Ser mere ud som om det er at pis** paa folk der proever at hjaelpe- det er maaske saadan overnaevnte firmaer startede |
Hej Christian,
Der er folk på Amino med penge, som kan investere i dit projekt. Der er også dygtige designere, der kan lave en webshop så du kan sælge dit brand i hele verden. Der er også designere, der kan lave lækkert tøj og accessories. Der er også folk, som ved hvordan man bygger en forretning op - de er her alle sammen. Hvis du vil have en kvalitet og et brand som kan sammenlignes med de mærker du nævner, skal du starte rigtigt, med de rigtige kvaliteter og stoffer - men også den rigtige stil.
Og hvis du vil have folk på Amino til at lytte til dig - er du nødt til at gøre 3 ting:
1) Få styr på detaljerne. Få betalt dit domæne http://www.sergiovarga.com/ - få opdateret din Facebook profil - fyld dem op med gode billeder af dine produkter og brand - og VIS folk hvad det er du laver og hvad din ide går ud på.
2) Lav en kort beskrivelse af hvad din gode forretning går ud på. Det er helt ok at du er ung og måske ikke har styr på økonomi osv osv.
Derfor er det også så vigtigt at du meget simpelt fortæller hvad du har brug for: (jeg gætter bare her)
"En beklædningsdesigner til at designe fantastisk tøj / accessories."
"En webshop designer, der kan lave en shop, så du kan sælge dit brand i hele verden".
"En business manager, der kan opbygge forretningen og kører den".
"En investor til at levere noget kapital, så du har noget du kan betale disse folk med".
Ingen arbejder gratis, med mindre det er for os selv (er min mening)
3) Du er nødt til at udvise respekt over for de mennesker du beder om hjælp. Er dit brand, projekt og ide stærk nok, så skal det nok gå. Du kan bare ikke regne med at du poster et eller 2 indlæg på Amino, og så vælter der mennesker til - der vil elske at arbejde gratis. Og når nogen så skriver til dig, svarer du dem (efter min mening) uden respekt.
Det er ord ment i den bedste mening. Håber du får stor succes og at vi alle sammen snart ønsker os en Sergio Varga taske i gave :)
/Katrine