks. på forsiden af sitet.
Det er virkelig et godt eksempel på at fælles beskeder, selvom de tæppebombes ud, alligevel ryger forbi mange, som så skriver og spørger.
HVER dag får jeg spørgsmål i stil med "hvor ser vi dine udsendelser" og det skræmmer mig sgu, at der er færre og færre der overhovedet TÆNKER over at der er en hjemmeside. "Guuuuud jeg troede bare I var på facebook" eller de der kun bruger forum og dermed har skyklapper på og ikke ser alt det andet, der limer det hele sammen . Det ville jo ikke give nogen mening hvis jeg første skulle lægge alt indhold og alle oplysninger på sitet, så i forum, så kopiere det samme ind på facebook og twitter, så lave en udsendelse om det til youtube- og podcastfolket........ og til sidst ende op med 5 versioner af samme indhold bare på hver sin platform.
Eller klassikeren som jeg også oplevede et par gange går: nogen spørger om noget her - jeg gør opmærksom på spørgsmålet via twitter og facebook for at øge fokus og mængden af besvarelser og skriver at man ikke skal svare på twitter eller facebok men i forum....... og så svarer folk gudhjælpemig på ....... facebook og twitter. Det gør mig lidt gnaven (=jysk underdrivelse).
Faktisk har jeg seriøst overvejet - og overvejer stadig - at droppe alt andet end sitet. Ud med facebook, ud med youtube, ud med twitter osv. og så bare samle alt (og dermed alle) på selve sitet, så vi ikke har brugere spredt i øst og vest som spørger og kommenterer i alle retninger men ikke opdager mere end en brøkdel af hvad der alt i alt sker. Det kunne være dejligt. Sociale medier som PR-platform har sine fordele men BESTEMT også en pris i form af rod og uoverskuelighed i kommunikationen 