Arrrrrghrrrr Ind imellem bliver jeg sgu træt af at høre andre fortælle mig hvordan jeg skal drive min forretning. Især når det kommer fra de kunder der gang på gang bestiller deres nærmest "livsvigtige" varer dagen efter de skulle have haft dem, og så er det lige pludselig mig der er den store synder hvis jeg ikke har produktet på lager. Derfor et råd herfra. I din forretning anvender du nogle materialer som er meget vigtige for dig. Det kan være farvepatroner til din printer, prismærker til dine varer, papir til fakturaer, ruller til kasseapparatet osv. osv. Sørg nu for at lave et eller andet system internt som sikrer at du aldrig løber tør for de ting der er MEGET vigtige for netop din forretning. Derved slipper du for mange frustrationer og du undgår i frustreret tilstand at skrive tåbelige negative Trustpilot anmeldelser på dine kollegers forretninger, blot fordi varen ikke lige dukker op dagen efter du bestilte. For fanden det er jo logik, vi vil alle sammen helst og så vidt muligt levere varerne sekundet efter ordren er afgivet, jo hurtigere kommer pengene på vores konto. Hvordan kan der så findes erhvervskunder der nærmest optræder som om de tror man bevidst forsinker deres ordre, jeg forstår det ikke. Et surt opstød, jeg ved det godt, håber alligevel nogen kan uddrage noget positivt Ha en god dag |
haha, jeg har siddet og undret mig over selv samme her i løbet af sommeren, der har været et par tråde hvor folk spørger om råd til hvor de kan købe deres kontorartikler, papkasser eller anden embalage. da deres normale forsynings pusher har lukket eller er løbet tør.
Når man tager den sidste pakke i brug af noget så bestiller man dæleme med det samme, man skal ikke vente til denne pakke næsten er tom. Det er da logik for selv burhøns.