Som der er skrevet i noget af det ovenstående, er der forskel på traditionelle iværksættere og freelancere. Jeg er selv en ung gut på 16-år, der er lidt freelancer i fritiden (hjemmesider), fordi det giver en meget højere indtægt end et andet arbejde. I og med jeg kun er selvudlært, ikke kan påvise mine evner (når der kommer en del referencer er den del selvfølgelig løst) og ikke er til stede 8-16, men på skæve tidspunkter i stedet, kan man ikke stille sig på niveau med proffer i den her branche. Jeg er heller ikke proff. indenfor det jeg laver - men ved at holde sig til det man kan, kan man godt få kunder. Et punkt er dog aldeles vigtigt: hvorfor skulle kunder vælge en som mig uden de store referencer, hvis min pris var den samme som en erfaren/proff virksomhed med gode referencer? Det er der (stort set) ingen der vil.
Ved at være ærlig og fortælle om det man kan, give gode vilkår som "no cure no pay" og være meget åben og måske bruge mere tid end man egentlig bonner og have priser, der er lavere, kan man få kunder. Specielt unge er jo netop nye på markedet - og derfor går der noget tid, før de har nok baggrund til at påvise deres evner og køre på samme vilkår som proffer.
Ud fra det jeg har set tager mange proffer indenfor min branche (hjemmesider) 400-1000 kr. i timen. Det er en del, men de har også flere udgifter og kan bevise deres værd. Jeg tager måske 200 i timen, men kører ofte på fast pris og arbejder sikkert for lidt mindre, samtidig med kommunikationen ikke koster. Men sammenlignet med mit fritidsjob som opvasker hvor jeg får ca. 70-75 i timen (som i øvrigt er meget for et normalt fritidsjob som ung), er det jo en formidabel løn.
-- Men selvfølgelig ville man ønske, man bare kunne tage det samme og få masser af kunder. Får man sig brandet godt og virkelig er dygtig, er det også muligt næsten fra starten: men det er jo ikke liige enhver der gør det. Derfor er prisen for freelancere et vigtigt element - og i mit tilfælde tjener jeg stadig ufattelig meget i forhold til de fleste på min alder.
Blot lidt tanker fra mig inde i den her branche. :)