Hej alle, Jeg leder efter et nyt (helst online) økonomisystem til en håndværksvirksomhed, hvor service og projektering er i fokus. Som udgangspunkt ligner virksomheden en VVS virksomhed, så udover økonomidelen (debitor, kreditor, faktura osv.) skal der også indgå lager, projektstyring (både med dokumenthåndtering, planlægning, budget osv.) og indkøb. Til service er der lidt specielle krav, da virksomheden opstiller og servicerer anlæg, som kræver årligt eftersyn og gerne skal kunne registreres i økonomisystemet med serie nr. og div. anlægsdata. Dvs. mange service og eftersyn opgaver skal baseres på anlægget. Virksomheden bruger, og vil gerne blive ved med at bruge (medmindre bedre løsninger findes) et værktøj som hedder Reeft. Det bruges til at "sende" opgaverne fra økonomisystemet til montørens arbejdsstation, hvorefter han kan regsistrere tid, materialer, udfylde tjeklister og vedhæftede billeder, altså stort set lave alt klar til fakturering (fakturakladde), således kontoret kun skal kontrollere og godkende til fakturering. Reeft bruges også til planlægning af service og projektopgaver via en webplanner og det fungerer rigtig godt. Reeft understøtter også opgaver på anlægsbasis. dvs. her ville der være behov for en integration fra økonomisystemet. Projektdelen skal være stærk på budgetter som laves på baggrund af varer/indkøbsvarer og ydelses kostpriser (gerne med mulighed for at lave skabeloner), planlægning af lagervare/pluk indkøb til lager og indkøb af skaffevare med oversigt for leveret/ikke leveret bestilt osv.) dokumenthåndtering, rapporter på det enkelte projekt og samlet projekter oeversigt. Hele systemet skal gerne kunne håndtere 99% af alle bilag elektronisk (udgående og indgående fakturarer, tilbud, breve, serviceaftaler, indlæsning af fakurarer og vare/varepriser) og det må meget gerne være fuld integreret med office (evt. 365 når det alligevel skal være hosted/online) Naturligvis er prisen en vigtig faktor men den er ikke afgørende her. Der er ønske om funktionalitet og fleksibilitet, så den rigtige løsning vil der også gerne betales for.
Jeg håber i har nogle gode forslag.
|
Ved ikke om C5 online kan hjælpe jer