Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp fattige landsbyer i Afrika

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Aug 12
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 10:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle

Jeg har rodet lidt med en opstartsidé som jeg vil høre jeres holdning til, om den ville give mening at gå videre med.

På en hjemmeside kan folk afgive penge-donationer til støtte til opbygning af fattige landsbyer i eksempelvis Afrika. Fx en lille nødlidende landsby, som mangler en bæredygtig vandforsyning, reparering af en skolebygning, køb af en brugtbil etc.

Når tilstrækkeligt med penge er gået ind på fx en paypal-konto, så tager jeg afsted og får sat det pågældende projekt igang i den nødlidende landsby, når det konkrete behov i landsbyen er identificeret. Jeg tager kamera og videokamera med og tracker projektet, så man kan følge med derhjemme.

Da jeg ikke selv er hverken håndværker, byggemester eller lign. vil det nok kræve at jeg hyrer sådanne profiler dernede, som kan hjælpe med projektet.

Min tanke er at 90% af donationerne går til det pågældende projekt. De sidste 10% er mit honorar. 
Hvis det første projekt er at bygge et nyt tag til en skolebygning, og det fx vil koste 50.000 kr. inkl mit honorar på 10%. Så taget koster 45.000 kr. Når projektet er gennemført, eller måske samtidigt med, starter en ny donationsrunde på hjemmesiden.

Ideen er opstået ved at jeg ikke bryder mig om de gængse nødhjælpsorganisationer, som indsamler millioner til lign. nødhjælp, uden at man egentlig taget ser hvad ens penge bliver brugt til. Jeg kan fx indbetale 100 kr. og aldrig rigtig få at se hvad der sker med dem. Det er kun tanken om at jeg hjælper, jeg får ud af det.

Min idé skal skabe synlighed, gennemsigtighed og personlighed. Dvs. folk skal på hjemmesiden kunne følge med det samlede donationsbeløb. I landsbyen skal de kunne følge med i projektet, pr. video, fotos og blog. Dem der indbetaler donationer skal kunne føle at de er en del af projektet og at de føler at de gør en forskel som de kan mærke og se. Så hvis man indbetaler fx 100 kr. vil man i større grad kunne mærke at de penge gør virkelig en forskel som kan ses. Store nødhjælpsorganisationer er nærmest anonyme i den forbindelse.

Ideen kunne udbygges til en slags charity-kickstater agtig hjemmeside.

Hvad synes I? Er ideen bæredygtig?

Vh
Piopakk

Fra København S
Tilmeldt 1. Jul 09
Indlæg ialt: 67
Fra  Sakana Skrevet kl. 14:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Piopakk

Som udgangspunkt synes jeg altid, at det er godt at hjælpe fattige i Afrika.
Der hvor der muligvis kan være et "problem" er, at du skal have honorar og derved tjener du penge på andres fattigdom, så betragter jeg det ikke som velgørenhed i ordet forstand.
Jeg har givet produkter væk, hvor alt fortjenesten gik til velgørenhed. Jeg har også et sponsorbarn, som jeg overføre et fast beløb til hver eneste måned. Det eneste jeg får ud af det, er at et fattigt barn kommer i skole og får en uddannelse.

Jeg er ikke stor tilhænger af at blande honorar og velgørenhed sammen, med mindre det er en af de blåstemplet organisationer.

Venlig hilsen
Zoë Escher

www.sakana.dk - Club Gourmet
http://zoeescher.com - Sushi og meget mere

November 2013. Irma har udråbt Zoë Escher til Danmarks sushi-ekspert nr. 1.
November 2013: Zoë Escher har lavet sushi og japanske retter som personalemad til Michelin-restauranten Geranium.



Fra 2450 Fattigness
Tilmeldt 4. May 12
Indlæg ialt: 607
Fra  Offpiste Skrevet kl. 14:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Zoë Escher:

Hej Piopakk

Som udgangspunkt synes jeg altid, at det er godt at hjælpe fattige i Afrika.
Der hvor der muligvis kan være et "problem" er, at du skal have honorar og derved tjener du penge på andres fattigdom, så betragter jeg det ikke som velgørenhed i ordet forstand.
Jeg har givet produkter væk, hvor alt fortjenesten gik til velgørenhed. Jeg har også et sponsorbarn, som jeg overføre et fast beløb til hver eneste måned. Det eneste jeg får ud af det, er at et fattigt barn kommer i skole og får en uddannelse.

Jeg er ikke stor tilhænger af at blande honorar og velgørenhed sammen, med mindre det er en af de blåstemplet organisationer.

Det ser selvfølgelig så kedeligt ud, når et specifikt individ tjener på nødhjælp - men er det ikke alligevel bedre med et svind på 10 % end et på de måske 50 %, der er på en aflads-neger? (Nej, jeg aner ikke noget om det konkrete tal - men det er markant højere end 10 %.)

Der sidder masser af lønnede medarbejdere i alle nødhjælpsorganisationer. Forskellen på dem og på trådstarters projekt er bare, at trådstarters vil være gennemskueligt.

Det sagt er trådstarters projekt dødsdømt, da det typisk koster i hvert fald 25 % af det indsamlede beløb at fundraise, og langt de fleste vil være tilbøjelige til at træffe det sikre valg og give til en af de kendte organisationer. (Hvilket nok også overordnet er den bedste beslutning, da den lavere administration skal modregnes risikoen for svindel, når der gives til ukendte.)

Fra København S
Tilmeldt 1. Jul 09
Indlæg ialt: 67
Fra  Sakana Skrevet kl. 16:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved det ikke, prøv konceptet af.
Den fedeste form for velgørenhed jeg kender til er, når en forfatter donerer hele omsætningen på sit første oplag (salg af 10.000) af bøger til velgørenhed.

Venlig hilsen
Zoë Escher

www.sakana.dk - Club Gourmet
http://zoeescher.com - Sushi og meget mere

November 2013. Irma har udråbt Zoë Escher til Danmarks sushi-ekspert nr. 1.
November 2013: Zoë Escher har lavet sushi og japanske retter som personalemad til Michelin-restauranten Geranium.



Fra Århus
Tilmeldt 30. Jan 08
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 23:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Fantastik at du har en passion for at hjælpe fattige i U-lande. Det har jeg også selv og har været involveret i et par hjælpeprosjekter i Mozambique.

Først og fremmest må du tænke på om du har tænkt dig at leve af det. Hvis det skal kombineres med at tage et 10% honorar fra indsamlingen så må du vurdere hvad du kan leve for. For at sætte den lavt så forestil dig at du skal have mindst 10.000 kr til dig selv at leve for hver måned for at holde skindet på næsen. Det betyder at du skal fundraise 100.000 kr om måneden. ...Det er ret meget og kræver et stor og gavmildt netværk. ...OK ikke bare stort men MEGET stort netværk. 

Dertil skal du overveje om pengene til rejse, dokumentering af hjælpen, ophold osv. skal gå fra de resterende 90% eller fra de 10% du selv har tænkt dig at leve for. ...Pengene får rigtig hurtigt ben at gå på. 

Nå... det var den negative vinkel... for intet er umuligt...næsten

Du kan nemlig godt leve af at hjælpe fattige i U-lande, det er jeg overbevist om. Jeg arbejder selv på at komme til det en dag, for det at hjælpe mennesker i lande, hvor mulighederne er alt for få og barrierene for store er min dybeste passion. 

Jeg tror dog mere på et koncept hvor man tilfører kompetancer til nogle personer der hvor man vil hjælpe, så de selv kan drive og skabe vækst og muligheder. Hvor man hjælper dem til at se forretningsmuligheder, støtter økonomisk til opstart, uddanner og støtter dem til at få virksomheden til at vokse osv. Du vil selv sidde med en ejerandel i virksomheden og kan trække en del av et eventuelt overskud ud, så du kan leve af det (hvilket nok kræver at du har gang i flere prosjekter af gangen, da der jo ikke er nogen fidus i at udpine sin egen virksomhed for at opretholde en vis vestlig levestandard).

Det jeg har set er at man i nogle U-lande har svært ved at komme igang med at starte virksomhed, fordi der er barrierer. Enten er der ikke penge til at komme igang (det er nok altid en barriere i U-lande), eller også kan de ikke selv se mulighederne (det er ofte nemmere for dig, der kommer udefra), og så har de måske ikke kompetance til at drive og lede en virksomhed (Noget du kan eller har mulighed for at lære mange steder). Alle disse ting kan du tilføre en nystartet virksomhed og der skal ikke så meget viden og kompetance til før den skiller sig ud i et land, hvor de fleste andre virksomheder har problemer med at få tingene til at fungere. Dermed er grobunden lagt for at skabe en virksomhed i vækst, som kan skabe jobs og muligheder for folk i området, fordi de som arbejder der har modtaget kompetancer, og dermed har du ikke bare skiftet et tag, men givet befolkningen mulighed for at udvikle samfundet de lever i.

Det er bare at gå igang!

Tilmeldt 6. Aug 12
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 13:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej helt enig, ordet honorar er ikke det bedste ord i forbindelse med velgørenhed. Men i mangel på bedre ord :) Måske administrations-omkostninger er bedre?

Men når Røde Kors, etc. tager en større del til at dække adm. omkostninger, så er det jo anderledes med mit koncept, hvor jeg bare er mig. Ingen omkostninger, andet end min husleje..

Ideen var at leve af det. dvs. at kunne betale huslejen, men ikke mere. Hvorfor jeg tænker 10% er tilstrækkeligt. 

Det skal også gerne være sådan at jeg ikke skal udveksle min tid 100% med formålet nede i Afrika. Dvs. at hvis det er et tag der skal lægges, at det så er andre der lægger det. Kan I følge mig? Tanken er at jeg er initiativtager og igangsætter.

Kan sagtens se ideen i at give dem midlet til at nå målet. Hvad end det så er uddannelse eller virk. opstart. Det kunne jeg også forestille mig kunne være et realistisk scenarie.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)