Ægtepagt/særeje af virksomhed - hvad er fair overfor partneren?

Hej Deka

Dit helt primære ansvar er over for den virksomhed og de medarbejdere du har ansat/ansætter i den og det er uansvarligt vanvid at æventyre den virksomhed på dit ægteskabs alter...

Du kan med statistikken i hånden se i øjnene, at der er 67% chance for at dit forhold bringes til ophør og ville du selv tage ansættelse i et fartøj hos en reder, hvor risikoen for forlis er 67% ???

Hej,

Jeg er enig med Lone. Du har formentlig tid til din virksomhed, fordi hun tager sig af flere hjemlige pligter. Sådan er det hos os, og det er jeg min kæreste meget taknemmelig for. Der er ikke den store risiko for stiftelse af gæld i mit tilfælde, så der er derfor ikke behov for at beskytte hende mod det.

Kald mig gammel romantiker eller et fjols - jeg kunne ikke nedlade mig til at bede hende skrive under på særejeaftale for noget som hun inddirekte har bidraget til. Så må det bære eller briste :)

God vind

Advokat Jacob Berner Rue:

Hej Deka

Dit helt primære ansvar er over for den virksomhed og de medarbejdere du har ansat/ansætter i den og det er uansvarligt vanvid at æventyre den virksomhed på dit ægteskabs alter...

Du kan med statistikken i hånden se i øjnene, at der er 67% chance for at dit forhold bringes til ophør og ville du selv tage ansættelse i et fartøj hos en reder, hvor risikoen for forlis er 67% ???

Godt jeg ikke er gift med en der tænker så forsimplet juridisk som dig, eller barn af en sådan for den sags skyld. Selvfølgeligt er tingene meget mere nuanceret end det der her beskrives. Ikke alt kan gøres op i practicalities - og stakkels de mennesker der tror det er sådan. Jeg er som sådan ikke uenig - en ægtepagt kan være helt klogt tænkt her og ville ud fra den måde trådstarter spørger på, søge det - men der er intet vandvid i at vælge andre veje. Der er mange som med fordel og glæde har valgt en ægtepagt fra - og troet på kærligheden - hvor tosset det end kan lyde - men JA -  rent statistisk må man jo på forhånd regne det for en dødssejler og indrette alt derefter hvis det er med den på

Held og lykke i alle fald med at forene kærlighed - tillid og følelsesliv med succes i forretningen.

vh

Du er lidt af en skæg aggressiv fætter.-)

Du stiller et åbent spørgsmål og spørger om råd på Amino - og bliver frygtelig såret og vred når du får svar, der ikke modsvarer din egen hamletske tvivl!

P.S. jeg har et helt fremragende, intenst og tæt ægteskab, der har varet i mange årtier...

Deka:

Ift testamente så vil hun ligemeget hvad få det hele. Enten som nu, som værge for min søn, eller hvis vi bliver gift så får hun automatisk 3/4 af formuen og vores barn 1/4 og hun kan stadig sidde i uskiftet bo hvis vores søn(eller værgen som er hende) giver lov. Så synes hun er rimelig godt dækket ift dødsfald. Har desuden en forsikring hvor hun også får et beløb udbetalt i fald af dødsfald.

1. I tilfælde af din død, "får" din samlever ikke automatisk det hele, som værge for din søn. Der er noget, skifteretten vurderer. Og at få rådighed over midler som værge for et barn er ikke det samme som at kunne bruge pengene som man vil. Så hvis I ejer noget som helst, bør I efter min mening få lavet et testamente, når I har børn og ikke er gift.

2. Man kan kun sidde i uskiftet bo, når man er gift. Hvis man kun har fællesbørn, skal disse ikke spørges om lov vedr. at sidde i uskiftet bo.  Uskiftet bo er dog sjældent en anbefalingsværdig løsning, hvis dødsfaldet sker, mens man endnu er ung. Hvis man som ægtepar vil sikre hinanden mest muligt i den slags tilfælde, bør man lave et testamente, hvor man arver mest muligt efter hinanden og begrænser børns arv mest muligt. De får jo så deres endelige arv, når den sidste forælder dør.

Når alt det er sagt, så finder jeg det helt acceptabelt og fornuftigt at et evt. firma er særeje ved skilsmisse. Ofte kan det være en fordel for begge parter, da firmaet så uden diskussion kan fortsætte uberørt af skilsmissen og uenigheder ikke ender med at trække tæppet væk under hele familien.
Hvis jeg var jer, ville jeg opsøge en advokat for at rådgive jer hele vejen rundt om skilsmissesæreje og om et testamente. Så kan I jo sammen beslutte jer bagefter.

Hej Bandit

Generaliseringer er sommetider helt håbløse og i dit tænkte eksempel - er svaret indysende.

Det jeg beskriver, er de situationer jeg har mødt som advokat, hvor en mindre virksomhed på

grund af ejerens eller ejernes skilsmisse pludselig skal enten opdeles eller optage et så stort

lån til dækning af et boslodskrav i en skilsmisse - at virksomheden i realiteten er på vej mod

lukning.

Hvis der er talt om en talentfuld lille virksomhed, der opfylder genuine behov hos sine kunder,

er det i mine øjne trist - og situationen kunne være undgået ved rettidig omhu...